»Alma ved Mormons vande«, Historier fra Mormons Bog, 2023
Alma ved Mormons vande
At blive Guds folk
Alma plejede at være præst for en konge, der hed Noa. Alma forsøgte at redde Abinadi, Guds profet, fra at blive dræbt af Noa. Men Noa blev vred på Alma og ville også slå Alma ihjel. Alma løb væk fra Noa for at være i sikkerhed. I løbet af dagen gemte Alma sig nær et sted, der hed Mormons vande.
Alma troede på det, Abinadi sagde om Jesus Kristus. Han bad Gud om at tilgive ham for sine synder og fejltagelser.
Alma mødtes med folk privat og underviste dem om Jesus. Han underviste alle, der ville lytte.
Mange mennesker troede på Alma. De tog hen til Mormons vande for at høre Alma undervise.
De troende ønskede at blive kaldt Guds folk, hjælpe andre i nød og fortælle folk om Gud. Så Alma opfordrede dem til at blive døbt. Ved at blive døbt indgik de en pagt eller et løfte med Gud om at tjene ham og holde hans befalinger. Til gengæld ville Gud velsigne dem med sin Ånd.
Folk var meget glade. De klappede i hænderne og sagde, at de gerne ville døbes. Alma døbte hver enkel af dem i Mormons vande. De var alle fyldt med Guds Ånd og følte Guds kærlighed til dem. De blev medlemmer af Kristi kirke.
Noa så, at nogle af hans folk var ved at forlade hans land. Han sendte tjenere ud for at holde øje med dem. Tjenerne så folket tage til Mormons land for at høre Alma undervise. Noa blev meget vred. Han sendte sin hær ud for at dræbe Alma og det folk, som Alma underviste.
Gud advarede Alma om hæren. Med Guds hjælp forlod Alma og hans folk landet i tryghed. Hæren kunne ikke fange dem. De vandrede i otte dage i ørkenen og kom til et smukt land. De byggede nye hjem der. Alma underviste folket, og de holdt deres løfte til Gud.