Seminar
Lære og Pagter 109-110: Oversigt


»Lære og Pagter 109-110: Oversigt«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte, 2025

»Lære og Pagter 109-110«, Lære og Pagter – Seminar – Lærerens hæfte

Lære og Pagter 109-110

Lære og Pagter 109-110

Oversigt

Efter næsten tre års arbejde og opofrelse stod templet i Kirtland klar. Herren åbenbarede indvielsesbønnen til profeten Joseph Smith (se L&P 109). Efter Frelserens indvielse opfyldte han sit løfte om at »give [sig] til kende for [sit] folk« i sit hus (se L&P 110:7). Tre himmelske budbringere viste sig også og gengav vigtige præstedømmenøgler.

ikon, øvelseHav fokus på principper for omvendelse: Hjælp eleverne til at opdage læresætninger og principper, der kan påvirke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Se mere om, hvordan Frelseren gjorde dette, i afsnittet »Frelseren underviste i sandheder, der fører til omvendelse og opbygger tro« i Undervisning på Frelserens måde. I kan også se et eksempel på, hvordan man gør det, i denne uges lektion med titlen »Lære og Pagter 110, del 1«.

Forbered undervisningen

Følgende information giver forslag til, hvad der kan forberedes på forhånd til hver lektion.

Lære og Pagter 109

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at føle et større ønske om at komme i templet og modtage Herrens lovede velsignelser.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad de føler i forhold til templet. De kan eventuelt læse Lære og Pagter 109:10-13 og se efter velsignelser ved at komme i templet, der betyder noget for dem.

  • Billeder, der kan vises: Forskellige templer og templet i Kirtland

  • Informationer, der kan forberedes: I kan eventuelt finde nogle enkelte fakta om templer, såsom antallet af fungerende templer, hvor mange der blev bekendtgjort ved den seneste generalkonference, det tempel, der ligger tættest på jeres klasse, og så videre. Man kan finde tempelstatistikker på ChurchofJesusChristTemples.org/statistics/.

  • Videoer: »The Blessings of the Temple« (3:37) eller »Strength beyond My Own« (3:47)

  • Materialer til eleverne: En salmebog eller et eksemplar af salmen »Guds Ånd som en ild« (Salmer og sange, nr. 2)

Lære og Pagter 110, del 1

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan vores værdighed forbereder os til at komme Herren nærmere i hans tempel.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvad det betyder at være værdig til at komme i templet, og hvorfor det er det værd. I kan også tilskynde dem til at bede et familiemedlem eller en kirkeleder om at fortælle om deres tanker. Bed eleverne om at møde op forberedte på at fortælle om deres indsigt og spørgsmål.

  • Billede, der kan vises: Et billede af Frelseren

  • Video: »Jesus Christ Appears in the Ancient Americas« (16:43; se fra tidskode 11:52 til 14:05)

  • Indhold, der kan vises: Tegning af et tempel med en sti, der fører dertil

  • Materiale til eleverne: Kopier af eller adgang til tempelanbefalingsspørgsmålene

Lære og Pagter 110, del 2

Formål med lektionen: At hjælpe eleverne til at forstå, hvordan præstedømmets nøgler, der blev gengivet til profeten Joseph Smith, kan velsigne dem.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at vælge et af følgende emner og tænke over, hvordan det har været en velsignelse i deres liv: Missionering, Jesu Kristi evangelium eller tempeltjeneste og slægtshistorie.

  • Billede, der kan vises: Frelserens tilsynekomst i templet i Kirtland

  • Uddelingsark: »Præstedømmenøgler gengivet i templet i Kirtland (del 1 og del 2