Seminar
Alma 30:30-60: »Der er en allerhøjeste skaber«


»Alma 30:30-60: ›Der er en allerhøjeste skaber‹«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 30:30-60«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 30:30-60

»Der er en allerhøjeste skaber«

en person ser på nattehimlen

Alma belærte: »Alting viser, at der er en Gud« (Alma 30:44). Men hvorfor genkender eller bekender alle ikke, at der er bevis på, at Gud findes? Korihor fornægtede Guds eksistens, indtil han blev stum af Guds kraft. Denne lektion kan hjælpe jer til at se bevis på, at Gud eksisterer, og vælge at tro på ham.

Opfordring til selvransagelse og evaluering. Stil inspirerede spørgsmål, så eleverne kan genkende det, de allerede ved og tror på. Tilskynd eleverne til at indbyde Helligånden til at hjælpe dem til at finde frem til det, de har brug for at vide, og at bære vidnesbyrd om de sandheder, de søger.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Alma 30:40-41 eller Moses 6:63. Bed dem om at se efter beviser på Gud i deres omgivelser og eventuelt tage et billede, de kan vise i klassen.

Mulige læringsaktiviteter

Guds eksistens

Overvej at vise flere billeder, som du føler, er bevis på Guds eksistens. Eleverne kan også fortælle om, hvordan de har forberedt sig til klassen. Drøft nogle af eller alle følgende spørgsmål.

  • Hvor udbredt synes det at være i jeres skole eller lokalsamfund, at folk ser tegn på Guds eksistens i verden omkring dem (for eksempel når de ser på en solnedgang eller stjernerne)?

  • Hvorfor tror I, at folk kan se på de samme ting og drage forskellige konklusioner om Gud?

  • Hvad kan påvirke en persons evne til at se Guds hånd i vedkommendes liv?

Tænk over, hvordan I ville blive velsignet, hvis I kunne se Gud og hans hånd tydeligere i jeres liv. Når I studerer i dag, så stræb efter at øge jeres evne til at se bevis for Gud i det, I ser og oplever.

Korihor anklager kirkeledere

Korihor, en antikrist, havde stor succes med at sprede sine smigrende budskaber i Zarahemlas land (se Alma 30:12, 17-18). Han prøvede også at undervise folket i Jershon og Gideon. Der gjorde de, der troede på Gud, modstand mod Korihor og førte ham til højpræsten Alma og overdommeren.

Læs Alma 30:30-36, og se efter, hvordan Alma reagerede på Korihors angreb på Gud og Kirken. I kan også se videoen »All Things Denote There Is a God« fra tidskode 3:22 til 5:16, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

Du kan eventuelt bede eleverne om at nedskrive definitionerne på følgende ord i deres skrifter for at hjælpe dem til at forstå og huske, hvad de lærer.

Det kan være nyttigt at vide, at spotte i vers 30 betyder at håne Gud eller en »respektløs eller uærbødig omtale af Gud eller andet, som er helligt« (Guide til Skrifterne, »Bespottelse«, scriptures.ChurchofJesusChrist.org). Ordet mæske i disse vers antyder at blive rig af.

11:16
  • Hvad beskyldte Korihor kirkens ledere for at gøre? (Se Alma 30:31).

Almas vidnesbyrd om Gud

Da Alma spurgte Korihor, om han troede på Gud, sagde Korihor, at det gjorde han ikke (se Alma 30:37-38).

Læs Alma 30:39-44, og se efter, hvordan Alma svarede Korihor. I kan også se videoen »All Things Denote There Is a God« fra tidskode 5:23 til 7:13, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

11:16
  • Hvad lægger I især mærke til ved Almas svar?

  • Hvilke sandheder om Gud kan I finde i Alma 30:41, 44?

Overvej at bede eleverne om at krydshenvise disse vers med Moses 6:63. Giv eleverne mulighed for at fortælle om de sandheder, de føler, de lærer i disse vers. De kan finde sandheder som det følgende eksempel.

En sandhed, vi kan lære, er, at alting vidner om Gud.

Følgende aktivitet kan hjælpe eleverne til at se bevis på Guds eksistens. Se efter måder, hvorpå du kan involvere hver elev i klassen. Overvej at lave en liste på tavlen over elevernes svar for trin 1 og 2. Eleverne kan også skrive noget for trin 3 og 4 i deres noter og derefter melde sig frivilligt til at dele. Nogle elever forstår måske ikke de oplevelser, de har haft, før de hører andre fortælle om deres.

  1. Lav en liste over det, som Alma sagde, der beviser Guds eksistens.

  2. Tilføj yderligere beviser, I kan komme i tanke om.

  3. Se efter ting på jeres liste, der har hjulpet jer til personligt at se beviser på Guds eksistens. I kan eventuelt skrive nogle detaljer ned fra jeres oplevelser.

  4. I kan også vælge et eller flere punkter på jeres liste og fortælle, hvordan disse kan hjælpe jer til at øge jeres evne til at se beviser på, at Gud findes.

Følgende udtalelse kan hjælpe elever, der måske kæmper med at genkende oplevelser med Gud. Overvej at dele den og at bede eleverne om at fortælle, hvad de lærer heraf. Hjælp eleverne til at undgå at føle sig mismodige, og tilskynd dem til at følge præsident Nelsons opfordring.

Præsident Russell M. Nelson har givet følgende råd om, hvordan man kan vide, at Gud eksisterer.

2:3

Forstå, at man i mangel på erfaringer med Gud kan tvivle på eksistensen af Gud. Så sæt jer i en position, hvor I begynder at få erfaringer med ham. Vær ydmyge. Bed om at få øjne til at se Guds hånd i jeres liv og i verden omkring jer, Bed ham om at fortælle jer, om han vitterligt er der – om han kender jer. Spørg ham, hvad han mener om jer. Og lyt så. (Russell M. Nelson, »Kom så og følg mig«, Liahona, maj 2019, s. 90)

I stedet for at udøve tro for at få en oplevelse med Gud ønskede Korihor, at Alma skulle overbevise ham om Guds magt og udfordrede gentagne gange Alma til at vise ham et tegn (se Alma 30:43, 45, 48).

  • Hvad tror I, at forskellen er på en, der følger præsident Nelsons opfordring, og en, der kræver et tegn?

Læs Alma 30:48-53, 59-60, og se efter, hvordan Korihor blev overbevist om Guds kraft. I kan også se resten af videoen »All Things Denote There Is a God« fra tidskode 7:13 til 11:16, som findes på ChurchofJesusChrist.org.

11:16
  • Hvad kan vi lære af Korihors oplevelse?

Læg mærke til, hvad Mormon påpegede med vendingen »således ser vi« i vers 60. Tænk over, hvordan djævelen stadig bedrager folk i dag og forsøger at overbevise dem om at fornægte det, de ved er sandt.

Bær vidnesbyrd om Guds eksistens, og tilskynd eleverne til at stræbe efter at se Gud i verden omkring dem.