Historier fra skriften
Liahona og den knækkede bue


»Liahona og den knækkede bue«, Historier fra Mormons Bog, 2023

1 Nefi 16

Liahona og den knækkede bue

Søger Herrens hjælp

familier sidder rundt om et lejrbål

Lehis og Ismaels familier rejste i ørkenen i mange år. Herren ledte dem gennem de bedre dele af landet. De var nødt til at jage og samle mad sammen undervejs. Det var en svær rejse.

1 Nefi 16:14; 17:1-4

Lehi ser på solopgang

Herren lovede at lede familierne til et godt land, hvis de holdt befalingerne. De vidste ikke, hvordan de skulle finde landet, men han ville vejlede dem.

1 Nefi 2:20; 10:13; 17:13-14

Lehi holder Liahona

En morgen blev Lehi overrasket over at finde en bronzekugle uden for sit telt. Kuglen blev kaldt Liahona. Inde i Liahona pegede en pil i den retning, gruppen skulle følge. Nogle gange fandt de budskaber fra Herren, der var skrevet på Liahona. Det var sådan, Herren vejledte dem.

1 Nefi 16:10, 16, 26-29; Alma 37:38

Nefi med knækket bue og Laman og Lemuel, som beklager sig

En dag, mens Nefi var på jagt, knækkede hans stålbue. Familien kunne ikke få mad uden den. Nefis brødre blev vrede på ham og Herren.

1 Nefi 16:18-21

Nefi holder knækket bue og Lehi er ked af det

De var alle meget trætte og sultne. Nogle af dem var kede af det og beklagede sig. De var bange for, at de skulle sulte. Selv Lehi beklagede sig til Herren.

1 Nefi 16:19-22, 35

Nefi holder hammer og mejsel

Nefi lavede en ny bue og en pil af træ. Han havde tro på, at Herren ville hjælpe ham med at finde mad.

1 Nefi 16:23

Lehi og Nefi ser på Liahona

Nefi spurgte Lehi, hvor han skulle gå på jagt. Lehi var ked af, at han havde beklaget sig. Han omvendte sig og bad Herren om hjælp. Herren bad Lehi om at se på Liahona. Der var skrevet en besked på den. Familierne lærte, at Liahona kun virkede, når de havde tro på Herren og adlød befalingerne.

1 Nefi 16:23-29

Lehis familie ser Nefi bære et dyr, han har nedlagt

Herren ændrede sommetider budskabet på Liahona for at hjælpe dem på deres rejse. Liahona hjalp Nefi til at vide, hvor han skulle jage. Han havde mad med tilbage til dem, og de blev alle glade. De omvendte sig og takkede Herren.

1 Nefi 16:28-32