Seminar
Apostlenes Gerninger 11, 15


Apostlenes Gerninger 11, 15

Frelseren leder sin kirke gennem åbenbaring

Peter and James speak to the apostles, elders and other members at Jerusalem on the matter of circumcision. Outtakes: include some of the people shooting the film, different shots of the group of people listening.

Jesus fortalte sine apostle, at evangeliet ville blive forkyndt for alle nationer. Og at dette ville kræve vanskelige ændringer i forhold til de gamle jødiske overleveringer. Med Jesu himmelfart ville disse ændringer skulle ske gennem åbenbaring. Hensigten med denne lektion er at øge din forståelse af, hvordan Frelseren leder sin kirke gennem åbenbaring til sin profet og sine apostle.

Beslut, hvad der skal undervises i. Der er normalt mere materiale i et afsnit af skrifterne, end man kan nå at få meningsfyldte samtaler om i klassetiden. Studér bønsomt skrifterne og undervisningsmaterialet for at kunne se, hvilke doktrinære sandheder og principper der er de vigtigste for dine elever at finde frem til, forstå og anvende.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Guide til skrifterne, »Åbenbaring«, JesuKristiKirke.org, og at komme forberedt på at fortælle, hvad de forstår om, hvordan Herren åbenbarer sin vilje til sine profeter.

En vens spørgsmål

Forestil dig, at en ven, der ikke hører til dit trossamfund, lærer om din tro på nutidige profeter og apostle. Selvom din ven tror på Bibelens profeter og apostle, så har han svært ved at acceptere tanken om, at Gud arbejder gennem sådanne i dag. Han spørger dig: »Hvordan taler Jesus til profeten og apostlene?«

  • Hvor sikker er du på din evne til at besvare dette spørgsmål?

  • Hvad ville du sige til din ven?

Selvom der er flere måder at svare på, illustrerer Apostlenes Gerninger 11 og 15 to måder, hvorpå Jesus Kristus leder sin kirke gennem åbenbaring.

Åbenbaring til profeten

Efter Peters syn og oplevelse med Cornelius (se ApG 10) rejste han til Jerusalem og underviste andre kirkeledere om disse nye åbenbarede sandheder.

Det kan være nyttigt at lade eleverne arbejde parvis for kort at gennemgå Peters syn og oplevelse med Cornelius i Apostlenes Gerninger 10 . Et andet alternativ kan være at bede en elev om at sammenfatte beretningen for klassen.

Da Peter ankom til Jerusalem, fortalte han om sit syn og sin oplevelse med Cornelius (se ApG 11:1-18).

Læs Apostlenes Gerninger 11:4-18 og se efter, hvordan Gud vejleder Kirken.

  • Hvad lærer du af denne beretning om, hvordan Herren leder sin kirke?

Overvej at bede eleverne om at se på det, de har lært i deres elevforberedelse. Hjælp eleverne til at forstå, at åbenbaring kom direkte til profeten, som var seniorapostlen, gennem et syn.

Overvej at vise eller skrive følgende sandhed på tavlen:

Af Peters oplevelse lærer vi, at Jesus Kristus leder sin kirke ved åbenbaring til sin profet, der er seniorapostlen.

  • Hvordan kan kendskab til denne sandhed styrke dit vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans profet?

  • Hvorfor tror du, at Kirken i dag bliver vejledt ved åbenbaring til Herrens profet?

Åbenbaring gennem råd

Et andet eksempel på, hvordan Frelseren giver åbenbaring til sine profeter og apostle, illustreres i Apostlenes Gerninger 15 .

Missionærerne Paulus og Barnabas underviste og døbte mange ikke-jøder. Nogle jødiske kristne kom til Antiokia og underviste om, at mandlige ikke-jødiske omvendte skulle overholde moseloven ved at blive omskåret, udover at efterleve evangeliet, som Jesus Kristus og hans apostle underviste i (se ApG 15:1, 5 ; se også Guide til skrifterne, » Omskærelse «, JesuKristiKirke.org).

Læs Apostlenes Gerninger 15:2 for at se, hvordan Paulus og Barnabas søgte at løse problemet.

  • Hvorfor tror du, at Paulus og Barnabas søgte vejledning fra Kirkens ledere i Jerusalem?

En sandhed, der illustreres i Apostlenes Gerninger 15 , er, at ved at sidde i råd sammen og søge åbenbaring fra Gud, modtager Kirkens ledere inspiration om svære problemer. Idet Peter og andre kirkeledere rådførte sig med hinanden, modtog de vejledning fra Gud. De sendte breve, der informerede Kirkens medlemmer om deres inspirerede beslutning om ikke at kræve omskærelse af ikke-jødiske omvendte, og de inkluderede en opfordring til at adlyde andre befalinger.

Et råd er en gruppe mennesker, der mødes for at drøfte vigtige emner, og hvordan de bør reagere på dem. Læs følgende i Kirkens Håndbog for at forstå mere om, hvordan et råd fungerer i Kirken:

Lederen [af et råd] opfordrer medlemmerne til at tale åbent og ærligt. Rådsmedlemmernes forskellige baggrunde, aldre, erfaringer og synspunkter beriger rådet. Medlemmer kommer med forslag og lytter respektfuldt til hinanden. Når de søger at kende Herrens vilje, kan der herske en ånd af inspiration og enighed.

(Se Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 4.4.3, JesuKristiKirke.org)

  • Hvordan vil du sammenfatte, hvad et råd i Kirken er?

Color Handouts Icon

Giv eleverne følgende oplysninger på et uddelingsark, eller vis dem på tavlen:

Rådet i Jerusalem

Læs Apostlenes Gerninger 15:6-15, 22-28 og se efter angivelser af de forskellige dele af et råd. Kopiér følgende diagram ind i din studiebog. Skriv i den højre kolonne ord eller sætninger fra versene, der svarer til udtrykkene i venstre kolonne.

Fungerer gennem præstedømmets nøgler

Fokuserer på at gavne enkeltpersoner og familier

Tillader udtalelser fra rådsmedlemmer

Fører til enighed

Nutidige ledere bruger også råd til at indbyde Herrens vejledning i kirkeanliggender. Præsident Russell M. Nelson har fortalt følgende:

2:3
Official portrait of President Russell M. Nelson taken January 2018

Når vi samles som et råd med Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum bliver vores mødelokale et åbenbaringsrum. Ånden er tydeligt til stede. Når vi kæmper med komplicerede sager, udfolder en spændende proces sig, når alle apostle frit udtrykker deres tanker og synspunkter. Selvom vores første personlige tanker kan være forskellige, er den kærlighed, vi har til hinanden, konstant. Vores samhørighed hjælper os med at kende Herrens vilje med hans kirke.

Ved vores møder er det aldrig flertallet, der bestemmer! Vi lytter bønsomt til og taler med hinanden, indtil vi opnår enighed. Når vi så er nået til fuld enighed, er Helligåndens forenende indflydelse hårrejsende! Vi oplever det, profeten Joseph Smith vidste, da han sagde: »Ved en følelse af samhørighed opnår vi kraft med Gud« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 393-394). Intet medlem af Det Første Præsidentskab eller De Tolv Apostles Kvorum ville nogensinde lade beslutninger for Herrens Kirke være op til sin egen dømmekraft!

(Russell M. Nelson, »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv«, Liahona, maj 2018, s. 95)

Dette kan være et godt tidspunkt til at give eleverne mulighed for at stille spørgsmål, de måtte have om, hvordan Herren leder sin kirke. Læs » Åbenbaring « i Guide til skrifterne (ChurchofJesusChrist.org/study/scriptures/gs/revelation?lang=dan) og materialet i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« i lektionen for at få nyttig indsigt.

  • Hvordan ville du reagere på scenariet i begyndelsen af lektionen, hvor en ven spørger, hvordan Jesus Kristus taler til profeten og apostlene?

  • Hvordan påvirker kendskabet de sandheder, der findes i disse skriftsteder, hvordan du betragter profeten og andre kirkeledere?

  • Hvordan kan en viden om, at Jesus Kristus leder sin kirke på disse måder, påvirke, hvordan du betragter de beslutninger, som profeten og apostlene træffer i dag?

  • Hvilke råd kan du deltage i, i løbet af dit liv?

  • Hvad kan du gøre for at hjælpe et råd til at modtage åbenbaring?

Når du bliver tilskyndet, så bær vidnesbyrd om de sandheder, der er blevet undervist om i denne lektion.

Kommentar og baggrundsinformation

Åbenbaring til kirkeledere

I sin tale »Kristi lære« brugte ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum beretningerne i Apostlenes Gerninger 11 og 15 til at undervise om åbenbaring til Kirkens ledere. Overvej at studere hele talen eller se følgende video fra tidskode 6:10 til 11:34.

15:14

Kan du komme med nogle eksempler på fortsat åbenbaring?

Ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om at modtage åbenbaring til Kirken. Se »Velsignelserne ved fortsat åbenbaring til profeter og personlig åbenbaring til at vejlede os« fra tidskode 4:55 til 6:42, som findes på JesuKristiKirke.org.

2:3

Ældste Cook sagde også, at profeten og apostlene modtager inspiration fra Ånden og direkte åbenbaring fra Frelseren. Se »Bered jer til at møde Gud« fra tidskode 13:37 til 14:15.

2:3

Hvordan kan et råd fungere i en familie?

Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har undervist om familieråd i sin tale »Familieråd« (Liahona, maj 2016, s. 63-65).

Supplerende læringsaktiviteter

De unge deltager også i råd

Mange unge har eller vil få mulighed for at deltage i råd som en del af deres kaldelse i en klasse eller et kvorumspræsidentskab. Bed eleverne om at drøfte oplevelser, de har haft ved deltagelse i disse råd, og hvordan det, de har lært i denne lektion, kan hjælpe dem, når de rådfører sig med andre i deres kaldelser.

Hvordan kan personlig åbenbaring komme gennem rådgivning?

Bed eleverne om at lave en liste over forskellige vigtige beslutninger, de skal træffe nu og i fremtiden. Stil eleverne spørgsmål som følgende: Hvordan kan det at rådføre jer med andre hjælpe jer til at finde inspireret vejledning om at træffe disse beslutninger? Hvem kan I rådføre jer med om disse beslutninger? Forældre og familiemedlemmer kan være en hjælp (se M. Russell Ballard, »Familieråd«, Liahona, maj 2016, s. 63-65), kirkeledere og Herren (se Alma 37:37).

Overvej at dele følgende udtalelse af ældste Quentin L. Cook fra De Tolv Apostles Kvorum: »Mange af jer dyrebare unge har måske ikke en tydelig vision af, hvem I er, og hvem I kan blive. Alligevel befinder I jer på dørtrinnet til de vigtigste afgørelser, I vil træffe i jeres liv. Rådfør jer med både jeres forældre og jeres biskop om vigtige valg, som ligger foran jer. Lad biskoppen være jeres ven og rådgiver« (»Biskopper – Hyrder for Herrens flok«, Liahona, maj 2021, s. 60). Bed eleverne om at skrive om, hvordan de kan bruge princippet om rådførelse til at indbyde Jesu Kristi vejledning i deres liv.

Sådan indbyder skrifterne til åbenbaring i Kirkens ledende råd

Du kan spørge eleverne om andre måder, hvorved åbenbaring kommer. Overvej at lade eleverne læse Apostlenes Gerninger 15:13-18 . Hvilke autoriserede kilder henviste Jakob til?

Ældste D. Todd Christofferson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Rådets overvejelser vil ofte omfatte en afvejning af den kanoniserede hellige skrift, Kirkens lederes belæringer og tidligere skik og brug. Men i sidste ende, ligesom i kirken på Det Nye Testamentes tid, er målet ikke almindelig konsensus blandt rådets medlemmer, men åbenbaring fra Gud. Det er en proces, der involverer både fornuft og tro for at opnå Herrens sind og vilje« (»Kristi lære«, Liahona, maj 2012, s. 88). Eleverne kan læse Apostlenes Gerninger 10:28 og se efter, hvordan både konsensus og åbenbaring fra Gud bliver nævnt.