Lektion 2

Kommunikér med Kærlighed

»Mand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden og for deres børn.«

»Familien: En Proklamation Til Verden«

Lektionens formål

Hjælp deltagerne i løbet af denne klasse med at –

forstå, at når de bliver mere kristuslignende og oplever en forandring i hjertet, øges deres ønske om og evne til at kommunikere effektivt og på passende vis.
lære kommunikationsfærdigheder, der vil forstærke deres evne til at forstå og fortælle om smertelige følelser.
forstå, at kristuslignende adfærd og god kommunikation styrker ægteskabet.

Kærlighed og god kommunikation

Sidste dages profeter og apostle har sagt, at forældre bør elske hinanden og deres børn: »Ægtemand og hustru har et stort ansvar for at elske og vise omsorg for hinanden.«¹

Kommunikation i ægteskabet omfatter enhver tanke, følelse, handling eller ønske, der meddeles verbalt eller nonverbalt mellem mand og hustru. God kommunikation er en tilkendegivelse af kærlighed. God kommunikation fremmer gensidig forståelse og respekt, mindsker konflikt og øger kærlighed, hvilket åbner døre til de højeste niveauer af menneskelig fortrolighed. Ethvert ægtepar kan lære at blive dygtig til at kommunikere.

Præsident Spencer W. Kimball fortalte om værdien af god kommunikation:

»Der findes magi i ord, der bliver anvendt rigtigt. Nogle mennesker anvender dem omhyggeligt, mens andre anvender dem skødesløst.

Ord er et kommunikationsmiddel, og mangelfulde signaler giver forkerte indtryk. Forvirring og misforståelser bliver resultatet. Ord ligger til grund for hele vores tilværelse og er redskaberne for alt i livet, udtryk for vore følelser og optegnelserne for vore fremskridt. Ord forårsager, at hjerter banker hurtigere og at tårer strømmer i sympati. Ord kan være oprigtige eller hykleriske. Mange af os har et fattigt ordforråd og er som følge heraf klodsede i vores tale.«²

Størrelsen af kommunikationsproblemer

I en landsdækkende undersøgelse af 21.501 ægtepar fandt psykolog David H. Olson på University of Minnesota og hans kollega Amy K. Olson ud af, at dårlig kommunikation var blandt de 10 største hindringer for tilfredshed i ægteskabet. 82% af parrene ønskede, at deres partner ville fortælle om deres følelser noget oftere. Andre svar med hensyn til kommunikation, selv om de ikke var blandt de 10 største, stod også højt på listen: 75% havde svært ved at bede deres partner om det, de ønskede, 72% følte sig ikke forstået, 71% sagde, at deres partner ikke ville tale om bestemte emner eller problemer med dem og 67% sagde, at deres partner kom med bemærkninger, der nedgjorde dem.³ Undersøgelsen afslørede også, at »tilfredsstillende kommunikation« var den bedste indikator på et lykkeligt ægteskab.⁴

Blødgør hjertet

Ægtepar har den største fremgang med hensyn til at forbedre deres kommunikationsfærdigheder, når de har et sønderknust hjerte og en villighed til at tilgive og bede om tilgivelse. Hver især kan blødgøre sit hjerte, uanset hvad ens ægtefælle vælger at gøre.

Victor Cline, psykolog og medlem af Kirken, bemærkede: »Jeg er efter 30 år med ægteskabsrådgivning nået frem til, at det ikke rigtigt hjælper på helbredelsen af ægteskabelige sår at lære nye kommunikationsteknikker, deltage i seminarer om færdigheder i parforhold eller læse alle de bedste bøger om emnet, medmindre de involverede personer udvikler en sønderknust ånd eller føler, de har et blødgjort hjerte. Denne blødgøring af hjertet skal sædvanligvis finde sted hos begge ægtefæller, selv om det hovedsageligt kan være den ene, der har skylden for problemerne. Selv om man aldrig kan tvinge sin ægtefælle til at forandre sig, kan man selv forandre sig. Man kan vælge at elske og tilgive, uanset hvad der ellers sker. Som følge deraf vil ægtefællen ofte også ændre holdning og adfærd.«⁵

Skrifterne antyder, at den måde, mennesker kommunikerer på, hænger sammen med den slags mennesker, de er. Jesus sagde: »Det, som kommer ud af munden, udgår fra hjertet« (Matt 15:18). Jakob sagde i sit brev: »Hvis én ikke fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme« (Jak 3:2). En forbedring af kommunikationen kan kræve fundamentale forandringer i den grundlæggende karakter, i en persons måde at tænke, føle og opføre sig på. Som Kristi tilhængere stræber vi efter at blive ligesom ham, sådan som han befalede, da han underviste de nefitiske disciple: »Hvad slags mænd burde I derfor være? Sandelig siger jeg til jer: Ligesom jeg er« (3 Ne 27:27).

Forbedring af kommunikationen

Følgende anbefalinger hjælper ægtepar med at forbedre kommunikationen i deres ægteskab.

Fjern destruktive måder at tale til hinanden på

Efter mere end 20 år med undersøgelser af ægtepars indbyrdes forhold fandt psykolog John Gottman frem til fire måder at kommunikere på, som ofte nedbryder ægteskabet:

Kritik: »Angreb på ens personlighed eller karakter … sædvanligvis med skyld.«
Foragt: Fornærmelse eller nedgørelse af ægtefællen ved med ord eller handlinger at antyde, at man mener, at ægtefællen er »dum, frastødende, inkompetent eller et fjols«.
Defensiv adfærd: Defensiv reaktion på anklager, kritik eller foragt ved at komme med undskyldninger, benægte, skændes, flæbe eller komme med modbeskyldninger frem for at prøve at løse problemet.
Den kolde mur: At trække sig fysisk eller følelsesmæssigt tilbage fra forholdet, når uoverensstemmelser opstår, at blive ligesom en kold mur.⁶

Visse mænd og hustruer siger og gør ting uden at tænke sig om, som hindrer, at man taler og lytter til hinanden. Dårlige vaner bliver dybt indgroede gennem års gentagelser og ved selvforstærkelse. Af og til er problemerne mere omfattende, når det gælder ægtefæller, der bevidst hindrer kommunikation på grund af vrede, negativ tankegang, personlig frustration, ondskabsfuldhed eller ligegyldighed. Disse ægtefæller kan have brug for kirkelederes hjælp eller professionel hjælp til at løse problemerne. Hvis ægtefæller har kommunikationsproblemer i deres ægteskab, bør de undersøge deres måde at tale til hinanden på, og hvorfor de taler sådan og derved løse alle bagvedliggende problemer.

Udover at fjerne destruktive kommunikationsformer bør ægtefæller øge deres positive kommunikation. »[Det] magiske forhold er 5 til 1,« sagde John Gottman. Når positive følelser og indbyrdes kontakt forekommer fem gange oftere end negativ indbyrdes kontakt og følelser, »vil ægteskabet sandsynligvis holde«.⁷

I sin undersøgelse fandt John Gottman ud af, at tilfredse, lykkelige ægtepar var meget mere positive over for hinanden. Disse personer havde en indbyrdes god kontakt, når de –

viste interesse for, hvad deres ægtefælle havde at sige.
var kærlige ved at vise ømhed, holde i hånd og udtrykke kærlighed.
viste, at de havde omsorg gennem små betænksomme gerninger, lejlighedsvise gaver og telefonsamtaler.
viste påskønnelse ved at sige tak, give komplimenter og udtrykke stolthed for deres ægtefælle.
viste interesse, når deres ægtefælle var bekymret.
var medfølende ved at vise, at de forstod og følte det, som deres ægtefælle følte.
blev accepteret ved at lade deres ægtefælle vide, at de accepterede og respekterede det, han eller hun sagde, selv når de var uenige i det.
spøgte med hinanden og havde det sjovt sammen uden at fornærme hinanden.
fortalte om deres glæde, når de var spændte eller henrykte.⁸

Skønt det egentlige mål er at fjerne negativitet i det hele taget, bør ægtefæller imidlertid prøve at øge deres positive indbyrdes kontakt og mindske den negative indbyrdes kontakt.

Erkend og acceptér forskelle

Visse mennesker opfører sig, som om de tror, at deres ægtefælle skal tænke og handle, ligesom de selv gør. Når ægtefæller erkender, accepterer og påskønner forskellene, bliver de mere forstående og lydhøre over for hinandens behov og måder at gøre tingene på.

Mange populære og videnskabelige bøger og artikler er blevet skrevet om forskellene mellem mænd og kvinder, især om kommunikationsformer og -måder. I virkeligheden kan to mennesker, uanset hvem de er, være forskellige på markante måder. Visse forfattere og forelæsere argumenterer for, at kvinder lægger større vægt på indbyrdes afhængighed, relationer til andre samt samarbejde, og at de tager fat på problemer gennem samstemmighed, ved at lytte, stille spørgsmål, vise følelser og fortælle om deres egne problemer. Disse mennesker hævder også, at mænd generelt lægger større vægt på uafhængighed, frihed, status samt autoritet, og at de tager hånd om problemer, giver råd, beroliger andre og finder løsninger.

Skønt disse bøger og artikler er interessante og i almindelighed populære, så varierer de beskrevne forskelle fra person til person og fra kultur til kultur. Samfundsmæssige tendenser, opvækst og valg af beskæftigelse påvirker den måde, hvorpå personer tænker, og hvordan de kommunikerer med og forholder sig til andre. Ægtemænd og hustruer bør forstå, at deres ægtefælle er en person, der har en anderledes måde at kommunikere på. Disse forskelle behøver ikke at være en hindring. En forskel i kommunikation eller en anderledes måde at reagere på i en bestemt situation kan blive en styrke i et ægteskab.

Øvelse: Forstå Forskellige Konversationsformer

For at hjælpe parrene med at udvikle en bedre forståelse af forskellige kommunikationsformer, kan du bede dem om at deltage i en opbyggende samtale, der udelukkende bygger på følelser i to til tre minutter (tage fat på problemer ved samstemmighed, at lytte, stille spørgsmål, vise følelser og fortælle om deres egne problemer). Bed dem derefter om at tale på en måde, der fokuserer på løsninger i to eller tre minutter (give råd, berolige, finde løsninger, handle). Emnet kan være et reelt eller opfundet og trygt spørgsmål, der ikke vil skabe konflikt mellem ægtefællerne.

Tal med klassedeltagerne om, hvorvidt de havde svært ved at tilegne sig en af kommunikationsformerne. Bed dem om at skrive deres beskrivelse af deres egen kommunikationsform samt deres ægtefælles ned. Bed dem bagefter fortælle hinanden om og tale om deres iagttagelser angående kommunikationsformer for at se, om de er enige.

Undersøg destruktive tankemønstre

Nogle personer finder det svært at kommunikere positivt, hvis de har negative tanker om deres mand eller hustru. Negative tanker forvrænges hyppigt – personen forstørrer måske personlige stærke sider, hvorimod vedkommende fokuserer på ægtefællens svage sider. Deltagerne kan begynde at rette op på enhver forvrænget tanke, de måtte have, ved at udfordre deres tanker – se efter beviser på, at de er upålidelige, se på stødende opførsel i et andet lys og overveje, om ægtefællen måske havde gode intentioner med sin opførsel. De kan også bede om, at Herren vil hjælpe dem med at se ægtefællen, som han ser personen. Sommetider vil begge ægtefæller udvikle positive tanker og følelser, hvis den ene taler venligt til den anden.

John Gottman fandt frem til, at destruktive tanker ofte inddrager følelser af uskyldig offerstatus eller selvretfærdig harme. Disse tanker kan forekomme hos den ene eller begge parter.⁹ Mennesker, som er uskyldige ofre, frygter ofte deres ægtefælle – de føler sig urimeligt anklaget, dårligt behandlet, eller at de ikke bliver påskønnet. Nogle bliver så frygtsomme, at de ikke tør forsvare sig selv. De føler sig retfærdiggjorte i at være offer, og de bruger deres offerstatus som en undskyldning for at undgå at tage ansvar for at redde deres ægteskab.¹⁰

De, der har selvretfærdig harme, føler »fjendtlighed og foragt« over for deres ægtefælle, fordi han eller hun har såret dem. De føler, at deres vrede er retfærdiggjort og ønsker sommetider hævn. Personer, der føler sig sårede eller vrede, ønsker ofte ikke at anvende gode kommunikationsfærdigheder. De er ligeglade med at lytte eller prøve at forstå.¹¹

Selv om det er i orden for en person at overveje sine egne behov i ægteskabet, så er visse ægtemænd og hustruer selvcentrerede og fokuserer deres tanker på selvtilfredsstillelse. De skyder måske skylden på andre frem for at acceptere et ansvar for problemerne, eller de lyver måske om eller benægter deres handlinger. De viser måske foragt eller forklejner deres ægtefælle for ikke at imødekomme deres selviske forventninger.

Somme tider føler personer sig så overvældede over deres egen eller deres ægtefælles negativitet, at de bliver fjendtlige, defensive eller tilbagetrukne og bliver som en kold mur. Så bliver konstruktiv kommunikation næsten umulig.

Øvelse: Identificér Destruktive Tankemønstre

Bed deltagerne om at overveje, om de har negative tanker og følelser, der mindsker deres ønske om og evne til at arbejde på at forbedre deres ægteskab. Hvis de har den slags tanker, så bed dem om at lægge en plan for at kunne løse dem ved at anvende ovenstående forslag efter behov. Nogle ægtemænd og hustruer har måske behov for at tale om deres følelser for at kunne løse dem. Hvis de mener, at de kan tale om deres følelser uden at blive stridbare eller komme i konfrontation, kan du foreslå, at de planlægger et sted og et tidspunkt i løbet af ugen til det formål. Alternativt har de måske brug for at vente, indtil de har opnået bedre færdigheder inden for kommunikation og problemløsning. Råd parrene til at overveje ægteskabsrådgivning, hvis negative tanker virker uoverskuelige, og hvis disse tanker hænger sammen med alvorlige problemer i forholdet.

Anvend gode kommunikationsfærdigheder

Hustruer og ægtemænd kan øve sig på og styrke de færdigheder, der vil hjælpe dem med at kommunikere bedre. Når de erstatter gamle destruktive kommunikationsmønstre med nye og bedre måder at forholde sig på, skaber de et bedre miljø, der kan føre til den forandring i hjertet, der er beskrevet tidligere i denne lektion. Dygtig kommunikation indebærer imidlertid at løbe en risiko. Når ægtefæller åbner kommunikationskanalerne, begynder de at føle sig mere trygge ved at fortælle om sårbare følelser, som de tidligere var bange for at tale om. Der kan dukke forskelle op, og konflikter kan opstå. Den deraf følgende smerte er dog sædvanligvis midlertidig. Sår i forholdet begynder at hele, når parret er i stand til at forstå og acceptere hinandens følelser. Problemer kan løses, når ægtefæller kan tale om grundlæggende emner med dygtighed og opmærksomhed.

Følgende færdigheder hjælper ægtefæller med at forbedre kommunikationen.

Vær interesseret og opmærksom, når ægtefællen taler. Personer kan vise nonverbal interesse ved at bevare øjenkontakt uden at stirre og ved at vise opmærksomhed i stedet for at se ud til at være fjern eller plaget.

Når en ægtefælle er bekymret eller har brug for at tale, må manden eller hustruen lægge sine personlige interesser til side og lytte. Hvis andre forpligtelser gør det umuligt at lytte, bør parret arrangere at fortsætte samtalen snarest muligt. Når ægtefæller lytter til hinanden, bør de være opmærksomme på deres eget kropssprog og bør vise, at de lytter ved at nikke eller sige »det forstår jeg godt«, »hmm« og så videre. Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Det er af afgørende betydning at afse tid til at tale sammen for at holde kommunikationslinjerne åbne. Hvis ægteskabet er det vigtigste forhold i livet, så fortjener det også, at vi investerer meget tid i det!«¹²

Stil spørgsmål. En person kan opfordre sin ægtefælle til at tale ved at stille spørgsmål som fx: »Det er som om, der er noget der bekymrer dig. Vil du tale om det?«

Nogle ægtemænd og hustruer undgår konflikter og tøver med at sige, hvad de tænker og føler af frygt for at fremkalde uenighed. Af den grund fortæller de måske ikke hinanden om følsomme anliggender. Men følelser er ikke tilbøjelige til at ændre sig, medmindre man taler om dem. Personer kan hjælpe deres ægtefælle til at tale om disse følsomme emner ved at spørge til deres tanker og følelser med et ægte ønske om at forstå deres synspunkt. Når først begge parter forstår hinandens perspektiver, kan de begynde at arbejde på løsninger.

Lyt aktivt. Gode lyttere omformulerer af og til det, de hører. Når de omformulerer, viser de interesse og et ønske om at forstå budskabet hos den person, der taler. Hvis de ikke hørte det nøjagtigt, kan personen, der taler, præcisere det.

Ægtemænd og hustruer kan sige: »Lad mig gentage, hvad jeg tror, du sagde, for at være sikker på, jeg forstår det rigtigt.« (For eksempel: »Du er såret over, at jeg ikke talte med dig, før jeg købte sofaen. Du følte dig holdt udenfor og ignoreret. Er det rigtigt?« eller: »Du føler, at jeg brød en uskreven regel om sammen at træffe store beslutninger, da jeg købte den sofa, og det sårede dig. Er det rigtigt?«) Personer kan gentage deres forståelse af budskabet, indtil den anden person er tilfreds med, at den, der lytter, har forstået. Lyttere bør ikke indskyde deres egne fordomme for at overbevise om noget. De bør acceptere den anden persons tanker og følelser og ikke kritisere eller dømme dem.

Fortæl om hensigterne. Når man nærmer sig et vanskeligt emne, kan personerne til at begynde med fortælle om deres hensigter – hvad de ønsker af forholdet, af deres ægtefælle og af dem selv. Hvis deres hensigter er gode, så forstår ægtefællen, at de ønsker at løse problemet og ikke kritiserer eller beklager sig.

Når problemerne opstår i et ægteskab, vil den person, der er oprevet, sommetider kun give afløb for negative følelser eller deltage i destruktive kommunikationsformer såsom kritik, foragt, defensiv adfærd eller være som en kold mur. Når den adfærd forekommer, skader det sædvanligvis forholdet og ansporer ægtefællen til at føle sig afvist, ikke-accepteret, ydmyget, ked af det, såret, frustreret eller vred. En bedre måde for mand og hustru er at nærme sig et problem med den tanke, at de vil løse det, og ikke kun beklage sig over det. Derfor kan de begynde med at fortælle om deres hensigt for at løse problemet. For eksempel: »Jeg vil gerne have, at du skal vide, at jeg elsker dig, og at jeg sætter pris på vores forhold. Der er et problem, vi er nødt til at tale om. Jeg vil gerne have, at vi løser problemet, så vi fortsat kan føle os nær hinanden og have gode følelser for hinanden.«

Brug »jeg«-sætninger. Personer bør bruge »jeg«-sætninger, når de er oprevet, frem for »du«-sætninger.

En »jeg«-sætning giver udtryk for personlige følelser og kommer med årsager til dem (fx: »Jeg føler mig frustreret, når regningerne ikke bliver betalt til tiden og checks ikke indføres i checkhæftet«) i stedet for at rette beskyldningen mod ægtefællen. »Jeg«-sætninger tilkendegiver også et personligt ansvar for følelser (fx: »Jeg er vred« frem for: »Du gør mig vred«).

»Du«-budskaber giver dømmende, negativ og ofte forvrænget information om ægtefællen (fx: »Du er doven« eller: »Du rydder aldrig op efter dig selv«). »Du«-sætninger opfordrer til at blive fortørnet, defensiv og gøre gengæld.

Øvelse: Anvendelse af Lyttefærdigheder og »Jeg«-Sætninger

Denne aktivitet anvender rollespil for at undervise i færdigheder med at lytte og anvende »jeg«-sætninger. Lad hver ægtefælle skrive ordet taletid på et stykke papir og beslutte, hvem der skal tale, og hvem der skal lytte. Taleren holder papiret frem og har taletiden. Anvend nedenstående scenarie eller find på et til denne øvelse. Instruer ægteparrene i at gemme personlige problemer, indtil de har mere tid og er blevet dygtigere.

Taleren har taletiden og skal bruge »jeg«-sætninger i stedet for »du«-sætninger, når der tales om emnet. Han eller hun bør komme med udtalelser, der er rimelig korte, så lytteren kan omskrive udtalelserne. Lytteren bør ikke afbryde taleren eller udtrykke uenighed, mens taleren har taletiden.

Målet er at forstå talerens synspunkt fuldt ud. Hvis lytteren ikke forstår, hvad taleren siger, bør han eller hun stille spørgsmål for at få yderligere oplysninger. Efter taleren har fortalt sine følelser, og lytteren har omskrevet dem nøjagtigt, lader du hvert par bytte rolle. Dernæst gentages den oven for beskrevne proces. Lytteren bliver taleren og kan nu fortælle sit synspunkt.

Efter mand og hustru har haft begge roller, lader du dem tale om deres oplevelser.

Scenarie

Et forældrepar er bekymret over, at deres børn ikke lærer ansvarlig adfærd. Selv om der er blevet uddelt pligter, er opvasken jævnligt ikke taget, værelser er ikke blevet ryddet op, sengene er ikke redt, havearbejdet er blevet forsømt og så videre. Hustruen vil gerne have, at manden tager mere ansvar i arbejdet med børnene for at sikre, at pligterne bliver udført. Manden arbejder 50-70 timer om ugen, og han føler, at hans hustru skal kræve mindre af ham og bruge mere af sin tid på arbejdet med børnene. Hustruen tilbringer mere tid hjemme end manden, men hun har et deltidsjob og en krævende kirkekaldelse.

Tal ikke-defensivt og vær enig i sandheden. Personer bør være enig i sandheden, når de får kritik eller skyld. Når de tager ansvar for fejltagelser, kan de neddysse skænderier og øge deres troværdighed. Hvis de benægter sandheden, intensiverer de ofte problemerne og fremstår som svage og skyldige.

John Gottman beskrev defensiv adfærd som en af de mest farlige af de destruktive kommunikationsformer. Han bemærkede, at »det kan føre til endeløse spiraler af negativitet«. Defensiv adfærd omfatter at benægte ansvar, at komme med undskyldninger, være uenig, kritisere, angribe, være kynisk eller sarkastisk samt at flæbe.

I modsætning hertil omfatter ikke-defensiv adfærd at tage ansvar, anerkende fejltagelser, søge løsninger på problemer, oprigtigt være enig i at foretage ændringer samt respektfuldt at anerkende ægtefællens følelser. John Gottman bemærkede, at ægtepar, der lærer at være ikke-defensive, næsten helt sikkert altid vil forbedre deres ægteskab: »Den enkeltstående vigtigste taktik til at bremse defensiv kommunikation er at vælge at have en positiv tankegang om din ægtefælle og at genindføre ros og beundring i dit forhold.«¹³

Når personer er enige i sandheden og lærer at tale ikke-defensivt, kan de huske, hvor effektivt det er ganske enkelt at sige: »Det må du undskylde.« En oprigtig undskyldning bygger bro over konflikter og mildner vrede og stridbare følelser.

Øvelse: Tal Ikke-Defensivt og Vær Enig I Sandheden

Denne aktivitet anvender rollespil for at lære færdighederne ved at tale ikke-defensivt og være enig i sandheden. Lad ægteparrene anvende et af nedenstående scenarier eller lad dem selv finde på et. Scenariet bør ikke have forbindelse til et problem i deres ægteskab. I deres rollespil kan de beslutte, hvem der skal sende budskabet, og hvem der skal modtage det. Afsenderen bør sige noget let kritisk eller konfrontationssøgende, som fx: »Jeg føler mig svigtet, når du sniger dig ud bag min ryg for at spille golf.« Modtageren bør øve sig i at reagere uden at blive defensiv og være enig i den mindste sandhed i det, der bliver sagt. Efter nogle få minutter bør parrene bytte roller. Afsenderen skal lægge mærke til, hvordan det føles, at nogen tager ansvar, og modtageren skal lægge mærke til, hvordan det føles at indrømme ufuldkommenheder eller forseelser. Lad bagefter parrene tale om oplevelsen.

Situation A

En hustru har netop fået at vide af en ven, at hendes mand har spillet golf om eftermiddagen, selvom han har fortalt hende, at han skulle arbejde længe. Hun har opdaget, at han opbevarer sin golftaske i bilens bagagerum. Hun føler sig svigtet, fordi han har løjet for hende. Hans holdning er: »Hvorfor bliver hun ophidset eller såret? Jeg har været en ansvarlig ægtemand.«

Situation B

En mand er oprørt, fordi hans hustru, der sælger kosmetik, bruger mange timer på at besøge kunder. Når hun kommer hjem, fortsætter hun med sit arbejde over telefonen. Han føler sig vraget og ensom. Han beskylder hende for at tage sig mere af sit job end af ham. Hos hende er den sociale kontakt meget vigtig for hende og forretningen.

Giv ærlig ros. Ærlig ros styrker kommunikationen og hjælper personer til at føle godt tilpas med sig selv. Som John Gottman foreslog: »Når du minder din partner (og dig selv!) om, at du virkelig beundrer ham eller hende, er det tilbøjeligt til at have en stærk, positiv virkning på resten af samtalen.«¹⁴ Sådan ros styrker et forhold.

Bekendtgør tydeligt det, der sættes pris på. Forfatter Susan Page har lagt mærke til, at nogle par i årevis går rundt uden at fortælle hinanden om, hvad de kunne tænke sig eller forventer.¹⁵ Nogle forventninger er enkle, som fx en forespørgsel om at tage skraldeposen ud eller at bære en tallerken hen til vasken efter maden. Andre er knap så trivielle. Susan Page angav, at ikke-kommunikerede forventninger kan hæmme et forhold i årevis. Når forventninger ikke imødekommes, føler personer sig ofte skuffede, frustrerede og vrede, selv om de ikke har udtrykt deres ønsker eller forventninger. Til sidst kan de miste illusionerne om deres forhold.

Almindelige grunde til ikke at fortælle om ønsker og forventninger omfatter tanker som »Han burde vide, hvad jeg gerne vil have«, »Hun tror, jeg kommer med kritik«, »Jeg bør være tilfreds med det, jeg har« eller »Det opnår jeg alligevel aldrig, så hvorfor spørge?« Men hvis personer beder om det, de ønsker, viser de, at de tager ansvar i forholdet. Processen med at bede om noget styrker generelt forholdet. Selv når en anmodning ikke imødekommes eller skaber en konflikt, vil anmodningen stadig være udtrykt. Når sagen først er kommet til udtryk, kan der arbejdes med det, og i sidste ende kan det løses.¹⁶

Personer bør udøve god dømmekraft, når de beder om det, de gerne vil have og huske, at ikke alle anmodninger er passende. De bør -

gøre sig klart, hvad de ønsker, før de spørger.
vælge det rette tidspunkt at spørge på. Ægtefællen er mindre tilbøjelig til at reagere, når han eller hun er optaget af andre anliggender.
være specifikke. Fx kunne de sige: »Vil du bære skraldeposen ud?« i stedet for: »Jeg ville ønske, du ville hjælpe mere til.«
kort udtrykke forespørgslen uden at udvande den som en måde at retfærdiggøre den på. De kunne fx sige: »Jeg vil gerne have et farvelkys, før jeg går på arbejde«, i stedet for: »Jeg ved, det er at bede om en masse, og sommetider er du ikke helt vågen, men det vil hjælpe mig til at have det bedre, hvis …«
spørge på en ikke-krævende måde. »Har du noget imod …« er en god indledning. Personer bør forstå, at ægtefællen har ret til at sige nej, især hvis forespørgslen er upassende.¹⁷

Hvis forespørgslen synes passende og det betyder meget for personen, og ægtefællen afviser den, kan personen spørge igen på en anden måde. Det kan tage tid for ægtefællen at forstå, hvor meget forespørgslen betyder.¹⁸

Undersøg, hvordan I taler til hinanden (forløb kontra indhold)

Sommetider fokuserer ægtefæller så meget på de forhåndenværende problemer, som fx hvem, der betaler regningerne eller tager skraldeposen ud (indholdsproblemer), at de glemmer at indse, at måden de kommunikerer på (forløbet) er det største problem. De prøver at udbedre kommunikationsproblemer ved at fortsætte med at gøre ting, der ikke virker, som fx at råbe, skændes eller holde forelæsning. Frem for at hjælpe til en løsning af problemerne, bidrager disse ting til fortsat strid. Hvis ægtefæller evaluerer og ændrer deres kommunikationsforløb og gør disse forløb mere effektive, løser de konflikten bedre og opnår nye perspektiver, der fører til et bedre indbyrdes forhold.

Et par søgte terapi, fordi hustruen frygtede sin mands vrede. Han havde slået hårdt ind i væggen i soveværelset under et skænderi og havde ødelagt væggen. Under terapien forsikrede han, at han aldrig ville såre nogen, hvor hun hævdede, at det at slå på ting kunne føre til at slå på mennesker (indholdsproblem).

Frem for at give parret lov til at diskutere i det endeløse over, om manden ville slå nogen, fokuserede terapeuten på, hvordan de typisk håndterede uoverensstemmelser, herunder den, de havde lige nu. Hustruen beklagede sig hyppigt til sin mand over problemer, der bekymrede hende. Han følte, han blev bebrejdet og følte sig følelsesmæssigt overvældet. Da han ikke vidste, hvad han skulle sige, plejede han at holde op med at tale og gå sin vej. Hun tolkede hans tilbagetrækning som en afvisning af hendes følelser. Så fulgte hun ham fra værelse til værelse og krævede, at han talte med hende. Til sidst eksploderede han.

Efter parret fandt frem til forløbet, hjalp terapeuten dem med at ændre deres tilgang til at løse problemet. Hustruen lærte at fortælle om sine følelser på en mindre påtrængende måde, hvor manden lærte at lytte og reagere passende på sin hustrus følelser.

Kommunikér effektivt

Ældste Marvin J. Ashton fra De Tolv Apostles Kvorum fortæller om, hvordan mennesker kan lære at kommunikere på en mere kærlig måde: »Jeg beder vor himmelske Fader hjælpe os med at kommunikere bedre i hjemmet ved villighed til at ofre, villighed til at lytte, villighed til at give verbalt udtryk for følelser, villighed til at undgå at dømme, villighed til at bevare tillid og villighed til at udøve tålmodighed … Kommunikation kan hjælpe os til at opbygge familieenighed, hvis vi vil arbejde med den og ofre noget for den.«¹⁹