Det Gamle Testamente 2022
25.-31. juli. Ester: »Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed«


»25.-31. juli. Ester: ›Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed‹«, Kom og følg mig – Primary: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»25.-31. juli. Ester«, Kom og følg mig – Primary: 2022

Ester, der beder

Ester, af James Johnson

25.-31. juli

Ester

»Og hvem ved, om det ikke var med henblik på en situation som denne, du opnåede kongelig værdighed«

Alle skrifterne vidner om Jesus Kristus. Tænk over, hvordan du kan hjælpe børnene til at se Frelserens indvirkning i Esters historie.

Nedskriv dine indtryk

deleikon

Del med hinanden

Lad et billede af Ester gå rundt (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Mens børnene holder billedet, så tilskynd dem til at fortælle noget, de ved om Esters historie.

undervisningsikon

Undervis i læren: Yngre børn

Ester 2:5-7

Jeg kan tjene min familie.

Da Esters forældre døde, tog hendes fætter Mordokaj sig af hende. Du kan bruge deres oplevelse som en mulighed for at tale om at tjene familiemedlemmer.

Mulige aktiviteter

  • Tegn figurer på tavlen, der repræsenterer Ester, hendes forældre og hendes fætter Mordokaj. Forklar, at Esters forældre døde, så Ester havde brug for nogen til at tage sig af hende. Læs Ester 2:7 for børnene, og bed dem om at lytte efter, hvad Mordokaj gjorde. Hjælp børnene til at komme på behov, deres familiemedlemmer kan have, som børnene kan hjælpe med.

  • Bed nogle af børnene om at fremføre noget godt, de kan gøre for at tjene nogen i deres familie, og bed de andre børn om at gætte, hvad de laver. Tilskynd dem til at fortælle om ting, de gør for at være til velsignelse for deres familie, og fortæl om nogle af de ting, du gør.

  • Syng en sang om at hjælpe vores familie, såsom »Vi vil synge af glæde« (Børnenes sangbog, s. 108). Bær dit vidnesbyrd om, at det gør os glade at hjælpe vores familie.

Ester 4:15-16

Jeg kan være modig.

De børn, du underviser, vil komme ud for situationer, hvor de har brug for Herrens hjælp til at være modige. Hvordan kan du hjælpe børnene til at lære af Esters eksempel på mod?

Mulige aktiviteter

  • Ved de børn, du underviser, hvad det vil sige at være modig? Del en enkel definition såsom: »At være modig betyder at gøre det rette, selv når du er bange«. Fortæl Esters historie (se »Ester« i Historier fra Det Gamle Testamente), og hjælp børnene til at se, hvordan Ester var modig. Lad børnene bruge figurerne på denne uges aktivitetsside til at genfortælle historien.

  • Vis et billede af Ester (se denne uges oplæg i Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier). Syng en sang sammen om at være modig, såsom »Jeg vil være tapper« (Børnenes sangbog, s. 85). Fremhæv ord eller udtryk i sangen, der beskriver Ester og vidner om, at Frelseren kan hjælp børnene med at være modige.

  • Fortæl børnene om tidspunkter, hvor Jesus Kristus var modig, f.eks. da han led for vores synder, både i Getsemane og på korset (se Matt 26:36-39; 27:33-35). Bed børnene om at fortælle om et tidspunkt, hvor de var modige (overvej at kontakte deres familier i forvejen og bede dem om nogle eksempler). Hvad hjalp dem til at være modige? Fortæl børnene, hvordan Herren har hjulpet dig til at være modig, når du var bange.

    Ester og kongen

    Ester træder frem for kongen, af Minerva K. Teichert

undervisningsikon

Undervis i læren: Ældre børn

Ester 4:14

Jeg kan være et redskab i Guds hænder.

Da Ester var bange, opmuntrede Mordokaj hende ved at lære hende, at Gud måske havde gjort hende til dronning »med henblik på en situation som denne« (Est 4:14). Overvej, hvordan Herren forbereder de børn, du underviser, til deres mulighed for at være til velsignelse for andre.

Mulige aktiviteter

  • Tilskynd nogle til at spille en sang for børnene på et musikinstrument, eller vis et billede af nogle, der spiller et instrument. Tal om, hvad det vil sige at være et instrument i Guds hænder. Gennemgå Esters historie med børnene, (se »Ester« i Historier fra Det Gamle Testamente), og lad dem snakke om, hvordan Ester var et instrument for, at Herren kunne opnå sit formål. Hvordan kan vi være instrumenter for Herren?

  • Efter gennemgangen af Esters historie, så fastgør et kort med navnet på en af personerne i historien på ryggen af hvert barn. Lad børnene prøve at finde ud af, hvis navn der er på deres ryg ved at stille de andre børn spørgsmål såsom: »Var denne person retfærdig?« eller »Var denne person en kvinde?« Snak derefter om, hvordan Mordokaj og Ester var instrumenter for Herren for at redde jøderne.

Ester 3:1-11; 4:10-17

Vor himmelske Fader hjælper mig med at være modig, når jeg er bange.

Hvornår har du set de børn, du underviser, være modige? Hvilke oplevelser kan du dele, hvor du havde brug for Herrens hjælp til at være modig?

Mulige aktiviteter

  • Skriv Mordokaj viste mod ved at … og Ester viste mod ved at … på tavlen. Lad nogle af børnene læse Ester 3:1-11 og andre Ester 4:10-17. Bed dem om at bruge det, de har læst, til at afslutte sætningerne på tavlen. Skriv derefter Jeg vil vise mod ved at …, og lad børnene nævne noget, vor himmelske Fader vil have dem til at gøre, der kræver mod. Hvordan kan vi være ligesom Mordokaj og Ester?

  • Bed børnene om at tænke på situationer, de kan komme i, hvor det kan være svært at gøre det rette. Skriv Esters modige ord på tavlen »Derefter vil jeg gå til kongen, selv om det er mod loven. Skal jeg dø, så lad mig dø!« (Est 4:16). Hjælp børnene med at anvende Esters ord på sig selv ved at erstatte »gå til kongen« med et retfærdigt, men svært valg, de måske må træffe. Lad dem derefter erstatte »dø« med noget ubehageligt, der kan komme ud af at gøre det rette. Hvorfor er det bedre at gøre det rette, selv hvis det får vanskelige konsekvenser?

  • Snak om, hvordan Jesus Kristus, er et godt eksempel på dette princip.

Ester 4:1-3, 10-17

Faste kan hjælpe mig og være til velsignelse for andre.

I en vanskelig tid fastede Ester og jøderne. Hvordan kan du hjælpe de børn, du underviser, til at forstå de åndelige velsignelser ved at faste?

Mulige aktiviteter

  • Hjælp børnene med at lave en liste over ting, de kan faste for (de kan om nødvendigt se »Faste og fasteoffer« i Tro mod sandheden, s. 39-41). Bed dem derefter om at læse Ester 4:1-3, 10-17 for at finde ud af, hvorfor jøderne og Ester fastede. Tilskynd børnene til at komme på en grund til, at de kan få brug for særlig hjælp fra Herren, og foreslå, at de gør denne grund til en del af deres faste ved næste fastesøndag.

  • Bed børnene om at foregive, at de forklarer en ven, hvorfor de faster. Hvad vil de sige? Henvis dem til Guide til skrifterne, »Faste« (https://www.churchofjesuschrist.org/study/scriptures?lang=dan), hvis de har brug for hjælp. Fortæl om en oplevelse, hvor du fastede for at få Herrens hjælp. Lad børnene fortælle om oplevelser, de har haft med faste.

læringsikon

Tilskynd til at lære i hjemmet

Syng en sang sammen om et princip, I har lært i klassen i dag (se emneregisteret i Børnenes sangbog for at få idéer). Tilskynd børnene til at synge sangen sammen med deres familier.

Gør undervisningen bedre

Efterlev selv det, I underviser om. Din undervisning bliver mere kraftfuld, hvis du af personlig erfaring kan vidne om de velsignelser, der kommer af at efterleve evangeliet. Når du udvælger principper, du vil undervise børnene om, så tænk over, hvordan du kan efterleve de principper mere fuldt ud. (Se Undervisning på Frelserens måde, s. 13-14).