Lektion 6
Berig ægteskabet
»Med hensyn til berigelse af ægteskabet er de store ting de små ting … ægteskabet er en Fælles søgen efter det gode, det smukke og det guddommelige.«
Præsident James E. Faust
Formål med Lektionen
Hjælp deltagerne i løbet af denne klasse med at –
-
forstå, at uopmærksomhed og mangel på stadig berigelse bidrager til mislykkede ægteskaber.
-
lære nogle nøgleprincipper og aktiviteter, der beriger ægteskabet.
-
udvikle en plan for at berige deres ægteskab.
At elske og have omsorg for hinanden
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har bekræftet ægteskabets og familielivets centrale betydning i vor himmelske Faders plan for sine børn. De har sagt: »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden.«1 Præsident Boyd K. Packer fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Intet samhørsforhold har større mulighed for at ophøje en mand og en kvinde end den ægteskabelige pagt. Ingen forpligtelse i samfundet eller i Kirken overgår det i betydning.«2
Ægtemænd og hustruer har ikke råd til at forsømme deres ægteskab. Det er der ulykkeligvis mange, der gør. Som medlem af De Halvfjerds talte præsident James E. Faust fra Det Første Præsidentskab om årsagerne til skilsmisse og fokuserede på især en:
»Blandt dem nævnes … selviskhed, umodenhed, manglende evne til at forpligte sig, utilstrækkelig kommunikation og upålidelighed, og alle de andre selvfølgelige og velkendte grunde.
Efter min erfaring er der endnu en grund, der ikke synes så selvfølgelig, men som går forud for og følger med alle de andre. Det er manglen på stadig berigelse i ægteskabet. Det er fraværet af den ekstra ting, der gør ægteskabet værdifuldt, specielt og vidunderligt, når det også forekommer ensformigt, besværligt og kedeligt.«3
I forlovelsestiden tilbringer par ofte meget tid sammen. De fokuserer på deres forhold og søger at opfylde hinandens behov. De udtrykker ofte hengivenhed ved at vise venlighed og respekt, være gavmilde, fortælle om mål og værdier, tilbringe tid sammen, give komplimenter, tale og lytte, give gaver, huske særlige lejligheder og sende kærlighedssedler, -breve og -kort.
Men når par bliver gift, begynder uddannelse, karriere, børn og tjeneste at fylde deres liv. Der er meget, der kræver deres tid, deriblandt arbejde, familie, personlige aktiviteter samt kirke- og samfundstjeneste. Efterhånden som ægteparrets ansvar øges, samarbejder nogle ægtepar mindre og mindre. Tiden går, og mand og hustru bliver for involverede i andre aktiviteter. Ægteskabet ophører med at være lige så vigtigt, som det engang var, og forholdet lider. Venlige handlinger aftager eller stopper helt, kommunikationen bliver sjælden og triviel, og udtryk for hengivenhed og kærlighed formindskes. Par bliver skødesløse i deres samtale og opførsel. Romantikken falmer, og ægteskabsforholdet begynder at visne.
Ældste Marlin K. Jensen fra De Halvfjerds har advaret om, at djævelen spiller en rolle i at flytte prioriteterne væk fra ægteskabet: »Lokkende stemmer taler til os om verdslig succes og goder, som kan føre os ud på farlige omveje, hvorfra vi kun kan vende tilbage med en kraftanstrengelse. Små, tilsyneladende ubetydelige valg hen ad vejen får store konsekvenser, der afgør vores endelige skæbne.«4 Alt for ofte bytter mænd og kvinder løfter om fred, lykke og evigt liv bort for en mulighed for flygtig prestige, magt og stolthed. Små valg hober sig op, indtil nogle mennesker vågner for at opdage, at de har mistet det, der betød mest for dem.
Gør en forskel
Præsident Spencer W. Kimball har beskrevet dette problem: «Mange mennesker … har ladet deres ægteskab blive fortærsket, svagt og usselt … Disse mennesker vil gøre klogt i at tage tingene op til revision, forny deres bejlen, give udtryk for deres hengivenhed, tage imod venlighed og vise større hensyn, så deres ægteskab atter kan blive smukt, dejligt og udvikle sig.«5 For at modvirke denne nedværdigelse af ægteskabet har han givet os råd om, at ægtepar skal arbejde på at udvikle deres kærlighed: »Kærligheden kan ikke forventes at vare for evigt, medmindre den konstant næres af kærlighedsytringer, tilkendegivelser af agtelse og beundring, udtryk for taknemlighed samt uselvisk hensyntagen.«6
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at »familien er af afgørende betydning i Skaberens plan for sine børns evige skæbne.«7 Skrifterne erklærer, at »en mand [skal] forlade sin far og sin mor og skal holde sig til sin hustru« (Moses 3:24). Eftersom familien er af afgørende betydning i Skaberens plan, gør de, der ønsker at adlyde ham, deres ægteskab og familie til en afgørende betydning i deres eget liv. Mens mange andre aktiviteter i livet er værd at have med at gøre, bør de ikke blive så vigtige, at de forhindrer et ægtepar i at investere den nødvendige tid og energi i at berige deres forhold. Når mand og hustru giver hinanden og deres ægteskab førsteprioritet, oplever de lykke og fred og glæder sig i sidste instans over et evigt ægteskabsforhold.
Jesu Kristi evangelium hjælper mennesker med at give deres ægteskab en høj prioritet. Med hensyn til prioriteter overgås ægteskabet udelukkende af kærlighed til Gud. Søster Marjorie P. Hinckley husker prioriteterne hos den mand, hun giftede sig med: »Da ægteskab kom tættere på, følte jeg mig fuldstændig overbevist om, at Gordon elskede mig. Men jeg vidste også, at jeg aldrig ville stå øverst hos ham. Jeg vidste, at jeg ville være nummer to i hans liv, og at Herren ville være nummer et. Og det var i orden.«8
Når mand og hustru elsker Gud og holder hans befalinger, elsker og værdsætter de også hinanden og behandler hinanden med respekt. De holder de pagter, de har indgået. At elske og tjene Gud er deres første prioritet, at elske og tjene deres ægtefælle er en tæt nummer to eller endda en del af at udøve den første prioritet. Derudover, når de elsker Gud, øges deres evne til at elske hinanden, og deres forpligtelse til at være tro mod ægteskabet bliver resolut.
Ligesom små beslutninger kan lede personer væk fra deres ægteskab, kan små og tilsyneladende ubetydelige handlinger i form af venlighed, næstekærlighed og kærlighed helbrede følelsesmæssige sår og skabe et solidt grundlag for et sundt og fyldestgørende forhold.
Præsident Faust har sagt: »I berigelsen af ægteskabet er de store ting de små ting. Det er en vedvarende påskønnelse af hinanden og en hensynsfuld tilkendegivelse af taknemlighed. Det er at opmuntre og hjælpe hinanden med at udvikle sig. Ægteskabet er en fælles søgen efter det gode, det smukke og det guddommelige.«9
Mand og hustru beriger deres ægteskab, når de centrerer deres forhold omkring evangeliet, tager sig tid til hinanden, har det sjovt sammen, taler tit og positivt sammen og udfører venlige gerninger.
Centrér dit ægteskab om Jesu Kristi evangelium
Præsident Faust har bemærket: »Der er én særlig, berigende ingrediens, der mere end nogen anden hjælper med at forene en mand og en kvinde på en meget virkelig, hellig og åndelig måde. Det er bevarelsen af det guddommelige i ægteskabet.«10
Præsident Spencer W. Kimball har sagt, at ægtepar oplever større lykke, når de elsker Herren og hinanden mere end sig selv, og når de hyppigt kommer i templet, beder sammen, overværer deres kirkemøder, holder sig fuldstændig moralsk rene og arbejder sammen om at opbygge Guds rige.11
Når mand og hustru centrerer deres forhold om Jesu Kristi evangelium, forbedres deres ægteskab og personlige tilværelse. Ægtepar bør bede sammen morgen og aften, studere skrifterne og holde en ugentlig familieaften.
Evangeliet underviser mennesker i at elske og tjene hinanden og i at »bære hinandens byrder« (Mosi 18:8). Når mennesker påtager sig Kristi navn, indgår de pagt om at elske andre på denne måde. Kristuslignende holdninger og handlinger nærer og styrker ægteskabsforholdet, når ægtepar holder deres pagter.
Præsident Faust betragtede en af de største kilder til lykke som »at have Guds hellige og guddommelige ledsagelse og nyde frugterne deraf … Åndelig harmoni er ankeret.« Han bemærkede: »Skilsmisser bliver mere og mere almindelige, fordi parterne i mange tilfælde mangler den berigelse, der kommer af den helliggørende velsignelse, som er resultatet af at holde Guds befalinger. Det er en mangel på åndelig næring.«12
Tag jer tid til hinanden
Mand og hustru må ihærdigt stræbe efter måder at nære deres forhold på. Ret ofte er det gode aktiviteter, der bortleder tid og energi. At færdiggøre en uddannelse, lykkes i sin karriere, opfostre børn, udføre kirkekaldelser og opfylde borgerlige og militære forpligtelser konkurrerer alle om ægteskabets og familiens tid.
Præsident Gordon B. Hinckley talte til kirkeledere og advarede dem: »Det er … afgørende, at I ikke forsømmer jeres familie. Intet af det, I har, er mere dyrebart … Når alt er sagt og gjort, så er det dette familiebånd, som vi medbringer til det næste liv.«13
Sommetider må mennesker træffe vanskelige beslutninger. Når lykke og stabilitet i ægteskabet står på spil, kan det være nødvendigt at ofre lukrative, tidskrævende job og udsætte økonomiske og personlige mål. Det kan endda være nødvendigt at nedbringe den tid, man bruger på at tjene andre, for at få mere tid til dette allerhelligste forhold.
Præsident Hinckley har sagt: »Fastslå sammen med din familie, hvor meget tid I vil tilbringe med dem og hvornår. Og gennemfør det så. Forsøg ikke at lade noget komme i vejen. Betragt tiden sammen med familien som hellig. Betragt tiden sammen med familien som bindende. Betragt det som fortjent tid fyldt med glæde.
Betragt mandag aften som helliget familieaftenen. Tilbring en aften alene med jeres hustru. Arrangér en ferie sammen med hele familien.«14
Hav det sjovt sammen
Kirkeledere har lært os, at adspredelse styrker familielivet. Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum medtog »sunde fritidsbeskæftigelser« som et af principperne for vellykkede ægteskaber og familier.15
Psykologerne Howard Markman, Scott Stanley og Susan Blumberg har bemærket, at ægtepar i problematiske forhold ikke pludselig finder hinanden utiltrækkende. Derimod »er den største årsag til, at tiltrækningen dør ud, at ægtepar forsømmer netop de ting, som opbyggede og vedligeholdte forholdet til at begynde med, nemlig venskab og sjov.«16 De anbefaler, at ægtepar sætter tid af til at have det sjovt og ikke prøver at løse problemer i den tid.17
Forfatteren Susan Page har sagt, at »sociale eksperter, der har studeret fritid, bestyrker den konklusion, jeg er nået frem til i mine interview med ægtepar, der trives: Den mand og hustru, der tilbringer deres fritid sammen, har en tendens til at være meget mere tilfredse med deres ægteskab end de, der ikke gør.«18
Susan Page sagde, at de ægtepar, hun interviewede, gør mange ting sammen: »De danser, løber eller motionerer, tager på vandretur, står på ski, spiller volleyball … spiser ude, går i biografen, teatret eller til koncerter, har venner på besøg, leger selskabslege og så videre.« Hun tilføjede, at »fjernsynskiggeri for de fleste af disse ægtepar ikke blev regnet som fritid, medmindre de så et særligt program sammen.«19
Markman, Stanley og Blumberg nævnte aktiviteter som motionering, svømning, vandreture, yoga, lege tagfat, lave mad, samle muslingeskaller, se film, få en sodavand samt tale sammen (om mål, drømme, planer, håb, komplimenter).20 Aktiviteterne er i sig selv ikke så vigtige som holdningen hos de ægtepar, der udfører dem. At arbejde sammen om husholdningsopgaver kan være fornøjeligt. Ofte er de bedste aktiviteter dem, der koster mindst.
Mens ægteparrene overvejer ting, de kan gøre sammen, kan du minde dem om, at de ikke kun bør overveje de aktiviteter, som de begge kan lide. Hvis ægtefæller skiftes til at vælge ting og være fælles om interesser, kan de opnå en bedre forståelse for hinanden, og de udvikler måske nye interesser. Deres villighed til at prøve nye ting og støtte hinanden vil berige deres ægteskab. Mand og hustru behøver ikke at opgive de gode ting, de gør. De kan begynde at være fælles om mange af disse aktiviteter og deltage sammen i dem.
Præsident Ezra Taft Benson har påpeget, at familieaften er et godt tidspunkt for at have det sjovt i familien: »Der bør være afsat en dag om ugen til familieaften, hvor familien morer sig sammen, udfører arbejdsprojekter, sketch, sange omkring klaveret, lege, nyder særlige forfriskninger og holder familiebøn. Denne skik vil binde familien sammen i kærlighed, stolthed, tradition, styrke og loyalitet som jernled i en kæde.«21
Tal hyppigt og positivt sammen
Ældste Russel M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har fremhævet betydningen af hyppig kommunikation: »Nogle ægtepar synes ikke at lytte til hinanden. Det er af afgørende betydning at afse tid til at tale sammen for at holde kommunikationslinjerne åbne. Hvis ægteskabet er det vigtigste forhold i livet, så fortjener det også, at vi investerer meget tid i det! Alligevel får mindre vigtige aftaler ofte større prioritet, hvilket kun efterlader tilfældige øjeblikke til at lytte til den værdifulde ægtefælle.«22
Præsident Faust har sagt: »Forholdet ægtefællerne imellem kan beriges ved bedre kommunikation … Vi kommunikerer på tusinder af måder, som fx med et smil, et kærtegn, en let berøring og med at huske hver dag at sige: ›Jeg elsker dig‹, og for manden at sige: ›Hvor er du smuk!‹ Nogle andre ord, som er vigtige at sige er: ›Det er jeg ked af.‹ At lytte er en glimrende form for kommunikation.«23
Lektion 2 henviste til John Gottmans undersøgelse, som viste, at vellykkede ægtepar omgås hinanden på en positiv måde ved at vise interesse for hinanden, være kærlige, udføre betænksomme handlinger, være påskønnende, vise omsorg og empati, acceptere en ægtefælles anderledes synspunkt, være spøgefuld og dele glæde, når man har det sjovt sammen.24
I sin undersøgelse om vellykkede, lykkelige ægteskaber fandt Susan Page også ud af, at effektiv kommunikation er væsentlig. Par, hvis ægteskab trivedes, »havde relativt få kommunikationshindringer. De var i stand til nemt at tale om vanskelige emner, de følte, de forstod hinanden, de holdt meget lidt tilbage for hinanden og de kunne stole på deres evne til at løse konflikter.« Susan Page fandt, at visse ægtepar aldrig var blevet undervist i kommunikationsreglerne, men lod til at følge dem intuitivt. Andre lærte færdigheder fra bøger, artikler, seminarer, taler eller rådgivere.25
Udfør venlige handlinger
Præsident Gordon B. Hinckley understregede vigtigheden af, at mand og hustru viser hinanden venlighed: »Hvis hver eneste mand og hver eneste hustru bestandig ville gøre alt, hvad der er muligt, for at sikre deres ægtefælles velbefindende og lykke, ville der være meget få skilsmisser om nogen overhovedet. Der ville aldrig være skænderier. Man ville aldrig rette anklager mod hinanden. Man ville ikke høre vredesudbrud. I stedet for mishandling og ondskabsfuldhed ville man finde kærlighed og omsorg.«
Præsident Hinckley opmuntrede mænd i Kirken til at hjælpe kvinden i deres liv med at udtrykke og udvikle deres talenter og andre stærke sider: »Kvinden i vores liv er … velsignet med særlige egenskaber – guddommelige egenskaber – som får hende til at vise venlighed og kærlighed for mennesker omkring sig. Vi kan fremelske denne omsorg, hvis vi giver hende mulighed for at udtrykke de talenter og ønsker, som ligger i hende. På vore gamle dage sagde min elskede ægtefælle en aften stille til mig: ›Du har altid givet mig luft under vingerne, og jeg elsker dig for det.‹«26
Den bejlen, der forekommer før ægteskabet, er endnu mere vigtig bagefter. Mand og hustru hjælper hinanden med at tage fat på livets udfordringer, når de viser hinanden ægte respekt, venlighed og kærlighed. Forhold lider kolossalt, når disse elementer mangler. Vedvarende venlige handlinger og udtryk for kærlighed skaber stærke, varige bånd mellem mand og hustru.
Lykke i ægteskabet
Ægteskabsforholdet vil trives, når mand og hustru viser hinanden kærlighed og påskønnelse. Ømme, hensynsfulde og medfølende handlinger er væsentlige næringsingredienser. Når mennesker modtager disse næringsingredienser, føler de sig i live og motiverede til at nå deres højeste potentiale. Mand og hustru bør ikke forvente, at alting altid vil gå godt. Men hvis de elsker og respekterer hinanden, finder de større tilfredsstillelse i ægteskabet. Som præsident Faust bemærkede: »Lykke i et ægteskab og det at være forældre kan tusindfold overstige en hvilken som helst anden lykke.«27
Ægtepar finder større lykke, når de efterlever evangeliet, overholder kirkelederes inspirerede belæringer og anvender sunde principper og færdigheder i forholdet. Der vil altid være udfordringer. Men ægtepar kan finde håb i præsident Spencer W. Kimballs udtalelse: »Hvor der er udfordringer, fejler I kun, hvis I fejler i at blive ved med at prøve!«28 Vedholdenhed fører den lovede belønning med sig om større lykke i dette liv og evigt familieliv i den kommende verden.