Lektion 5

Konfliktløsning

»Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af djævelen, som er faderen til strid.«

3 Nefi 11:29

Lektionens formål

Hjælp deltagerne i løbet af denne klasse med at –

forstå, at forskellighed i ægteskabet er normalt, og at konfliktløsning kan styrke forholdet og opbygge tro, sjælsstyrke og karakter.
vide, hvordan man anvender en trefasemodel til konfliktløsning.
forstå reglerne for at tale om problemer, så forskelle kan løses.

Find løsninger på meningsforskelle

Ældste Joe J. Christensen fra De Halvfjerds har bemærket: »Ethvert intelligent par vil have meningsforskelle. Vores udfordring er at sikre os, at vi ved, hvordan vi løser dem. Det er en del af processen med at gøre et godt ægteskab bedre.«¹

Ældste Robert E. Wells fra De Halvfjerds har sagt, at eftersom mand og hustru har forskellig baggrund og erfaringer, må de nødvendigvis være forskellige: »Men at være forskellig betyder ikke nødvendigvis, at den ene har ret og den anden uret – eller at den ene måde er bedre end den anden … Selv om der kan være mange forskellige meninger, vaner eller baggrund, kan mand og hustru få ›deres hjerter knyttet sammen i enighed og i kærlighed, den ene til den anden‹ (Mosi 18:21).«²

Forskelle mellem ægtefællerne kan være nyttige, når parret elsker hinanden og lærer at arbejde sammen. Deres interesser og evner begynder at supplere hinanden, og parret kan opnå meget mere end de kunne hver især alene.

Uheldigvis mislykkes det for mange ægtepar at løse forskellene i mindelighed. Deborah Tannen, pædagog og forfatter, har beskrevet den vestlige kultur som en »stridbar kultur«, hvor borgerne opmuntres til at se andre fra et »konfliktfyldt synspunkt.«³ Resultatet er kynisme, søgsmål og retssale fyldt med mennesker, der søger løsninger på deres konflikter.

Forbliver de uløste, kan forskellene eskalere til større konflikter, som det ses i de nationale skilsmissestatistikker, der viser, at næsten halvdelen af amerikanske ægteskaber munder ud i skilsmisse. Hvis et ægteskab fyldt med uløste konflikter ikke munder ud i skilsmisse, fører det ofte til mange andre problemer, deriblandt ulykkelighed, utilfredshed, depression og separation.

Skilsmisse og konflikter har konsekvenser, der ofte påvirker børnene gennem hele livet. Linda Waite fra University of Chicago og medforfatter Maggie Gallagher beretter: »Børn, der vokser op hos den ene forælder, har gennemsnitlig større tendens til at blive fattige, få helbredsproblemer og psykiske forstyrrelser, tendens til at begå kriminalitet og udvise anden adfærdsforstyrrelse, at få et noget dårligere forhold til både familie og jævnaldrende, og kan som voksne ende op med færre antal uddannelsesår og opleve et mindre stabilt ægteskab og lavere erhvervsstatus end børn, hvis forældre blev gift og forblev i ægteskabet.«⁴

Vellykket konfliktløsning

Vellykket konfliktløsning indebærer at undgå selviskhed, finde et fælles grundlag og fokusere på ligheder frem for forskelle. Konfliktløsning kræver også gode kommunikationsevner, samarbejde samt et ønske om at finde gensidigt acceptable løsninger på problemerne. Konfliktløsning er, selv om det sommetider er smertefuldt, en sund del af livet, som kan opbygge tro, sjælsstyrke, karakter og personlig retskaffenhed.

Ældste Loren C. Dunn fra De Halvfjerds har sagt: »Der er måske mere end nogen sinde før behov for, at vi ser ind i os selv og lader kvaliteter som gensidig respekt blandet med næstekærlighed og tilgivelse påvirke vore gerninger over for hinanden, så vi kan være uenige uden at blive ubehagelige, så vi kan sænke stemmen og bygge på et fælles grundlag med den erkendelse, at når stormen har lagt sig, skal vi stadig leve med hinanden.«⁵

Evangeliet lærer os at undgå stridigheder. Herren befalede: »Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27). Han lærte nefitterne, at djævelen er kilden til strid: »Der skal ikke være nogen mundhuggerier blandt jer … Den, der har stridens ånd, er ikke af mig, men er af Djævelen, som er faderen til strid, og han ophidser menneskers hjerte til at strides med vrede, den ene mod den anden« (3 Ne 11:28, 29).

For at være forenede må ægtepar modstå en pludselig lyst til at være stridbare. De må lære at bilægge en konflikt på en fredelig måde. Nogle konflikter løses, når personen vælger ikke at reagere på en provokation, eller når personen undskylder og foretager en nødvendig adfærdsændring. Denne forandring motiverer ofte den anden til også at ønske at ændre sig. Mange konflikter kan løses, når begge ægtefæller fokuserer mere på at prøve at forstå hinanden og mindre på at forandre hinanden.

Retningslinjer fra skriften

Skriften giver retningslinjer for at undgå og løse konflikter. Kong Benjamin advarede sit folk om at undgå strid: »O mit folk, pas på, at der ikke opstår stridigheder blandt jer« (Mosi 2:32). Alma beskrev kærlighed som en dyd, der kan forhindre stridigheder. Han underviste i, at »enhver skulle elske sin næste som sig selv, så der ingen strid skulle være blandt dem« (Mosi 23:15). Herren befalede sine tilhængere at »hold[e] op med at strides med hinanden« (L&P 136:23) og bad dem om at »være ét«, ligesom han og Faderen er ét (Joh 17:11).

Omvendelse til evangeliet bringer også fred og harmoni. Efter Frelserens tjenestegerning hos nefitterne og lamanitterne »[blev] alle mennesker … omvendt til Herren, og der var ingen stridigheder og mundhuggerier blandt dem … på grund af Guds kærlighed, som boede i folkets hjerte. Og der var ingen misundelse eller stridigheder eller optøjer … og visselig kunne der ikke findes noget lykkeligere folk blandt alle de folk, der var blevet skabt ved Guds hånd« (4 Ne 1:2, 15-16).

Mænd og hustruer, der i sandhed er blevet omvendt – som stræber efter at elske hinanden og fremme hinandens velfærd – løser lettere de forskelle, der er i deres liv.

Konfliktløsningsmodel

Følgende konfliktløsningsmodel, tilpasset efter psykologen Susan Heitlers arbejde, kan hjælpe ægtefæller med at løse konflikter på en fredelig og frugtbar måde.⁶ Det vil hjælpe dem med at finde frem til løsninger, der tilfredsstiller både mand og hustru.

Denne trefasemodel har følgende karakteristika:

Den er baseret på kommunikation og på at formidle synspunkter, hvilket er en nøgle til at løse problemer.
Den fremmer samarbejde frem for at være konkurrerende, undvigende, tvingende eller at skabe modstand.
Den omhandler alt og fører derfor til et resultat, der er acceptabelt for alle.

Fase 1 – Udtryk synspunkter

I denne fase udtrykker mand og hustru fuldt ud deres synspunkter angående konflikten. Fx kan John sige: »Jeg vil gerne tage mig af vores økonomi – lægge budget, betale regninger og afstemme checkhæftet.« Jannie siger måske: »Jeg vil gerne styre vores penge. Jeg har tiden og evnerne til det.« Mand og hustru lytter med respekt til hinandens synspunkter.

Sommetider, når parret tydeligt formidler deres synspunkter, opdager de, at deres ønsker egentlig ikke er modstridende. Den begyndende konflikt var blot et resultat af en misforståelse.

Hvis ægtefællernes forpligtelse over for deres eget ønske er meget stærk, og standpunkterne stadig synes at være modstridende, kan parret være kørt fast på dette stade af tilsyneladende uforenelige standpunkter. I eksemplet ovenfor er hverken John eller Jannie måske villige til at frasige sig kontrollen over pengene. Når en hårdknudesituation forekommer, går parret videre til næste fase i konfliktløsningsmodellen.

Fase 2 – Undersøg bekymringer

Parret undersøger de bekymringer, der ligger til grund for deres standpunkter – deres følelser, ønsker, frygt, minder, sympatier, antipatier og værdier. Fokusér på at forstå og acceptere den anden persons bekymringer og på at forklare egne bekymringer tydeligt.

Når parrene undersøger de bagvedliggende bekymringer, finder de ofte ud af, at mange af deres værdier, tanker, følelser og ønsker ligner hinanden og er forenelige. I eksemplet med John og Jannie ønsker John ikke at være afhængig af, at Jannie ordner økonomien. Han er bange for at miste kontrollen over deres gode økonomi. Jannie ønsker ikke at give John fuld kontrol over deres økonomi, fordi hun tror, at styring af økonomien er en af hendes stærke sider. Begge sætter pris på uafhængighed så vel som indbyrdes afhængighed. Begge blev opdraget i et hjem, hvor den ene forælder dominerede de økonomiske anliggender og den anden følte sig forbigået.

Under denne fase åbner modstand vejen til samarbejde. I stedet for at se hinanden som modstandere kan parret tænke på sig selv som medlemmer af det samme hold, der er ved at undersøge roden til et problem i forholdet.

Når denne fase lykkes, har mand og hustru udvidet rammerne for dette problem fra »hvad jeg ønsker« og »hvad du ønsker« til »det, vi gerne vil«. De går ud fra, at enhver bekymring, som den ene har, er vigtig for den anden. Selv om deres standpunkter er modstridende, kan deres bagvedliggende bekymringer være forskellige og dog forenelige. Deres indlevelse øges generelt, når de får en forståelse og påskønnelse af hinandens frygt, sårbarhed og ønsker. Undertiden bliver en løsning tydelig, når begge har sat ord på deres bagvedliggende bekymringer.

Hvis bekymringerne synes at være uforenelige og en løsning ikke er i sigte, kan parret være nødt til at undersøge deres bekymringer mere indgående. Gode kommunikationsevner er vigtige. Kritik, defensiv adfærd eller andre stridslystne holdninger stopper processen med fælles problemløsning. På den anden side letter taktfuldhed, at lytte for at forstå hinanden, hengivenhed, latter og indbyrdes velvilje skridtene hen mod gensidig forståelse og løsninger, som gavner begge ægtefæller. Ægtepar kan gennemgå lektion 2 for oplysninger om effektiv kommunikation.

Fase 3 – Vælg gensidigt tilfredsstillende løsninger

Sommetider bliver en acceptabel løsning tydelig, når parret grundigt undersøger deres bagvedliggende bekymringer sammen. Hvis en løsning ikke er tydelig, kan parret lave en brainstorm over muligheder og skrive enhver idé ned, som de kommer i tanker om. Så kan de lede efter den løsning, der bedst løser de vigtigste bekymringer og ændre eller tilføje noget til løsningen, indtil den indeholder det, der imødekommer hver persons bekymringer.

Hver person fokuserer på, hvad han eller hun kan gøre for at tage sig af de vigtigste bekymringer, frem for at prøve at beslutte, hvad den anden person kan gøre. Susan Heitler kalder denne proces med at udvikle en løsning »opbygning af en række løsninger frem for blot … at finde en løsning eller løsningen.«⁷

Når først parret er nået frem til en løsning, vil de drage fordel af at spørge sig selv, om der stadig er nogen aspekter af problemet, de føler ikke er løst.⁸ Hvis parret føler sig usikre på løsningen, eller hvis de er ude af stand til at fremkomme med en acceptabel løsning, kan de gentage fase to og bruge mere tid på at undersøge de bagvedliggende bekymringer. Så vil de højst sandsynligt finde en acceptabel løsning, når de gentager fase tre.

At finde en løsning kan være forbavsende let, hvis parret har undersøgt deres bagvedliggende bekymringer grundigt og i samarbejdets ånd. Selv når mulighederne er begrænsede, kan parret nå til en løsning, som lader til at være den bedste eller rimelig for begge.

I eksemplet med John og Jannie blev de begge enige om at lægge budget for deres indkomst sammen og dele ansvaret om at betale regningerne. De besluttede at rådføre sig med hinanden, før de brugte penge på ting, der ikke var budgetlagt. De blev enige om at evaluere deres plan ved slutningen af måneden.

Konfliktløsning forekommer ofte ikke i rækkefølge fra fase et til fase tre. Et ægtepar kan have brug for at bevæge sig frem og tilbage mellem alle tre trin under deres samtale.

Regler for at tale om problemer

Regler for problemer ved meningsudveksling findes på s. 53. De hjælper ægtepar til med held at anvende konfliktløsningsmodellen. Deltagerne har et eksemplar af reglerne i deres hæfte, men du kan eventuelt tage kopier til dem for hurtigt at henvise til dem, efterhånden som klassedeltagerne lærer disse færdigheder, eller til dem, der har glemt deres bøger.

Gennemgå og tal om reglerne som klasse, før du lader ægtepar øve sig på konfliktløsningsmodellen. Hvis klassedeltagerne har spørgsmål til nogle af disse regler, kan du efter behov gennemgå de principper, der blev undervist i under lektion 2.

Øvelse: Anvendelse af Konfliktløsningsmodellen

Bed et ægtepar om at lave et rollespil ved at anvende konfliktløsningsmodellen. Vejled dem under processen ved at fremhæve hver fase i modellen, når du hjælper dem gennem det. Bed parret om at anvende nedenstående scenarie, lav et selv eller lad dem vælge en konflikt af mindre betydning i deres ægteskab. Ægtepar kan nemmere tage fat på større problemer, efter de har lært at anvende modellen til at løse mindre konflikter.

Scenarie

En ægtemand ejer en forretning, der kun har haft minimal fremgang i 10 år. Hans hustru underviser på en skole for at supplere deres indtægter. Hun ønsker, at han skal sælge forretningen og finde beskæftigelse et andet sted. Hun vil gerne stoppe med at arbejde og blive hjemme hos deres fem børn i alderen 3 til 12 år. Han vil gerne have, hun er tålmodig og tror, at forretningen snart vil gå bedre. Han har brugt meget tid og kræfter på forretningen og ønsker ikke, at den mislykkes.

Fase 1

Lad parret finde frem til og udtrykke deres forskellige standpunkter. Mind dem om at udtrykke deres standpunkter tydeligt og om at lytte til deres ægtefælles standpunkt uden at afbryde. Hvis de begynder at skændes, så stop samtalen og lær dem mere effektivt at bruge kommunikationsfærdighederne i lektion 2 samt reglerne for at tale om problemer. Når de har fremført deres standpunkter, beder du dem om at sikre sig, at deres synspunkter er blevet tydeligt udtrykt. Personen kan sige: »Jeg har fremført mine vigtigste ønsker og følelser. Har du også gjort det?«

For at lave en overgang fra den første fase i konfliktløsningen til den anden fase, kan du lade dem opsummere de ønsker, de har fortalt. Bed dem om i deres opsummering at bruge ordet og (i stedet for ja, men …) for at befordre en accept af modstridende ønsker, og vi (i stedet for jeg) for at befordre en fornemmelse af enighed i forbindelse med løsning af konflikten. Følgende oplæg kan være en hjælp i denne proces.

Jeg vil gerne … (opsummér dit standpunkt).

Og du vil gerne … (opsummér din ægtefælles standpunkt).

Vi skal … (opsummér den konflikt, der skal løses).

Fase 2

Lad parret fortælle om bagvedliggende bekymringer ved at anvende ovennævnte retningslinjer. Giv parret tid til at undersøge deres bekymringer. Sørg for, at de hver især får en chance for at udtrykke deres følelser uden at blive afbrudt eller kritiseret. Stil spørgsmål efter behov for at hjælpe dem med helt at fremlægge deres bekymringer. Mens de taler sammen, skriver du deres bekymringer op på tavlen. Lad dem dernæst finde frem til bekymringer, der supplerer hinanden.

Fase 3

For at påbegynde denne fase kan du foreslå, at hustruen eller manden spørger: »Hvad kan vi gøre for at løse dette problem?« Svarene fremkommer måske hurtigt, hvis parret grundigt har undersøgt de bagvedliggende bekymringer. Giv dem en opmuntring til at søge efter løsninger, der svarer til både mandens og hustruens behov og bekymringer.

Lad ikke nogen af parterne kritisere ideer, der fremkommer under brainstorming. Kritik vil hæmme kreativitet og forhindre, at man kommer med ideer, og derved afbrydes processen med at finde mulige løsninger.

Når mulige løsninger er fremkommet, kan du bede parret om at evaluere dem og lede efter en løsning, der bedst imødekommer begge parters ønsker og behov. Hvis den ene part føler sig foruroliget over løsningen, eller hvis ægtefællerne ikke er i stand til at komme med en løsning, kan du hjælpe dem med at undersøge de bagvedliggende bekymringer (fase 2) mere indgående.

Harmoniske forhold

Personer kan finde det smukke i ægteskabet, efterhånden som de stræber efter at efterleve evangeliets principper, når de arbejder på at løse uenigheder og konflikter, og når de stræber efter at virke for hinandens lykke og trivsel.

Præsident Gordon B. Hinckley har sagt:

»Der er ingen anden ordning, som opfylder den Almægtiges guddommelige hensigter. Manden og kvinden er hans skaberværk. Deres dualitet er hans plan. Deres komplementerende forhold og roller er grundlæggende for hans hensigter. Den ene er ikke fuldstændig uden den anden …

Løsningen på de fleste ægteskabelige problemer ligger ikke i skilsmisse. Den ligger i omvendelse og tilgivelse, i udtryk for venlighed og omsorg. Den findes i anvendelsen af den gyldne regel.«⁹

Præsident Hinckley har også forklaret:

»Ægteskabet er smukt, når man fremmer og søger efter skønheden … Jeg kan vise jer hundrede tusinder af familier i denne kirke, som får det til at virke med kærlighed og fred, disciplin og ærlighed, omsorg og uselviskhed.

Både mand og hustru må forstå højtideligheden og helligheden i ægteskabet og i den gudgivne plan bag det.

Man må være villig til at overse små fejl, at tilgive og dernæst at glemme.

Man må kontrollere sin tunge. Hidsighed er ondt og ødelæggende og tilintetgør hengivenhed og forstøder kærlighed …

Man skal have Guds Ånd, der indbydes og fortjenes, næres og styrkes. Man må erkende, at alle er Guds børn – far, mor, søn og datter, alle med guddommelig fødselsret – og også erkende, at når vi sårer en af disse personer, så sårer vi vor himmelske Fader.«¹⁰

Regler for Problemer med Meningsudveksling

Beslut jer for et tidspunkt og et sted at tale sammen. Begynd ikke, før I begge føler jer parate.
Hold fast i emnet. Skriv jeres synspunkter ned efter behov (fase 1 i modellen) og hold dem foran jer. Det er let at komme ud på et sidespor.
Stræb efter at forstå i stedet for at skændes. I taber begge, hvis I prøver at vinde et skænderi.
Lad din ægtefælle tale. I skal begge have en lige chance for at tale uden afbrydelse.
Tal stille. Du og din ægtefælle kan lettere fortælle om tanker og følelser i en stabil, ikke-krigerisk og rolig atmosfære. Når stemmerne er dæmpede, kan I med størst sandsynlighed høre og føle Helligåndens tilskyndelser.
Tag om nødvendigt en pause. Hvis temperamenterne blusser, tager I en time-out og bliver enige om, hvornår I genoptager samtalen, efter temperamenterne er kølet af.
Vær venlige. Angrib ikke din ægtefælles svagheder eller »ømme punkter«.
Anvend et passende sprog. Banden og øgenavne er anstødelige, nedværdigende og fornærmende. De hindrer konfliktløsningsprocessen.
Tal om nuværende problemer. Rip ikke op i fortiden. Tidligere problemer bør kun drøftes, hvis de er en del af et igangværende uløst problem.
Brug ikke vold. Voldelig opførsel er nedbrydende og i modstrid med evangeliets principper.
Kom ikke med trusler om skilsmisse eller separation. Sådanne trusler har provokeret personer til at tage skridt, som de senere har fortrudt.
Søg åndelig hjælp. Når I oprigtigt beder om hjælp, vil Herren lede jeres anstrengelser, blødgøre hjerter og hjælpe jer med at finde løsninger.
Hvil og prøv igen. Hvis I ikke kan løse et problem ved at anvende denne model, kan I enes om at lægge problemet midlertidigt til side. Planlæg et tidspunkt, hvor I vil genoptage at arbejde på det med fornyet energi.
Find løsninger, der kan måles. Fx er en løsning som »jeg tager initiativet til familiebøn, og du tager initiativet til skriftstudium« en løsning, som både kan måles og ses.
Planlæg iværksættelsen af løsningen. Bestem jer for, hvem der gør hvad, hvornår det gøres, og hvor ofte det gøres.
Vær enige om påmindelser. Bliv enige om, hvorvidt påmindelser er nødvendige, hvem der giver dem, og hvordan de bliver givet.
Planlæg undtagelser. Planlæg på forhånd, hvordan I håndterer omstændigheder, der griber ind i løsningen.
Reevaluér og revidér. Afsæt en dag og et tidspunkt til at reevaluere jeres løsning og foretage ændringer, hvis det er nødvendigt.