»Lære og Pagter 30-36: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025
»Lære og Pagter 30-36«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte
Lære og Pagter 30-36
Lære og Pagter 30-36
Oversigt
Kort tid efter Kirken var blevet organiseret, kaldte Herren mange personer til at tjene som missionærer. Han underviste disse nyligt kaldede ældster om mange vigtige sandheder om, hvorfor han ønskede, at de skulle forkynde hans evangelium. Han gav dem også vished om hans hjælp samt råd om, hvordan de kunne prædike effektivt.
Tilskynd eleverne til at efterleve, hvad de har lært. Skrifterne og de sidste dages profeters ord afslører ofte retskafne adfærdsmønstre. Giv eleverne mulighed for at lægge en plan for at handle på det, de har lært, og tilskynd dem til at følge op på det. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette i afsnittet »Frelseren opfordrede andre til at lære ham at kende ved at studere hans ord« i Undervisning på Frelserens måde. Du kan også se et eksempel på, hvordan man gør det, i denne uges lektion med titlen »Lære og Pagter 30-36, del 2.«
Forbered undervisningen
Følgende information giver dig forslag til, hvad du måske behøver at forberede på forhånd til hver lektion.
Lære og Pagter 30-36, del 1
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå nogle af Frelserens grunde til at befale os at forkynde hans evangelium.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at komme forberedt med et svar på følgende spørgsmål: Hvorfor fokuserer medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige så meget på missionering?
-
Video: »Forkynd fredens evangelium« (5:22, se fra tidskode 2:52 til 5:00)
-
Indhold, der kan vises: Navnene på dem, der er kaldet til at forkynde evangeliet i Lære og Pagter 30-36 (nævnt i lektionen under overskriften »Forkynd fra nu af«)
-
Uddelingsark: »Herrens råd til missionærer i Lære og Pagter 30-36«
Lære og Pagter 30-36, del 2
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne i deres bestræbelser på at fortælle andre om evangeliet.
-
Elevforberedelse: Overvej at bede eleverne om at besøge hjemmesiden »Sharing the Gospel« for at finde forslag til at dele evangeliet med andre på en naturlig og normal måde.
-
Videoer: »Come and See« (1:17); »Come and Help« (1:03); »Sharing the Gospel« (3:49)
Lære og Pagter 35
Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle taknemlighed for det, Herren har åbenbaret gennem Joseph Smiths Oversættelse af Bibelen.
-
Elevforberedelse: Giv eleverne følgende udtalelse: »Kort tid efter Mormons Bog blev udgivet i 1830, befalede Herren Joseph Smith at påbegynde en oversættelse af Bibelen.« Bed dem om at afgøre, om udtalelsen er sand eller falsk, og finde yderligere oplysninger om emnet, som de kan finde interessante. Bed dem om at tænke over, hvorfor det kan være vigtigt for dem og at møde op i klassen med relaterede spørgsmål.
-
Uddelingsark: »Joseph Smiths Oversættelse«
Øvelse i evangelisk mesterlære 3
Formål med lektionen: At give eleverne mulighed for at øve sig i at mestre mesterlæreskriftstederne og den lære, de underviser i. Den vil også hjælpe dem til at lære og anvende guddommelige principper for at opnå åndelig kundskab.
-
Elevforberedelse: Bed eleverne om at øve sig på at lære udenad skriftstedshenvisningen og nøglesætningen i nogle få mesterlæreskriftsteder, de har studeret.