»Ismael og hans familie«, Historier fra Mormons Bog, 2023
Ismael og hans familie
Tager med på rejsen til det forjættede land
Lehi og Sarijas familie boede alene i ørkenen. En dag bad Herren Lehi om at sende sine sønner Laman, Lemuel, Sam og Nefi til Jerusalem. De blev sendt for at bede Ismael og hans familie om at slutte sig til dem. Sammen kunne deres familier opfostre børn i det forjættede land.
Ismael og hans familie ønskede at følge Herren. De troede på, at Herren ønskede, at de sluttede sig til Lehis og Sarijas familie. De valgte at forlade Jerusalem og møde Lehi i ørkenen.
På vejen var der nogle mennesker, der ikke længere ønskede at adlyde. De ville rejse hjem. Nefi bad dem om at have tro på Herren.
Nefi sagde, at Herren kunne gøre alt, hvis de havde tro. Men Laman og Lemuel var vrede. De bandt Nefi og ønskede at efterlade ham i ørkenen.
Nefi bad om hjælp. Rebene løsnede sig, og Nefi rejste sig op. Men Laman og Lemuel ønskede stadig at såre ham. En af Ismaels døtre forsvarede Nefi. Hendes mor og en af hendes brødre forsvarede ham også. Laman og Lemuel lyttede til dem og holdt op med at forsøge at såre Nefi.
Laman og Lemuel var kede af det, de havde gjort. De bad Nefi om at tilgive dem. Nefi tilgav sine brødre. Så bad Laman og Lemuel Herren om at tilgive dem.
De fortsatte alle deres rejse og nåede frem til Lehis og Sarijas lejr. Endelig var de to familier sammen. De takkede Herren og tilbad ham.