Tjenestemissionær
6. Udvikling af åndelig robusthed


»6. Udvikling af åndelig robusthed«, Tilpasning til livet som tjenestemissionær: Ressourcehæfte, 2020

»6. Udvikling af åndelig robusthed«, Tilpasning til livet som tjenestemissionær

missionær beder

6. Udvikling af åndelig robusthed

Undertiden reagerer missionærer på for meget stress ved at sætte spørgsmålstegn ved evangeliets sandhed. Missionærer reagerer typisk på denne måde, fordi de ikke har ressourcerne til at håndtere voldsom stress. Hvis du oplever det sådan, kan du prøve nedenstående forslag. Vælg det forslag, der virker rigtigt i dit tilfælde. Se i afsnit »1. Udvikling af robusthed under stress« yderligere ideer.

A. Styrk dit vidnesbyrd

  • Erkend, at det er sundt at stille spørgsmål. Profeten Joseph Smith modtog mange åbenbaringer som svar på sine oprigtige spørgsmål. Det er sundt at have spørgsmål vedrørende evangeliet. I din søgen efter svar skal du huske, at skrifterne, profeterne, lærere og din egen evne til at ræsonnere kan hjælpe dig. Men udelukkende Ånden kan bekræfte sandheden. Ånden fortæller os, at Jesus er Kristus, og at Kirken er sand.

  • Forstå, hvad tro er. At have tro er at have tillid til Guds fuldkomne godhed, kærlighed, visdom og retfærdighed. Det er at stole på noget, selv når vi ikke forstår det helt og holdent. Alma belærte at »tro er ikke at have en fuldkommen kundskab om noget; hvis I derfor har tro, har I håb om det, som ikke ses, men som er sandt« (Alma 32:21). Man behøver ikke at have »fuldkommen kundskab« for at have tro. Læs Alma 32 for at få hjælp til at udvikle din tro.

  • Udvis tro, når tingene synes ude af kontrol. Du er måske bekymret over visse omstændigheder eller situationer. Når det sker, så øv dig i at være rolig og fokuseret på nuet (se »1. Udvikling af robusthed under stress«). Bemærk de følelser, du får, når du føler dig ude af kontrol. Selv om disse følelser kan være ubehagelige, skader de dig ikke. Med tiden vil du lære at udvise større og større tro. Du kan udvise tro på trods af usikkerhed og problemer.

  • Hold befalingerne. Vi får tillid til Herren, når vi lærer at forstå værdien af hans lærdomme. For at opnå denne tillid må vi gøre hans vilje. »Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv« (Joh 7:17).

  • Vær tålmodig. Tid og erfaring vil hjælpe dig med at forstå nogle af de ting, der virker forvirrende lige nu. Husk Nefis vejledning: »Jeg ved, at han elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting« (1 Ne 11:17). Byg på det, som du gennem Ånden ved, er sandt om Gud.

B. Lær at omvende dig

Omvendelse indebærer, at du tilpasser dig Frelserens vilje. Følgende principper vil hjælpe dig, i din stræben efter at omvende dig.

  • Vær ærlig over for din stavspræsident. Hvis du har alvorlige synder, som ikke er blevet afklaret, bør du tale med din stavspræsident. Vær ærlig og åben. Han vil hjælpe dig med at rette op på disse ting.

  • Tilgiv dig selv, efter at du har omvendt dig. Sommetider føler man sig stadig skyldig og skamfuld efter at have omvendt sig. Husk, at vi allesammen angrer tidligere synder og fejltagelser. Stol på, at Kristi forsoning er tilstrækkelig, også for dig. Husk, at omvendelse ikke blot er en nødplan. Omvendelse er planen for lykke for alle mennesker.

  • Fokuser på det, der virkelig betyder noget. Gør dit bedste for at omvende dig hver eneste dag. Sørg så for, at de ting, der bekymrer dig, er de ting, der virkelig betyder noget. Et eksempel kan være at tjene med næstekærlighed. Lad være med at bekymre dig om din personlige stolthed, såsom hvad andre mener om dig.

  • Forstå bekendelsens indflydelse. Du behøver ikke at bekende mindre alvorlige synder eller at bekende den samme synd gentagne gange. Præstedømmets ledere vil forklare dig, hvornår din bekendelse er tilstrækkelig. Det er helt normalt at fortsætte med at føle fortrydelse og sorg over tidligere synder. Men det betyder ikke, at du skal bekende igen og igen for den samme overtrædelse. Distraher dig fra sådanne tanker med andre aktiviteter. Vælg bevidst at tro på Herrens tilgivelse. Ignorer tilbøjeligheden til at blive ængstelig eller skamfuld.

  • Tal med din stavspræsident eller biskop, hvis du fortsat kæmper med sådanne problemer.

C. Lær at bede i oprigtighed

  • Prøv at bede højlydt, selv hvis det kun er med en hvisken. Prøv at forberede dig på at bede ved at skrive dine spørgsmål eller bekymringer ned. Forestil dig Gud som værende lige i nærheden. Spørg ham, hvad du kan gøre for ham i dag. Følg derefter de idéer, der kommer i dit sind. Brug lejlighedsvis din bøn til udelukkende at takke Gud. Tak ham for de mange gode ting, han har givet dig.

    tjenestemissionær beder

D. Lær at elske skrifterne

  • Bed specifikt om hjælp til at forstå og nyde skrifterne. Brug noget af din skriftstudietid på at nedskrive dine følelser omkring skrifterne samt dine reaktioner på det, du læser. Nedskriv det, du lærer eller de åndelige indtryk, du modtager.

E. Lær at stole på Ånden

  • Vær tålmodig i din indsats. At lære at genkende Åndens stemme er lidt ligesom at lære et nyt sprog. Det kræver øvelse, tålmodighed og ydmyghed. Lær af dine fejl uden at give op.

  • Lær ved hjælp af generalkonferencerne. For at få ideer til, hvordan du kan modtage personlig åbenbaring, kan du studere generalkonferencetalerne om dette emne.