Historier fra skriften
Alma den Yngre


»Alma den Yngre«, Historier fra Mormons Bog, 2023

»Alma den Yngre«, Historier fra Mormons Bog

Mosija 25-28; Alma 36

Alma den Yngre

En mægtig forandring

Mosija og Alma den Ældre

Kong Mosija gav Alma myndighed til at lede kirken i Zarahemla. Alma lærte folket at omvende sig og have tro på Herren.

Mosija 25:19-24; 26

Alma den Yngre

Alma havde en søn, der også hed Alma. Alma den Yngre troede ikke på det, hans far belærte om.

Mosija 27:8

Alma den Yngre og Mosijas sønner taler til folk

Mosija havde sønner, som heller ikke troede på Herren. De var venner med Alma den Yngre. De ønskede alle, at folk skulle forlade Kirken. Alma og Mosijas sønner fik mange mennesker til at gøre ting, der var imod Guds befalinger.

Mosija 27:9-10; Alma 36:6

Alma den Yngre og Mosijas sønner skræmmes af en engel

En dag sendte Herren en engel for at stoppe dem. Englen fortalte dem, at de skulle holde op med at forsøge at tilintetgøre Kirken. Alma og Mosijas sønner blev så bange, at de faldt til jorden.

Mosija 27:11-18; Alma 36:6-9

Alma den Yngre i smerte

Alma kunne hverken tale eller bevæge sig i tre dage og tre nætter. Han havde det rigtig dårligt på grund af alle de forkerte ting, han havde gjort. Han var også bekymret, fordi han havde ført mange mennesker væk fra Herren.

Mosija 27:19; Alma 36:10-16

Alma den Yngre knæler

Alma følte så megen smerte på grund af sine synder. Så huskede han, hvad hans far havde sagt om Jesus Kristus, Guds Søn.

Alma 36:17

Alma den Yngre glad

Alma bad Jesus om at tilgive ham. Da han havde bedt, kunne han ikke længere huske sin smerte. Han vidste, at Herren havde tilgivet ham. Han havde det ikke dårligt med sine synder mere. I stedet følte Alma sig meget glad.

Mosija 27:24, 28-29; Alma 36:18-22

Alma den Yngre og kong Mosijas sønner hjælper nogle

Alma fik sin styrke tilbage. Han og Mosijas sønner besluttede sig for at omvende sig og forsøge at afhjælpe al den smerte, de havde forårsaget. Fra den tid af tjente de Herren ved at hjælpe andre til at omvende sig. De rejste gennem det land, hvori Mosija regerede og underviste folket om Jesus.

Mosija 27:20-24, 32-37; Alma 36:23-26

Mosijas sønner rejser

Alma og Mosijas sønner ønskede at fortælle om den glæde, som Jesu lære bragte dem. De arbejdede meget hårdt for at tjene Herren og folket. Mosijas sønner valgte at tage af sted og undervise lamanitterne om Jesus. Alma valgte at blive og blive ved med at undervise nefitterne.

Mosija 27:32-37; 28:1-10; 29:42-43