Seminar
Hebræerne 7-13


Hebræerne 7-13

Overblik

I den anden halvdel af sit brev til hebræerne understregede Paulus vigtigheden af at have tro på Jesus Kristus. Han nævnte adskillige eksempler fra skriften på personer, der handlede i tro på Kristus og blev velsignet. Han underviste også om Guds karakter og nævnte, at Gud »lønner dem, som søger ham« (Hebr 11:6), og at han er »åndernes fader« (Hebr 12:9). Han sagde: »Foragt ikke Herrens opdragelse … for Herren tugter den, han elsker« (Hebr 12:5-6).

Forbered undervisningen

Følgende information giver lærerne forslag til, hvad der muligvis skal forberedes på forhånd til hver lektion:

Hebræerne 11, del 1

Formål med lektionen: Denne lektion vil hjælpe eleverne til at forstå, hvad tro på Jesus Kristus er, og hvorfor den betyder noget i deres personlige liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at færdiggøre sætningen »Tro er ________«, og være forberedt på at dele deres svar i klassen. 

  • Indhold, der kan vises: Forbered dig på at vise hjælpekilder og spørgsmål til elevernes studieaktivitet i slutningen af lektionen.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Brug tavlefunktionen i dit videokonference-software til at give eleverne mulighed for at skrive deres definitioner på tro, så klassen kan se dem, eller skrive en definition sammen som klasse. Eleverne kan i løbet af lektionen blive opfordret til at tilpasse deres definitioner eller den definition, som de skrev sammen.

Hebræerne 11, del 2

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at få et større ønske om at leve ved tro på Jesus Kristus og anerkende de velsignelser, Gud giver dem på grund af deres tro.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over, hvordan de eller en, de kender, er blevet velsignet af Gud, fordi de handlede i tro. Tilskynd dem om at forberede sig på at dele en oplevelse med klassen.

  • Billeder: Forbered dig på at vise billeder af personer i skrifterne eller fra Kirkens historie, der udviste tro på Jesus Kristus.

  • Video: »Ren og enkel tro« (5:21)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at give eleverne til opgave at studere forskellige vers fra Hebræerne 11 med eksempler på tro. De kan derefter placeres i private rum sammen med elever, der studerede andre vers, og de kan alle fortælle, hvad de har lært af de vers, de har studeret.

Hebræerne 12

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne til at lære, at hvis de ydmygt accepterer irettesættelse fra vor himmelske Fader, kan det hjælpe dem til at opnå fred og blive mere som ham.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på tidspunkter, hvor de var taknemmelige for at blive irettesat, hvad enten det var af Gud eller en anden.

  • Billeder: Forbered dig på at vise billeder af en løber, der ser træt ud, og en væddeløbsbane.

  • Video: »Guds vilje« (3:01)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Som indledning til klassen kan du overveje at lave en online meningsmåling og bede eleverne om anonymt at fortælle, hvordan deres liv for tiden føles som et langdistanceløb.

Hebræerne 12:9

Formål med lektionen: Hensigten med denne lektion er at hjælpe eleverne til at lære vor himmelske Fader bedre at kende og forstå, hvordan deres kundskab om og forhold til ham kan påvirke deres liv positivt.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse teksten til »Jeg er Guds kære barn« (Salmer og sange, nr. 195) og tænke over, hvordan denne kundskab om deres identitet påvirker deres liv.

  • Video: »En kongelig identitet« (07:13; se fra tidskode 01:22 til 03:25)

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at fortælle om alle de personlige indtryk og den indsigt, du har fået i forbindelse med søster Claytons analogi, som findes i begyndelsen af denne lektion. Bær vidnesbyrd om, hvordan det at lære Gud at kende og om vores guddommelige forhold til ham kan påvirke vores holdninger og adfærd.

Evangelisk mesterlære: Hebræerne 12:9

Formål med lektionen: Denne lektion kan hjælpe eleverne med at lære henvisningen til og nøglesætningen i mesterlæreskriftstedet Hebræerne 12:9 udenad, forklare læresætningen og anvende principperne for at opnå åndelig kundskab i situationer fra det virkelige liv.

  • Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke på situationer, som teenagere står over for, hvor det vil være nyttigt for dem at forstå eller huske på, at de er vor himmelske Faders børn.

  • Undervisningsforslag til videokonference: Overvej at sætte eleverne i private rum, hvor de kan arbejde sammen parvist eller i små grupper for at brainstorme om nogle få måder, hvorpå de kan udfylde de tomme felter til anvendelsesaktiviteten for scenarierne. Giv eleverne mulighed for at fortælle klassen om de scenarier, de fandt på.

Udskriv