»Profeten Eter«, Historier fra Mormons Bog, 2023
Profeten Eter
Herrens advarsel til en nation
Herren bragte Jereds bror og hans familie til det forjættede land. De var ydmyge og holdt Guds befalinger. Deres gruppe voksede i mange år, og de ønskede, at en konge skulle lede dem. Jereds bror advarede dem om, at det kunne føre til problemer at få en konge, men han lod dem vælge en konge.
I flere hundrede år boede jereditterne i det forjættede land. Sommetider ledte deres konger dem til at gøre godt, men andre gange gjorde de ikke. Guds profeter ville advare folket om at omvende sig. Når folket lyttede og holdt Guds befalinger, hjalp han dem. Den sidste jereditiske profet hed Eter.
Eter 7:23-27; 9:26-30; 10:16-17, 28; 11:1-8, 12-13, 20-22; 12:2
Folket adlød ikke Gud. Men Herrens ånd var med Eter. Han underviste dem fra morgen til aften. Han sagde, at de skulle tro på Gud og omvende sig, ellers ville de blive udryddet. Hvis de havde tro, kunne de håbe på at bo sammen med Gud igen og få styrke til at gøre godt. Folket troede ikke på dem.
Eter så, hvad folket gjorde. Han gemte sig i en hule om dagen og nedskrev det, han så. Folket omvendte sig ikke og begyndte at kæmpe mod hinanden.
Eter så, at den jereditiske konge, Coriantumr, måtte kæmpe mod mange mennesker, der ønskede at blive konge. Coriantumr brugte sin hær til at beskytte sig.
En dag bad Herren Eter om at advare Coriantumr og hans folk om at omvende sig. Hvis de gjorde det, ville Herren hjælpe folket og ville lade Coriantumr beholde sit rige. Hvis ikke, ville folket udrydde hinanden. Coriantumr ville leve længe nok til at se, at Herrens ord var sande. Så ville han også dø.
Coriantumr og hans folk ville ikke omvende sig. Folket prøvede at slå Eter ihjel, men Eter flygtede til sin hule. En mand ved navn Shiz kæmpede mod Coriantumr. Folket valgte at slutte sig til enten Shiz’ hær eller Coriantumrs hær. De to hære udkæmpede mange slag. Mange mennesker døde.
Coriantumr huskede, hvad Eter havde sagt. Han var ked af, at så mange af hans folk var døde. Han huskede, at alle profeterne advarede om, at dette ville ske. Han begyndte at omvende sig og sendte et brev til Shiz. Han sagde, at han ville opgive riget, hvis hans folk kunne blive frelst. Men Shiz ville gerne kæmpe.
Coriantumrs folk var vrede og ønskede at kæmpe. Shiz’ folk var også vrede og ønskede at kæmpe. Ingen ønskede at omvende sig. Eter så, at hver eneste person tog afsted til for at kæmpe. Mange flere døde.
Coriantumr ønskede at standse krigen. Han bad Shiz om at tage riget og ikke gøre sit folk fortræd. Men alle var vrede. De havde ikke Herrens Ånd. Eter så, at alle blev ved med at slås, indtil Coriantumr var den eneste anden jeredit, der var i live. Så besvimede Coriantumr.
Eter så, at alt, hvad Herren havde sagt, gik i opfyldelse. Eter var færdig med at skrive ned, hvad der var sket. Så sørgede han for, at folk kunne finde det, han havde skrevet, når han var væk. Eter stolede på Gud og så frem til at være sammen med ham en dag.