Lektion 5
Konfliktløsning
»Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af djævelen, som er faderen til strid.«
Lektionens formål
Hjælp deltagerne i løbet af denne klasse med at –
-
forstå, at forskellighed i ægteskabet er normalt, og at konfliktløsning kan styrke forholdet og opbygge tro, sjælsstyrke og karakter.
-
vide, hvordan man anvender en trefasemodel til konfliktløsning.
-
forstå reglerne for at tale om problemer, så forskelle kan løses.
Find løsninger på meningsforskelle
Ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds har bemærket: »Ethvert intelligent par vil have meningsforskelle. Vores udfordring er at sikre os, at vi ved, hvordan vi løser dem. Det er en del af processen med at gøre et godt ægteskab bedre.«1
Ældste Robert E. Wells fra De Halvfjerds har sagt, at eftersom mand og hustru har forskellig baggrund og erfaringer, må de nødvendigvis være forskellige: »Men at være forskellig betyder ikke nødvendigvis, at den ene har ret og den anden uret – eller at den ene måde er bedre end den anden … Selv om der kan være mange forskellige meninger, vaner eller baggrund, kan mand og hustru få ›deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden‹ (Mosi 18:21).«2
Forskelle mellem ægtefællerne kan være nyttige, når parret elsker hinanden og lærer at arbejde sammen. Deres interesser og evner begynder at supplere hinanden, og parret kan opnå meget mere end de kunne hver især alene.
Uheldigvis mislykkes det for mange ægtepar at løse forskellene i mindelighed. Deborah Tannen, pædagog og forfatter, har beskrevet den vestlige kultur som en »stridbar kultur«, hvor borgerne opmuntres til at se andre fra et »konfliktfyldt synspunkt.«3 Resultatet er kynisme, søgsmål og retssale fyldt med mennesker, der søger løsninger på deres konflikter.
Forbliver de uløste, kan forskellene eskalere til større konflikter, som det ses i de nationale skilsmissestatistikker, der viser, at næsten halvdelen af amerikanske ægteskaber munder ud i skilsmisse. Hvis et ægteskab fyldt med uløste konflikter ikke munder ud i skilsmisse, fører det ofte til mange andre problemer, deriblandt ulykkelighed, utilfredshed, depression og separation.
Skilsmisse og konflikter har konsekvenser, der ofte påvirker børnene gennem hele livet. Linda Waite fra University of Chicago og medforfatter Maggie Gallagher beretter: »Børn, der vokser op hos den ene forælder, har gennemsnitlig større tendens til at blive fattige, få helbredsproblemer og psykiske forstyrrelser, tendens til at begå kriminalitet og udvise anden adfærdsforstyrrelse, at få et noget dårligere forhold til både familie og jævnaldrende, og kan som voksne ende op med færre antal uddannelsesår og opleve et mindre stabilt ægteskab og lavere erhvervsstatus end børn, hvis forældre blev gift og forblev i ægteskabet.«4
Vellykket konfliktløsning
Vellykket konfliktløsning indebærer at undgå selviskhed, finde et fælles grundlag og fokusere på ligheder frem for forskelle. Konfliktløsning kræver også gode kommunikationsevner, samarbejde samt et ønske om at finde gensidigt acceptable løsninger på problemerne. Konfliktløsning er, selv om det sommetider er smertefuldt, en sund del af livet, som kan opbygge tro, sjælsstyrke, karakter og personlig retskaffenhed.
Ældste Loren C. Dunn fra De Halvfjerds har sagt: »Der er måske mere end nogen sinde før behov for, at vi ser ind i os selv og lader kvaliteter som gensidig respekt blandet med næstekærlighed og tilgivelse påvirke vore gerninger over for hinanden, så vi kan være uenige uden at blive ubehagelige, så vi kan sænke stemmen og bygge på et fælles grundlag med den erkendelse, at når stormen har lagt sig, skal vi stadig leve med hinanden.«5
Evangeliet lærer os at undgå stridigheder. Herren befalede: »Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27). Han lærte nefitterne, at djævelen er kilden til strid: »Der skal ikke være nogen mundhuggerier blandt jer … Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:28, 29).
For at være forenede må ægtepar modstå en pludselig lyst til at være stridbare. De må lære at bilægge en konflikt på en fredelig måde. Nogle konflikter løses, når personen vælger ikke at reagere på en provokation, eller når personen undskylder og foretager en nødvendig adfærdsændring. Denne forandring motiverer ofte den anden til også at ønske at ændre sig. Mange konflikter kan løses, når begge ægtefæller fokuserer mere på at prøve at forstå hinanden og mindre på at forandre hinanden.
Retningslinjer fra skriften
Skriften giver retningslinjer for at undgå og løse konflikter. Kong Benjamin advarede sit folk om at undgå strid: »O mit folk, pas på, at der ikke opstår stridigheder blandt jer« (Mosi 2:32). Alma beskrev kærlighed som en dyd, der kan forhindre stridigheder. Han underviste i, at »enhver skulle elske sin næste som sig selv, så der ingen strid skulle være blandt dem« (Mosi 23:15). Herren befalede sine tilhængere at »hold[e] op med at strides med hinanden« (L&P 136:23) og bad dem om at »være ét«, ligesom han og Faderen er ét (Joh 17:11).
Omvendelse til evangeliet bringer også fred og harmoni. Efter Frelserens tjenestegerning hos nefitterne og lamanitterne »[blev] alle mennesker … omvendt til Herren, og der var ingen stridigheder og mundhuggerier blandt dem … på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte. Og der var ingen misundelse eller stridigheder eller optøjer … og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:2, 15-16).
Mænd og hustruer, der i sandhed er blevet omvendt – som stræber efter at elske hinanden og fremme hinandens velfærd – løser lettere de forskelle, der er i deres liv.
Konfliktløsningsmodel
Følgende konfliktløsningsmodel, tilpasset efter psykologen Susan Heitlers arbejde, kan hjælpe ægtefæller med at løse konflikter på en fredelig og frugtbar måde.6 Det vil hjælpe dem med at finde frem til løsninger, der tilfredsstiller både mand og hustru.
Denne trefasemodel har følgende karakteristika:
-
Den er baseret på kommunikation og på at formidle synspunkter, hvilket er en nøgle til at løse problemer.
-
Den fremmer samarbejde frem for at være konkurrerende, undvigende, tvingende eller at skabe modstand.
-
Den omhandler alt og fører derfor til et resultat, der er acceptabelt for alle.
Fase 1 – Udtryk synspunkter
I denne fase udtrykker mand og hustru fuldt ud deres synspunkter angående konflikten. Fx kan John sige: »Jeg vil gerne tage mig af vores økonomi – lægge budget, betale regninger og afstemme checkhæftet.« Jannie siger måske: »Jeg vil gerne styre vores penge. Jeg har tiden og evnerne til det.« Mand og hustru lytter med respekt til hinandens synspunkter.
Sommetider, når parret tydeligt formidler deres synspunkter, opdager de, at deres ønsker egentlig ikke er modstridende. Den begyndende konflikt var blot et resultat af en misforståelse.
Hvis ægtefællernes forpligtelse over for deres eget ønske er meget stærk, og standpunkterne stadig synes at være modstridende, kan parret være kørt fast på dette stade af tilsyneladende uforenelige standpunkter. I eksemplet ovenfor er hverken John eller Jannie måske villige til at frasige sig kontrollen over pengene. Når en hårdknudesituation forekommer, går parret videre til næste fase i konfliktløsningsmodellen.
Fase 2 – Undersøg bekymringer
Parret undersøger de bekymringer, der ligger til grund for deres standpunkter – deres følelser, ønsker, frygt, minder, sympatier, antipatier og værdier. Fokusér på at forstå og acceptere den anden persons bekymringer og på at forklare egne bekymringer tydeligt.
Når parrene undersøger de bagvedliggende bekymringer, finder de ofte ud af, at mange af deres værdier, tanker, følelser og ønsker ligner hinanden og er forenelige. I eksemplet med John og Jannie ønsker John ikke at være afhængig af, at Jannie ordner økonomien. Han er bange for at miste kontrollen over deres gode økonomi. Jannie ønsker ikke at give John fuld kontrol over deres økonomi, fordi hun tror, at styring af økonomien er en af hendes stærke sider. Begge sætter pris på uafhængighed så vel som indbyrdes afhængighed. Begge blev opdraget i et hjem, hvor den ene forælder dominerede de økonomiske anliggender og den anden følte sig forbigået.
Under denne fase åbner modstand vejen til samarbejde. I stedet for at se hinanden som modstandere kan parret tænke på sig selv som medlemmer af det samme hold, der er ved at undersøge roden til et problem i forholdet.
Når denne fase lykkes, har mand og hustru udvidet rammerne for dette problem fra »hvad jeg ønsker« og »hvad du ønsker« til »det, vi gerne vil«. De går ud fra, at enhver bekymring, som den ene har, er vigtig for den anden. Selv om deres standpunkter er modstridende, kan deres bagvedliggende bekymringer være forskellige og dog forenelige. Deres indlevelse øges generelt, når de får en forståelse og påskønnelse af hinandens frygt, sårbarhed og ønsker. Undertiden bliver en løsning tydelig, når begge har sat ord på deres bagvedliggende bekymringer.
Hvis bekymringerne synes at være uforenelige og en løsning ikke er i sigte, kan parret være nødt til at undersøge deres bekymringer mere indgående. Gode kommunikationsevner er vigtige. Kritik, defensiv adfærd eller andre stridslystne holdninger stopper processen med fælles problemløsning. På den anden side letter taktfuldhed, at lytte for at forstå hinanden, hengivenhed, latter og indbyrdes velvilje skridtene hen mod gensidig forståelse og løsninger, som gavner begge ægtefæller. Ægtepar kan gennemgå lektion 2 for oplysninger om effektiv kommunikation.
Fase 3 – Vælg gensidigt tilfredsstillende løsninger
Sommetider bliver en acceptabel løsning tydelig, når parret grundigt undersøger deres bagvedliggende bekymringer sammen. Hvis en løsning ikke er tydelig, kan parret lave en brainstorm over muligheder og skrive enhver idé ned, som de kommer i tanker om. Så kan de lede efter den løsning, der bedst løser de vigtigste bekymringer og ændre eller tilføje noget til løsningen, indtil den indeholder det, der imødekommer hver persons bekymringer.
Hver person fokuserer på, hvad han eller hun kan gøre for at tage sig af de vigtigste bekymringer, frem for at prøve at beslutte, hvad den anden person kan gøre. Susan Heitler kalder denne proces med at udvikle en løsning »opbygning af en række løsninger frem for blot … at finde en løsning eller løsningen.«7
Når først parret er nået frem til en løsning, vil de drage fordel af at spørge sig selv, om der stadig er nogen aspekter af problemet, de føler ikke er løst.8 Hvis parret føler sig usikre på løsningen, eller hvis de er ude af stand til at fremkomme med en acceptabel løsning, kan de gentage fase to og bruge mere tid på at undersøge de bagvedliggende bekymringer. Så vil de højst sandsynligt finde en acceptabel løsning, når de gentager fase tre.
At finde en løsning kan være forbavsende let, hvis parret har undersøgt deres bagvedliggende bekymringer grundigt og i samarbejdets ånd. Selv når mulighederne er begrænsede, kan parret nå til en løsning, som lader til at være den bedste eller rimelig for begge.
I eksemplet med John og Jannie blev de begge enige om at lægge budget for deres indkomst sammen og dele ansvaret om at betale regningerne. De besluttede at rådføre sig med hinanden, før de brugte penge på ting, der ikke var budgetlagt. De blev enige om at evaluere deres plan ved slutningen af måneden.
Konfliktløsning forekommer ofte ikke i rækkefølge fra fase et til fase tre. Et ægtepar kan have brug for at bevæge sig frem og tilbage mellem alle tre trin under deres samtale.
Regler for at tale om problemer
Regler for problemer ved meningsudveksling findes på s. 53. De hjælper ægtepar til med held at anvende konfliktløsningsmodellen. Deltagerne har et eksemplar af reglerne i deres hæfte, men du kan eventuelt tage kopier til dem for hurtigt at henvise til dem, efterhånden som klassedeltagerne lærer disse færdigheder, eller til dem, der har glemt deres bøger.
Gennemgå og tal om reglerne som klasse, før du lader ægtepar øve sig på konfliktløsningsmodellen. Hvis klassedeltagerne har spørgsmål til nogle af disse regler, kan du efter behov gennemgå de principper, der blev undervist i under lektion 2.
Harmoniske forhold
Personer kan finde det smukke i ægteskabet, efterhånden som de stræber efter at efterleve evangeliets principper, når de arbejder på at løse uenigheder og konflikter, og når de stræber efter at virke for hinandens lykke og trivsel.
Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:
»Der er ingen anden ordning, som opfylder den Almægtiges guddommelige hensigter. Manden og kvinden er hans skaberværk. Deres dualitet er hans plan. Deres komplementerende forhold og roller er grundlæggende for hans hensigter. Den ene er ikke fuldstændig uden den anden …
Løsningen på de fleste ægteskabelige problemer ligger ikke i skilsmisse. Den ligger i omvendelse og tilgivelse, i udtryk for venlighed og omsorg. Den findes i anvendelsen af den gyldne regel.«9
Præsident Hinckley har også forklaret:
»Ægteskabet er smukt, når man fremmer og søger efter skønheden … Jeg kan vise jer hundrede tusinder af familier i denne kirke, som får det til at virke med kærlighed og fred, disciplin og ærlighed, omsorg og uselviskhed.
Både mand og hustru må forstå højtideligheden og helligheden i ægteskabet og i den gudgivne plan bag det.
Man må være villig til at overse små fejl, at tilgive og dernæst at glemme.
Man må kontrollere sin tunge. Hidsighed er ondt og ødelæggende og tilintetgør hengivenhed og forstøder kærlighed …
Man skal have Guds Ånd, der indbydes og fortjenes, næres og styrkes. Man må erkende, at alle er Guds børn – far, mor, søn og datter, alle med guddommelig fødselsret – og også erkende, at når vi sårer en af disse personer, så sårer vi vor himmelske Fader.«10