Historier fra skriften
Tilbage til Jerusalem


»Tilbage til Jerusalem«, Historier fra Mormons Bog, 2023

»Tilbage til Jerusalem«, Historier fra Mormons Bog

1 Nefi 3

Tilbage til Jerusalem

Rejse til bronzepladerne

familie slår telt op

Lehi og Sarijas familie rejste i ørkenen. I en drøm fortalte Herren Lehi om hellige skrifter, der var skrevet på bronzeplader. En mand ved navn Laban havde dem i Jerusalem. Herren sagde, at Lehis familie skulle tage bronzepladerne med sig på deres rejse.

1 Nefi 3:1-3, 19-20

Lehi taler til familie

Herren bad Lehi om at sende sine sønner tilbage til Jerusalem for at få skrifterne. Nefis brødre brokkede sig. De sagde til Lehi, at det var svært at gøre. De ønskede ikke at tage af sted.

1 Nefi 3:4-5

Sarija, Lehi og Nefi taler

Det var en meget svær ting at gøre, men Nefi ønskede at adlyde. Han vidste, at Herren ville hjælpe ham og hans brødre. Nefi fortalte Lehi, at han ville tage tilbage til Jerusalem og hente bronzepladerne.

1 Nefi 3:6-8

brødre nær Jerusalem

Laman, Lemuel, Sam og Nefi vendte tilbage til Jerusalem. Da de kom dertil, besluttede de sig for, at Laman skulle tage hen til Labans hus og bede om bronzepladerne.

1 Nefi 3:9-11

Laban og Laman

Da Laman bad om bronzepladerne, kaldte Laban ham for røver. Laban sagde, at han ville slå Laman ihjel.

1 Nefi 3:11-13

Laman løber fra vagter

Laman løb væk og fortalte sine brødre, hvad der skete.

1 Nefi 3:14

Nefi taler til sine brødre

De fire brødre var kede af det. Laman, Lemuel og Sam ønskede at vende tilbage til deres forældre i ørkenen, men Nefi fik en idé. Han sagde, at de kunne lave en byttehandel med Laban for at få fat i bronzepladerne. De tog tilbage til deres hjem i byen og hentede alt deres guld og sølv for at få noget at bytte med.

1 Nefi 3:14-16, 22-24

brødre løber fra vagter

Da de viste Laban guldet og sølvet, ville han have det hele. Men han ville stadig ikke give dem bronzepladerne. I stedet for bad han sine tjenere om at slå brødrene ihjel, så han kunne tage deres guld og sølv.

1 Nefi 3:16, 23-25

brødre skjuler sig for vagter

De fire brødre løb for livet og efterlod deres guld og sølv. Labans tjenere kunne ikke fange dem. Brødrene gemte sig i en hule.

1 Nefi 3:26-27

Laman og Lemuels vrede mod Nefi og Sam

Efter alle disse besværlige oplevelser blev Laman og Lemuel vrede på Nefi. De slog Nefi og Sam med en stok.

1 Nefi 3:28

engel taler til Laman og Lemuel

Pludselig kom en engel og spurgte, hvorfor de slog Nefi. Englen sagde, at Nefi var udvalgt til at lede dem. Så bad englen dem om at tage tilbage til Jerusalem. Herren ville berede en vej for dem, så de kunne få bronzepladerne.

1 Nefi 3:29