Seminar
Alma 59-61: Vælg ikke at blive stødt


»Alma 59-61: Vælg ikke at blive stødt«, Mormons Bog – Lærerens hæfte, 2024

»Alma 59-61«, Mormons Bog – Lærerens hæfte

Alma 59-61

At vælge ikke at blive stødt

Billede
to unge piger omfavner hinanden

Har I nogensinde misforstået nogens handlinger? Har andre såret jer på grund af deres fejltrin? Pahoran, nefitternes overdommer, stod over for denne udfordring og måtte vælge, hvordan han skulle svare. Denne lektion kan inspirere jer til at blive mere som Jesus Kristus, når I reagerer på andres fejltrin med større kærlighed og tålmodighed.

Hjælp eleverne til at finde kristuslignende egenskaber. Skrifterne indeholder mange beretninger om trofaste mænd og kvinder, der var eksempler på Jesu Kristi egenskaber i den måde, de levede på. Hjælp eleverne til at lære om Frelseren ved at anerkende, hvordan andre har fulgt hans eksempel og udviklet disse egenskaber. Tilskynd eleverne til at se efter, hvordan de kan fremelske kristuslignende egenskaber i deres eget liv.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at møde forberedte på at fortælle, hvad der gør det svært at efterleve Frelserens lærdomme i 3 Nefi 11:29-30, men hvorfor det er værd at efterleve disse lærdomme.

Mulige læringsaktiviteter

Hvornår er I blevet fristet til at føle jer stødt?

Overvej at skrive ordet stødt på tavlen.

Til tider kan vi blive fristet til at føle os stødt. Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har nævnt nogle årsager, som medlemmerne givet ham, til, at de var blevet stødt:

»En mand [sagde] noget i Søndagsskolen, som stødte mig …

Ingen i denne gren hilste eller rakte ud til mig. Jeg følte mig udenfor …

Jeg var ikke enig med det råd, som biskoppen gav mig …«

Mange andre situationer, som havde vakt anstød, blev nævnt – alt lige fra uenighed angående lærdommene mellem de voksne til spydighed, drilleri og holden udenfor blandt de unge. (David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, Liahona, nov. 2006, s. 89-92)

  • Hvilke andre årsager kan der være til, at vi bliver fristet til at føle os stødt?

  • Hvordan påvirker det os at blive stødt?

Tænk over følgende spørgsmål:

  • Hvornår er I blevet fristet til at føle jer stødt? Hvordan reagerede I? Hvorfor?

  • Hvordan påvirkede den måde, I følte og reagerede på, jeres forhold til andre og til Herren?

Når I fortsætter med at studere, så søg inspiration til at finde indsigt og sandhed, der kan hjælpe jer i disse situationer.

Moronis breve

Efter at have erfaret, at Helamans hær manglede mænd og forsyninger til at forsvare nefitterne mod en stor lamanitisk hær, sendte hærføreren Moroni et brev til Pahoran, den nefitiske overdommer. Moroni bad Pahoran om at sende forstærkninger til Helamans hær. Der kom ingen hjælp, og Helamans hær led fortsat. I mellemtiden besejrede en lamanitisk hær Nefiha, en anden by, som Moroni havde forventet at få forstærkninger til (se Alma 59:9).

Bed eleverne om at fortælle, hvordan de ville have følt, eller hvad de ville have gjort, hvis de var i Moronis sted.

Moroni blev vred, og skrev endnu et brev til Pahoran. Læs Alma 60:5-11, 30 for at se en del af Moronis budskab.

  • Hvad ser I i Moronis brev, der kunne have stødt Pahoran?

Pahorans valg

I stedet for at læse følgende afsnit kan I overveje at bede en elev, der kender beretningen, om at fortælle, hvorfor Pahoran ikke havde sendt flere forstærkninger til Moronis hær.

Hvad Moroni ikke vidste, var, at en gruppe ugudelige nefitter i pagt med lamanitterne havde gjort oprør mod Pahoran, hvilket fik ham til at flygte for sit liv. Oprørerne tog kontrol over hovedstaden Zarahemla. Pahoran var en retfærdig mand, der forsøgte at samle styrkerne for at genindtage Zarahemla (se Alma 61:1-8).

  • Hvis I var Pahoran, hvordan ville I så være blevet fristet til at reagere på Moronis brev?

  • Hvordan kunne Pahorans reaktion have påvirket situationen?

Alma 61 indeholder Pahorans svar til Moroni. Læs Alma 61:9, 17-21 for at se, hvordan han reagerede.

  • Hvad gør indtryk på jer ved Pahorans svar?

  • Hvilke egenskaber ser I hos Pahoran, der minder jer om Jesus Kristus?

Ældste Bednar har fortalt om en vigtig sandhed, vi kan lære af denne beretning. (I vil måske nedskrive en del af denne erklæring i jeres skrifter ved siden af Alma 61:9).

At blive stødt er et valg, vi træffer; det er ikke en tilstand påført eller pålagt os af nogen eller noget andet …

En ting, en begivenhed eller et udtryk kan være stødende, men I og jeg kan vælge ikke at tage anstød og sammen med Pahoran sige: »Det betyder ikke noget.« (David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, Liahona, nov. 2006, s. 90-91)

  • Hvordan vil I forklare følgende sandhed for nogen? Vi kan vælge ikke at lade os støde af andres ord og handlinger.

  • Hvorfor tror du, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus ønsker, at vi forstår denne sandhed?

Jesu Kristi lærdomme og eksempel

Frelseren er det fuldkomne eksempel på denne sandhed.

For at hjælpe eleverne til at tænke over Jesu lærdomme og eksempel kan du overveje at bede dem om at drøfte følgende med en makker eller en lille gruppe:

  1. Læs Jesu Kristi lærdomme i 3 Nefi 11:29-30 og Matthæus 5:43-48. Hvad lærte I af hans lærdomme?

  2. Tænk på et eksempel fra Frelseren, der reagerer med tålmodighed og kærlighed på andres fejl og svagheder. Hvorfor er det vigtigt for jer at vide, at Frelseren er tålmodig og kærlig og ikke let bliver stødt?

Bed flere grupper om at fortælle om noget af væsentlig betydning i det, de har talt om. Når de fortæller, så tak dem for deres tanker. Overvej at spørge, hvorfor det, de har lært, er vigtigt og kan hjælpe dem i deres liv. Hvis det er nyttigt, kan I også bede eleverne om at tænke på et eksempel med en person, de kender, der, ligesom Frelseren og Pahoran, er tålmodig og kærlig over for andre i stedet for at føle sig stødt. Eleverne kan fortælle, hvem de tænkte på, og hvad de har lært af deres eksempel.

Overvej at bede eleverne om for sig selv at overveje eller nedskrive deres tanker om følgende spørgsmål:

  • Hvordan kan Pahorans og Frelserens eksempel hjælpe jer i en situation, hvor nogen har sagt eller gjort noget sårende mod jer eller en af jeres kære?

Herrens hjælp

Det kan være svært at følge Frelserens eksempel på ikke at lade sig støde eller fornærme. Ældste Bednar forklarede den hjælp, der er tilgængelig for os, når vi ikke føler os stærke nok til at overvinde følelser af at blive stødt.

Gennem den styrkende kraft i Jesu Kristi forsoning, kan I og jeg blive velsignede med at undgå og sejre over anstød …

Evnen til at sejre over anstød kan synes uopnåelig … Selve kernen i Forløserens forsoning og formålet med den genoprettede kirke er ment som en hjælp for os til at modtage lige præcis den slags åndelige styrke. (David A. Bednar, »Og intet bliver til anstød for dem«, Liahona, nov. 2006, s. 90-91)

  • Hvad lærer I af ældste Bednars udsagn?

  • Hvad kan man gøre for at søge hjælp fra Frelseren, når man bliver fristet til at føle sig stødt?

Brug et par minutter på at skrive et brev til jer selv i fremtiden. Hvilket råd vil I give jer selv om, hvordan man bør reagere, når nogen siger eller gør noget sårende eller stødende? Medtag det, I har lært om Frelseren og Pahoran, som I kan anvende i den situation. Medtag også, hvordan I kan søge Herrens hjælp.

Bed nogle frivillige om at fortælle om noget af det, de skrev. Bær vidnesbyrd om, at Frelseren kan hjælpe os, når vi ikke føler os stærke nok til at reagere med tålmodighed og kærlighed.

Udskriv