»Alma og Korihor«, Historier fra Mormons Bog, 2023
Alma og Korihor
Tro på, at Gud er virkelig
En mand ved navn Korihor kom til Zarahemlas land. Han fortalte folk, at Gud og Jesus Kristus ikke eksisterer.
Korihor sagde, at folk kun kunne vide noget, hvis de så det. Han gjorde grin med mennesker, der troede på Jesus.
Korihor sagde, at folk ikke havde brug for Guds befalinger. Han sagde, at folk kunne gøre, hvad de ville. Mange mennesker troede på ham. De besluttede sig for at gøre dårlige ting.
Korihor forsøgte at undervise anti-nefi-lehierne, men de troede ham ikke. De bandt ham og sendte ham væk. Han tog i stedet til Gideons land. Folk der bandt ham også. De sendte ham til Alma.
Korihor fortalte Alma, at Gud ikke eksisterer. Han sagde, at Alma og de andre præster løj for folket. Korihor sagde, at de fik folket til at følge fjollede traditioner. Han sagde også, at de tog penge fra folket. Alma vidste, at det ikke var sandt. Han troede på Gud og Jesus.
Alma sagde, at profeterne og alt på jorden hjælper folk til at vide, at Gud findes. Korihor ville have flere beviser. Alma sagde, at han ville give Korihor et bevis. Han sagde, at Gud ville gøre Korihor stum. Så snart Alma sagde dette, kunne Korihor ikke tale.
Korihor skrev, at han vidste, at Gud findes. Det havde han altid vidst. Han skrev, at djævelen havde narret ham. Djævelen fortalte Korihor, at han skulle undervise i løgne om Gud og Jesus. Da folket lærte sandheden om Korihor, troede de ikke på hans lærdomme. De omvendte sig og begyndte at følge Jesus igen.