“21. kapitel: Profeten tager til Missouri: Maj–juni 1831,” Historier fra Lære og Pagter (2002), 81–83
“21. kapitel,” Historier fra Lære og Pagter, 81–83
21. kapitel
Profeten tager til Missouri
(Maj–juni 1831)
Mange af de hellige boede stadig i New York. Joseph Smith og Sidney Rigdon boede i Kirtland, Ohio. Joseph sagde til de hellige i New York at de skulle komme til Ohio. De adlød profeten og tog til Ohio.
Jesus fortalte Joseph at de hellige i Kirtland skulle dele deres jord med de hellige fra New York. Leman Copley havde meget jord. Han lovede at dele, og de hellige fra New York flyttede ind på hans jord.
Leman Copley holdt ikke hvad han lovede. Han ønskede ikke at de hellige fra New York skulle have hans jord. De måtte flytte. De havde ingen steder at bo.
Newell Knight var deres leder. Han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han henvendte sig til profeten Joseph Smith og spurgte Joseph hvad de hellige skulle gøre.
Herren fortalte Joseph at de hellige fra New York skulle flytte til Missouri.
Inden de tog afsted holdt de hellige en konference i Kirtland. Konferencen varede i tre dage. Herren gav Joseph Smith nogle betydningsfulde åbenbaringer.
Herren bad Joseph ordinere de første højpræster i kirken. Højpræster har det melkisedekske præstedømme. De er ledere af kirken. Mange af kirkens ledere blev ordineret til højpræster.
Herren sagde at nogle af mændene skulle missionere i Missouri. På vej til Missouri skulle de undervise i evangeliet. Da konferencen var overstået tog missionærerne til Missouri.
Herren fortalte Joseph at den næste konference i kirken skulle være i Jackson County, Missouri. Han bød Joseph og hans venner at tage dertil. Zion skulle bygges i Jackson County. Jesus ville vise dem hvor de skulle bygge Zion.