“53. kapitel: Gud og engle: Februar–april 1843,” Historier fra Lære og Pagter (2002), 194–97
“53. kapitel,” Historier fra Lære og Pagter, 194–97
53. kapitel
Gud og engle
(Februar–april 1843)
En dag fik Joseph Smith besøg af en mand. Manden fortalte at han havde set en engel. Han fortalte Joseph Smith hvordan englen var klædt. Joseph Smith sagde at manden tog fejl. Han fortalte at engle ikke var klædt som manden sagde.
Manden blev vred. Han befalede ild at komme fra Himlen og opbrænde profeten og hans hus. Men manden havde ikke Guds magt. Der kom ingen ild fra Himlen.
Jesus gav Joseph Smith en åbenbaring angående engle. Jesus sagde at engle er personer som har boet på jorden. De døde og opstod. De har legeme af kød og ben. De bor nu hos Gud.
Jesus sagde at Satan prøver at bedrage mennesker. Somme tider lader han dem tro at han er en engel. Han prøver på at få folk til at gøre onde ting. Men retfærdige mennesker ved når Såten prøver på at bedrage dem.
Senere fortalte Joseph Smith flere ting om Himlen. Mennesker som er retfærdige på jorden vil bo i Himlen sammen med Jesus Kristus. I Himlen vil de huske alt hvad de har lært på jorden.
Joseph Smith sagde at alle Guds love var lavet i Himlen, inden vi kom til jorden. Der er en velsignelse til hver lov. Vi skal adlyde loven for at få velsignelsen.
Joseph Smith fortalte de hellige om Jesus Kristus og vor himmelske Fader. Jesus ser ud som en mand. Han har boet på jorden. Han døde og opstod. Han har et legeme af kød og ben.
Vor himmelske Fader har et legeme af kød og ben. Han bor på et smukt og skinnende sted.
L&P 130:7, 22; Abraham 3:4
Joseph Smith fortalte også at Helligånden er en Ånd. Den har ikke et legeme af kød og ben.