»Alma 31:12-38: Vores tilbedelse af vor himmelske Fader og Jesus Kristus«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024
»Alma 31:12-38«, Mormons Bog – Lærerens hæfte
Alma 31:12-38
Vores tilbedelse af vor himmelske Fader og Jesus Kristus
Formålet med at vi tilbeder vor himmelske Fader og Jesus Kristus er at føre os tættere på dem. Men hvad sker der, hvis vi mister den egentlige grund til tilbedelse af syne? Zoramitterne, der engang havde tilhørt Guds sande kirke, begyndte at tro på falske lærdomme. Deres afvigende form for tilbedelse trak deres hjerte væk fra Gud og fik dem til at dømme uretfærdigt og behandle andre dårligt. Denne lektion kan hjælpe jer til at forbedre jeres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus, idet I evaluerer, hvordan stolthed og ydmyghed påvirker jeres forhold til dem og andre.
Mulige læringsaktiviteter
Evaluering af virkningen af vores tilbedelse
-
Hvor ofte føler I, at I oprigtigt forsøger at vise Gud jeres kærlighed gennem tilbedelse?
-
Hvordan føler I, at jeres tilbedelse evt. er mindre oprigtig eller fokuseret på de forkerte ting?
Zoramitterne tilbeder på Rameumptom
Da Alma og hans brødre opdagede, at zoramitterne fordrejede Herrens veje, rejste de til Antionum. Der så de zoramitterne tilbede på en måde, de aldrig før havde set (se Alma 31:12).
Zoramitternes bøn |
Almas bøn |
---|---|
Læs Alma 31:13-23, og udfyld den venstre kolonne i diagrammet med det, der skiller sig ud for jer om, hvordan zoramitterne tilbad. I kan også se videoen »Alma and His Brethren Preach the Word of God among the Zoramites« fra tidskode 0:22 til 3:58, som findes på ChurchofJesusChrist.org.
-
Hvad lagde I mærke til omkring, hvordan zoramitternes tilbedelse? Hvordan tror I, at det påvirkede deres forhold til Gud?
Alma beder for zoramitterne
Da Alma så ugudeligheden blandt zoramitterne, bad han for dem.
Læs Alma 31:24-38, og se efter Almas fokus, følelser og ønsker i hans bøn. Udfyld den højre kolonne i diagrammet ud fra det, I finder. Det kan hjælpe jer til at sammenligne Almas bøn med zoramitternes bøn.
I kan se videoen »Alma and His Brethren Preach the Word of God among the Zoramites« fra tidskode 4:03 til 5:55, som findes på ChurchofJesusChrist.org. I denne del af videoen hører I Almas bøn, mens I ser Alma og hans kammeraters bestræbelser på at undervise zoramitterne.
Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt:
Når vores hjerte er fyldt med stolthed, begår vi en alvorlig synd, for vi bryder de to store bud. I stedet for at tilbede Gud og elske vores næste, afslører vi den virkelige genstand for vores tilbedelse og kærlighed – det billede, som vi ser i spejlet. Stolthed er selvhævdelsens store synd. Den er for rigtig mange en personlig Rameumptom, en hellig forhøjning, der retfærdiggør misundelse, begær og forfængelighed. (Dieter F. Uchtdorf, »Stolthed og præstedømmet«, Liahona, nov. 2010, s. 56)
Læs Alma 32:1-5, og se efter, hvordan zoramitterne behandlede folk.
-
Hvordan behandlede zoramitterne andre?
-
Hvordan havde Alma det med andre, og hvordan behandlede han dem? (Se Alma 31:1-2, 24-25, 34-35).
-
Hvilke principper kan vi lære om følgerne af stolthed eller ydmyghed?
Et princip, vi kan lære, er, at vores stolthed eller ydmyghed påvirker vores forhold til Gud og andre.
-
Hvordan tror I, at vores stolthed eller ydmyghed kan påvirke, hvordan vi tilbeder vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
-
Hvordan tror I, at vores stolthed eller ydmyghed påvirker, hvordan vi behandler andre?
-
Hvad lærer I af Alma om ydmyghed? Hvad har Jesus Kristus lært jer om at være ydmyg?
Vælg to eller tre måder, hvorpå vi kan vise ydmyghed i vores tilbedelse af Gud. Skriv hver af dem ned i jeres studiebog.
Brug et øjeblik på at evaluere, hvordan I personligt tilbeder vor himmelske Fader og Jesus Kristus, og hvordan jeres tilbedelse påvirker jeres forhold til dem. Tænk også over, hvordan stolthed og ydmyghed påvirker den måde, I behandler andre på. Beslut jer for, om der er nogle ændringer, I gerne vil foretage.