Lektion 3
Frem Jævnbyrdighed og Harmoni
»I herrens plan findes der ikke noget sådant som mindreværdighed eller overlegenhed mellem mand og hustru.«
Præsident Gordon B. Hinckley
Lektionens formål
Hjælp deltagerne i løbet af denne klasse med at –
-
forstå, at mand og hustru skal elske og vise omsorg for hinanden som jævnbyrdige partnere i ægteskabet.
-
fjerne holdninger og adfærd, der nærer ulighed og uretfærdigt herredømme.
-
forstå, at den største lykke kan findes, når deres indsats supplerer hinanden og de i enighed står over for udfordringer og overvinder dem.
Ræk ud efter vores fulde potentiale
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum lærer os, at mand og hustru skal »elske og vise omsorg for hinanden« og »hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere.«1
Præsident Gordon B. Hinckley fremhævede behovet for harmoni og jævnbyrdighed mellem mand og hustru: »I ægteskabets fællesskab er der hverken mindreværdighed eller overlegenhed. Kvinden går ikke foran manden, og manden går heller ikke foran kvinden. De vandrer side om side som søn og datter af Gud på en evig rejse.«
Han lærte os, at mand og hustru vil være ansvarlige over for Herren for den måde, de behandler hinanden på: »Jeg er sikker på, at når vi står foran Guds domstol, vil der ikke blive talt meget om den rigdom, som vi måtte have samlet i livet, eller om nogle af de æresbevisninger, som vi har opnået. Men der bliver stillet dybdegående spørgsmål om vore forhold i hjemmet. Og jeg er sikker på, at kun de, som har vandret gennem livet med kærlighed og respekt og værdsættelse af deres ægtefælle og børn, vil modtage disse ord fra vores evige dommer: ›Godt, du gode og tro tjener … Gå ind til din herres glæde!‹ (Matt 25:21).«2
Jesus Kristus kom med et eksempel på harmoni i sin forbøn før sin korsfæstelse. Han bad om, at de, der troede på ham, »må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os« (Joh 17:21).
Ældste Henry B. Eyring fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at dette ideal om harmoni er en befaling og en nødvendighed: »Verdens Frelser, Jesus Kristus, sagde til dem, der ville være en del af hans kirke: ›Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine‹ (L&P 38:27). Og ved skabelsen af mand og kvinde blev harmoni i ægteskabet ikke givet som et håb, men som en befaling! ›Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de skal blive ét kød‹ (1 Mos 2:24). Vor himmelske Fader ønsker, at vore hjerter er knyttet sammen. Denne forening i kærlighed er ikke blot et ideal. Den er en nødvendighed.«3
Mens søster Sheri Dew virkede i Hjælpeforeningens hovedpræsidentskab, underviste hun i, at harmoni er afgørende for Herrens forbillede for par: »Vor Fader vidste nøjagtigt, hvad han gjorde, da han skabte os. Han gjorde os lige nok til at elske hinanden, men forskellige nok til, at vi har brug for at forene vores styrke og forvaltning for at skabe et hele. Hverken manden eller kvinden er fuldkommen eller hel uden hinanden. Derfor kan intet ægteskab og ingen familie, ingen menighed eller stav nå sit potentiale, førend mænd og hustruer, mødre og fædre samt mænd og kvinder arbejder sammen i samme hensigt og respekterer og stoler på hinandens styrke.«4
Problemet med ulighed
I en undersøgelse af over 20.000 ægtepar fandt David Olson og Amy Olson ud af, at den største hindring for tilfredshed i ægteskabet var vanskeligheden ved at dele ledelsen jævnbyrdigt. I modsætning hertil fandt de ud af, at tre af de ti stærkeste sider hos lykkelige par var knyttet til deres evne til at deles om ledelsen.
I sin undersøgelse var 93 procent ud af 21.501 ægtepar enige i udtalelsen: »Vi har problemer med at dele ledelsen ligeligt.« Tre ud af de ti største hindringer for lykke i ægteskabet var også knyttet til ulighed og mangel på harmoni: »Min partner er for negativ eller kritisk« (83 procent), »Jeg ender altid med at føle mig ansvarlig for problemet« (81 procent), og »Vore forskelligheder synes aldrig at blive løst« (78 procent).
Ved hjælp af en skala for tilfredshed i ægteskabet, kategoriserede undersøgelsen ægtepar som lykkelige (5.153 par) eller ulykkelige (5.127 par). Undersøgelsen afslørede, at mindst tre ud af de ti største stærke sider hos lykkelige ægtepar var knyttet til fordelingen af ledelsen: »Vi er kreative med, hvordan vi håndterer vore forskelligheder« (78 procent), »Min partner er sjældent for kontrollerende« (78 procent), og »Vi er enige om, hvordan vi bruger pengene« (89 procent).5
Uheldigvis misbruger nogle personer deres autoritet og forsøger at udøve kontrol over ægtefælle og børn. Mens profeten Joseph Smith sad i fængslet i Liberty, skrev han: »Ved sørgelig erfaring har vi lært, at det er næsten alle menneskers natur og tilbøjelighed, at de, så snart de mener, at de har fået en smule myndighed, da straks begynder at udøve uretfærdigt herredømme« (L&P 121:39).
Blandt Kirkens medlemmer involverer de mere almindelige former for uretfærdigt herredømme mænd eller kvinder, der prøver at kontrollere alle beslutninger, problemløsningen, pengestyringen og undervisningen og opdragelsen af børn, uden at lade ægtefællen deltage på lige fod. Den værste form for uretfærdigt herredømme involverer mishandling af ægtefælle og børn.
Præsident Hinckley fordømte mishandling af ægtefællen og anden nedværdigende eller krænkende adfærd, især af dem, der bærer præstedømmet.
»Hvor tragisk og modbydelig er ikke fænomenet hustrumishandling. En hvilken som helst mand i denne kirke, som mishandler sin hustru, som nedværdiger hende, som krænker hende, eller som udøver uretfærdigt herredømme over hende, er uværdig til at bære præstedømmet. Selv om han er blevet ordineret, vil himlene trække sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves, og det vil være enden på præstedømmets myndighed hos denne mand …
Mine brødre, hvis der er nogen inden for min stemmes rækkevidde, som er skyldig i en sådan adfærd, så kalder jeg på jer til at omvende jer. Gå på jeres knæ og bed Herren om at tilgive jer. Bed til ham om styrke til at kontrollere jeres tunge og jeres tunge hånd. Bed om jeres hustrus og børns tilgivelse.«6
Frem jævnbyrdighed
For at opnå jævnbyrdighed i ægteskabet kan mand og hustru være nødt til at ændre gamle måder at tænke og opføre sig på samt huske, at glæderne ved harmoni så rigeligt opvejer smerten ved at bryde med gamle vaner. Ved at efterleve Jesu Kristi evangelium kan mand og hustru glædes over et lykkeligt og kærligt forhold. Apostlen Paulus lærte os, at hver mand bør »elske [sin] hustru som [sig] selv,« og at hver hustru bør have »ærefrygt for sin mand« (Ef 5:33). Jesus sagde til sine disciple: »Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden« (Joh 13:34). Han befalede også: »Vær ét; og hvis I ikke er ét, er I ikke mine« (L&P 38:27). Følgende retningslinjer hjælper mand og hustru med at opnå denne harmoni og jævnbyrdighed i deres ægteskab.
Elsk og respektér hinanden som jævnbyrdige partnere
Præsident Gordon B. Hinckley sagde, at ægtepar bør »gå side om side med respekt, påskønnelse og kærlighed til hinanden. Der kan ikke findes noget sådant som mindreværdighed eller overlegenhed mellem mand og hustru i Herrens plan.«7 Præsident Howard W. Hunter forklarede: »En mand, som bærer præstedømmet, accepterer sin hustru som en lederskabspartner i hjemmet og i familien med fuld kundskab om og med fuld deltagelse i alle afgørelser i den forbindelse … Det er Herrens hensigt, at hustruen skal være en medhjælper for ham (med betyder jævnbyrdig) – det vil sige jævnbyrdig og nødvendig i et fuldt partnerskab.«8
Præsident Hinckley forklarede, at en forståelse af Guds forhold til sine børn hjælper personer til at handle på passende vis: »Når man anerkender ligestillethed mellem mand og hustru, når man anerkender, at hvert barn, som bliver født i verden, er et barn af Gud, så vil det medføre en større ansvarsfølelse til at nære, hjælpe og elske dem, for hvem vi er ansvarlige, med en varig kærlighed.«9
Præsident Spencer W. Kimball understregede vigtigheden af uselviskhed: »Med fuldstændig uselviskhed opnår man med sikkerhed en anden faktor i et vellykket ægteskab. Hvis en ægtefælle bestandigt tilstræber den andens interesser, behagelighed og lykke, vil den kærlighed, der udspringer af forelskelse og fasttømres i ægteskab, vokse til mægtige proportioner … Naturligvis er den næring, der er vigtigst for kærlighed, hensyntagen, venlighed, betænksomhed, omsorg, udtryk for hengivenhed, påskønnende omfavnelser, beundring, stolthed, kammeratskab, tillid, tro, partnerskab, jævnbyrdighed og indbyrdes afhængighed.«10
Præsidér i retfærdighed
I udtalelsen citeret på s. 24 fordømmer præsident Hinckley kraftigt mishandling i ægteskabet. Han erklærede, at enhver »som udøver uretfærdigt herredømme over [sin hustru], er uværdig til at bære præstedømmet.«11 Herren har sagt, at forhold skal vejledes i retfærdighed, overtalelse, langmodighed, mildhed, sagtmodighed, kærlighed og venlighed (se L&P 121:41-42).
Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har beskrevet faderens rolle i hjemmet: »I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier.«12 Ældste L. Tom Perry fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede, at retfærdig ledelse omfatter harmoni og jævnbyrdighed mellem parterne i ægteskabet: »Husk, brødre, at i jeres rolle som familiens leder er jeres hustru jeres partner … Lige siden begyndelsen har Gud pålagt menneskene, at ægteskabet skulle forene mand og hustru i harmoni (se 1 Mos 2:24). Derfor er der ingen præsident eller vicepræsident i en familie. Ægteparret arbejder evigt sammen til familiens bedste. De er forenede i ord, i gerning og i handling, idet de leder og vejleder deres familie. De er ligestillede. De planlægger og organiserer sammen og enstemmigt familiens forhold, mens de bevæger sig fremad.«13
Identificér og lav om på kontrollerende adfærd
At dirigere rundt med andre kan synes effektivt, men ofte fremkalder det fortørnelse og modstand, især i familien. Hvis mand og hustru har en tendens til at kontrollere andre, kan de lave om på det og lære at kontrollere sig selv ved at kontrollere, hvad de tænker, hvordan de opfører sig, og hvad de siger. At øve sig i den adfærd, der undervises om i Lære og Pagter 121:41-42, hjælper dem med at fjerne disse tendenser.
At tage ledelsen er nyttig i visse situationer, som fx på en arbejdsplads. Skolelærere, virksomhedsledere, daginstitutionsledere, politibetjente samt andre må tage ledelsen for at opretholde orden eller opnå arbejdsrelaterede mål. Men at tage ledelsen er ikke det samme som at kontrollere andre. Forsøg på at kontrollere andre skaber problemer, som kræver langt større indsats at løse, end hvad der behøves for at skabe et godt forhold fra begyndelsen. Kirkemedlemmer – som har indgået pagt om at følge Jesus Kristus – har en forpligtelse til at gøre, som han gjorde. Frelseren underviste andre. Han gjorde det ved overtalelse og langmodighed, ikke ved manipulering eller kontrol.
Identificér og korrigér tanker og overbevisninger om kontrol
Tanker ligger i realiteten til grund for alle følelser og al adfærd. En kontrollerende mand kan – bevidst eller ubevidst – tænke: »Min hustru bør ikke gøre noget uden min tilladelse, og det indbefatter at bruge penge. Hun er ikke særlig god til at budgettere.« En kontrollerende hustru kan tænke: »Hvis tingene skal gøres rigtigt, må jeg styre det. Jeg kan ikke stole på, at andre gør det rigtigt.«
Når en sådan tankegang udfordres og korrigeres, er der større chancer for, at der indtræffer en forbedret adfærd. En måde, som personer kan genkende automatiske tanker på, er, at de kan stille sig selv »hvorfor«-spørgsmål. Fx kan en hustru spørge: »Hvorfor vil jeg ikke have, at min mand hjælper mig med at afstemme checkhæftet?« En automatisk tanke kan dukke op i hendes sind: »Hvis han ser de checks, jeg skriver, vil han kritisere mig for, hvordan jeg bruger pengene.« Eller hun kan tænke: »Han laver altid fejl, og vi har ikke råd til at lave fejl i vores økonomi.« I visse tilfælde kan sådanne tanker være rigtige, men i mange tilfælde er de ikke. Hvis hustruen taler med sin mand om sin frygt, opdager hun måske, at hendes frygt er overdrevet, og at hendes mand kan være en stor hjælp i forbindelse med at styre deres penge.
Vær fælles om beslutningerne
I et sundt ægteskab træffer mand og hustru visse beslutninger uafhængigt af hinanden og visse beslutninger sammen. De bør træffe beslutninger sammen, når resultatet påvirker dem begge, eller når det påvirker andre i familien. Nogle mænd og hustruer betragter det at træffe beslutninger som at vinde eller tabe. Med lidt anstrengelse og en villighed til at tale sammen kan de træffe beslutninger, der er acceptable for dem begge, så ingen taber.
Mand og hustru har ofte brug for at ændre sig fra kun at overveje deres egne behov og ønsker til at overveje ægtefællens og børnenes behov. Beslutninger, der træffes af hver enkelt ægtefælle, påvirker næsten altid hele familien. Præsident Kimball har forklaret:
»Før brylluppet er hver enkelt person nogenlunde fri til at komme og gå, som han og hun lyster, at arrangere og planlægge sit liv, som det synes bedst og at træffe alle beslutninger med sig selv som midtpunkt. Kærester må, før de indgår ægteskab, forstå, at de hver især bogstaveligt og fuldstændigt må acceptere, at den nye, lille families bedste altid må gå forud for ægtefællernes bedste. Parterne må udelukke ›jeg‹ og ›mit‹ og erstatte det med ›vi‹ og ›vores‹. Enhver afgørelse må tage hensyn til, at der er to eller flere, der påvirkes af den. Når hustruen nu står over for større beslutninger, må hun overveje den indvirkning, de vil få på forældrene, børnene, hjemmet og deres åndelige liv. Mandens valg af erhverv, hans sociale liv, hans venner samt enhver af hans interesser må nu overvejes i lyset af, at han udelukkende er en del af en familie, og at gruppens helhed må tages i betragtning.«14
Ægtefæller lærer at blive som ét, når de følger Herren. Ældste Eyring har forklaret, at Ånden forener: »Når mennesker har den Ånd [Helligånden] hos sig, kan vi forvente harmoni. Ånden indgyder sandhedens vidnesbyrd i vores hjerte, hvilket forener dem, der bærer dette vidnesbyrd for hinanden. Guds Ånd sår aldrig splid (se 3 Ne 11:29).«15 Når mand og hustru omgås hinanden med tålmodighed, mildhed, sagtmodighed, kærlighed, venlighed og kundskab, får de følgeskab af Helligånden, som forener dem og gør dem til ét i formål og bestræbelse. Denne indflydelse hjælper dem med at træffe kloge og passende beslutninger.
Derudover opnår mand og hustru, når de træffer beslutninger sammen, tillid til, at i tilfælde hvor en person må træffe beslutninger alene, vil beslutningen have tilbøjelighed til at repræsentere ægtefællens såvel som personens egne synspunkter.
Vær vedholdende
Grundfæstede måder at tænke og opføre sig på er ofte vanskelige at ændre. Gamle vaner er svære at bryde, men de kan ændres gennem en vedholdende indsats.
Forandring forekommer oftere, når mand og hustru forpligter sig i deres anstrengelser for at frembringe et bedre forhold. Gode hensigter har ofte en kort levetid, medmindre parret yder en beslutsom indsats med hensyn til at fortsætte den nye måde at forholde sig på. Yderligere faktorer, som fremmer forandring, omfatter –
-
erkendelse af behov for forandring.
-
verbalt at udtrykke sit ønske over for ægtefællen og andre om at forandre sig.
-
at forpligte sig over for ægtefællen og andre angående de forandringer, der skal foretages.
-
at formulere en specifik plan med mellemliggende skridt og delmål om at indarbejde positive forandringer i hverdagen.
-
at have et støttenetværk (andre, som opmuntrer personen i sine anstrengelser for at forandre sig).
-
ansvarlighed, såsom at rapportere til ægtefællen, biskoppen eller venner om fremskridt.
Når mand og hustru investerer tid og energi i at styrke harmoni og jævnbyrdighed, udvikler de sig individuelt og som par, og de bringer nyt liv ind i ægteskabet. De får også større kærlighed til og respekt for hinanden.
At handle og glæde sig som ét
Når mand og hustru arbejder sammen i kærlighed og harmoni som jævnbyrdige partnere, er resultaterne som en synergi – deres fælles indsats er større end summen af deres individuelle bidrag. Ældste Richard G. Scott har beskrevet den styrke, der opstår, når mandens og hustruens supplerende evner forenes i overensstemmelse med Herrens hensigt: »For at opnå den største lykke og opnå mest i livet er der brug for både mand og hustru. Deres indsats griber ind i hinanden og supplerer hinanden … når disse evner anvendes, som Herren har til hensigt, giver de et ægtepar mulighed for at tænke, handle og glæde sig som ét – at møde udfordringer sammen og overvinde dem som ét – at vokse i kærlighed og forståelse og gennem tempelordinancer blive knyttet sammen som ét hele, for evigt. Det er planen.«17
Præsident Ezra Taft Benson har sagt følgende om vigtigheden af at tjene hinanden for opnå lykke i ægteskabet og personlig vækst: »Hemmeligheden bag et lykkeligt ægteskab er at tjene Gud og hinanden. Ægteskabets mål er fællesskab og samhørighed såvel som personlig udvikling. Paradoksalt nok bliver vores åndelige og følelsesmæssige vækst større, jo mere vi tjener hinanden.«18
Jævnbyrdighed I Ægteskabet
Vurdér jer selv og hvordan I tror, jeres ægtefælle ville vurdere jer i hvert af nedenstående spørgsmål om forholdet, og anvend følgende skala: 1 – Aldrig 2 – Sjældent 3 – Sommetider 4 – Ofte 5 – Altid
|
Vurderinger om mig selv |
Spørgsmål om forholdet |
Hvordan jeg tror, min ægtefælle ville vurdere mig i disse spørgsmål | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
Aldrig |
Altid |
Aldrig |
Altid | |||||||
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg leder familien i overensstemmelse med skriftens retningslinjer. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg er kærlig mod min ægtefælle og børn, og de mærker min kærlighed til dem. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg respekterer alle i familien og er ikke vred eller grov. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Min højeste prioritet i ægteskabet er at behandle min ægtefælle med kærlighed og venlighed. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg lever på en sådan måde, at min ægtefælle ønsker at være sammen med mig for evigt. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg behandler min ægtefælle som en jævnbyrdig partner. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg lever på en måde, der indbyder til Åndens tilstedeværelse i vores hjem. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg prøver at løse problemer ved, at vi rådfører os med hinanden. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg prøver at forstå og respektere min ægtefælles tanker og følelser. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg respekterer min ægtefælles behov for plads og uforstyrrethed. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Vi beslutter som jævnbyrdige partnere, hvordan pengene bruges. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Vi deles om huslige ansvar, når vi er hjemme. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Jeg prøver at hjælpe min ægtefælle med at finde tid og ressourcer til at udvikle og dyrke interesser. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Vi har de samme åndelige mål og forpligtelser om at efterleve evangeliet. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Vi deltager begge i opdragelsen af børnene. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
|
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
Vi har det begge godt med mandens præsiderende rolle. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |