Kapitel 22
Opnå kundskab om evige sandheder
»Et menneske bliver ikke frelst hurtigere, end det tilegner sig kundskab.«
Fra Joseph Smiths liv
Profeten Joseph Smith »elskede at lære«, skrev George Q. Cannon: »Han elskede kundskab for dens retfærdige magt. Under de trængsler, der havde omgivet ham fra den dag, hvor han første gang bekendtgjorde sin forbindelse til himlene for en skeptisk verden, øgedes hans indsigt hele tiden. Herren havde befalet ham at studere, og han adlød … Med hjælp fra Helligånden fattede hans sind med lethed alle sande principper, og en efter en mestrede han disse områder og underviste i dem.«1
I 1833 fik profeten og en gruppe hellige i Kirtland en enestående mulighed for at studere evangeliet. I januar samme år organiserede profeten i overensstemmelse med Herrens befaling (se L&P 88:127-141) profeternes skole for at oplære præstedømmebærerne i deres embeder og for at forberede dem til at forkynde evangeliet. Skolen blev afholdt i et værelse på første sal i Newel K. Whitneys butik, hvor profeten boede. Ca. 25 brødre var til stede, nogle rejste hundredvis af kilometer for at nyde privilegiet at studere evangeliet i et værelse, der ikke var større end godt 3x4 meter. Mange af disse mænd blev senere apostle, halvfjerdsere og andre kirkeledere. Selv om profeten og brødrene af og til studerede sprog, fokuserede de først og fremmest på at lære om evangeliets lærdomme, og de studerede ihærdigt fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Denne skole eksisterede i fire måneder, og lignende skoler blev senere afholdt i både Kirtland og Missouri, hvor hundreder af mennesker deltog.
Ved et møde afholdt i skolen den 27. februar 1833 modtog profeten en vigtig åbenbaring. I Kirkens første tid var indtagelse af alkohol, tobak, kaffe og te almindelig i samfundet og blandt Kirkens medlemmer. Efterhånden som profeten så brødrene bruge tobak i skolen, blev han bekymret. Brigham Young husker: »Da de samledes i dette værelse efter morgenmaden, var det første, de gjorde, at tænde deres piber, og mens de røg, talte de om rigets storslåethed … Ofte, når profeten kom ind i værelset for at undervise, befandt han sig i en sky af tobaksrøg. Dette og hans hustrus beklagelser over at skulle vaske et så snavset gulv [pga. skråtobak] fik profeten til at tænke over sagen, og han adspurgte Herren angående ældsternes forhold til tobak, og åbenbaringen kendt som visdomsordet kom som følge af hans forespørgsel.«2
Millioner af mennesker har fulgt rådet fra denne åbenbaring og har modtaget verdslige og åndelige velsignelser, deriblandt »visdom og store skatte af kundskab«, som lovet til dem, der adlyder Guds befalinger (L&P 89:19).
Skatte af åndelig kundskab blev udøst over de brødre, der deltog i profeternes skole, og de gjorde store fremskridt i deres forståelse af evangeliet. Ved mødet i skolen, der blev afholdt den 18. marts 1833, blev Sidney Rigdon og Frederick G. Williams indsat som profetens rådgivere i Det Første Præsidentskab. Bagefter »formanede profeten brødrene til trofast og flittigt at holde Guds befalinger og gav mange belæringer til gavn for de hellige med et løfte om, at de rene i hjertet skulle se et himmelsk syn. Efter en kort stunds stille bøn blev løftet opfyldt, idet mange tilstedeværende fik deres forstands øjne åbnet ved Guds ånd, hvorved de så mange ting … Mange af brødrene så i et himmelsk syn Frelseren og skarer af engle og meget andet.«3
Profeten forklarede: »Stor glæde og tilfredsstillelse var fortsat et resultat af profeternes skole og sås hos de hellige på grund af det, der blev åbenbaret samt vores fremgang i kundskaben om Gud.«4
Joseph Smiths lærdomme
Jesu Kristi evangelium omfatter al sandhed. De trofaste anerkender de sandheder, som Gud har åbenbaret og aflægger sig falske traditioner.
»Mormonisme er sandhed, og ethvert menneske, som tager imod den, vil føle sig fri til at tage imod alle sandheder: Således falder lænkerne fra overtro, bigotteri, uvidenhed og præsteintriger med det samme fra hans nakke; og hans øjne åbnes til at se sandheden, og sandheden sejrer over præstelist …
Mormonismen er sand, med andre ord er de sidste dages helliges lære sand … Det første og grundlæggende princip i vores hellige religion er, at vi tror, at vi har ret til at tage imod al sandhed og hver eneste sandhed uden begrænsning og uden at indskrænkes eller begrænses af menneskenes trosbekendelser og overtroiske opfattelser eller af herredømme over hinanden, når den sandhed bliver tydeligt vist til vores forstand, og når vi har den højeste grad af bevis for denne sandhed.«5
I januar 1843 talte Joseph Smith med nogle mennesker, der ikke var medlemmer af Kirken: »Jeg sagde, at den mest iøjnefaldende forskel i indstillingen mellem de sidste dages hellige og medlemmer af sekter var, at sekterne alle var begrænsede af en særlig trosbekendelse, som afskar deres medlemmer fra det privilegium, det er at tro på noget, som ikke er omfattet af den, hvorimod de sidste dages hellige … er rede til at tro på alle sande principper, der findes, når de fra tid til anden tilkendegives.«6
»Jeg kan ikke tro på nogen af de forskellige sekters trosbekendelser, fordi de alle har elementer, jeg ikke kan godtage, selv om de alle indeholder nogen sandhed. Jeg ønsker at komme i Guds nærværelse og lære alt, men trosbekendelserne sætter grænsepæle og siger: ›Hertil må du komme, ikke længere‹ (Job 38:11), hvilket jeg ikke kan godtage.«7
»Jeg siger til alle, der er tilbøjelige til at sætte grænser for den Almægtige: I vil gå glip af Guds herlighed. For at blive Sønnens medarving, skal man aflægge alle falske traditioner.«8
»Det afgørende for os er at forstå og indse, hvad Gud indstiftede før verdens grundlæggelse. Hvem ved det? Det er menneskehedens medfødte tilbøjelighed at opstille pæle og sætte grænser for den Almægtiges gerninger og veje … Det, der har været skjult fra før verdens grundlæggelse, bliver åbenbaret til spæde og diende i de sidste dage (se L&P 128:18).«9
»Når mennesker åbner munden imod sandheden, skader de ikke mig, men de skader sig selv … Når det, der er af største betydning, bliver forbigået af svage mennesker uden nogen overvejelse, vil jeg gerne se sandheden i alle dens betydninger og knuge den ind til mit bryst. Jeg tror på alt det, som Gud nogensinde har åbenbaret, og jeg har aldrig hørt et menneske blive fordømt for at tro for meget, men de bliver fordømt for vantro.«10
»Når Gud tilbyder et menneske en velsignelse eller kundskab, og vedkommende afslår at tage imod det, bliver han fordømt. Israelitterne bad om, at Gud ville tale til Moses og ikke til dem. Som følge heraf forbandede han dem med en kødelig lov.«11
»Jeg har altid haft den tilfredsstillelse at se sandheden sejre over vildfarelse og mørket vige for lyset.«12
At opnå kundskab om evige sandheder er afgørende for at opnå frelse.
»Kundskab er nødvendigt for liv og gudfrygtighed. Ve jer præster og gejstlige, som forkynder, at kundskab ikke er nødvendig for liv og frelse. Fjern apostlene osv., fjern kundskab, og I vil finde jer selv værdige til helvedes fordømmelse. Kundskab er åbenbaring. Hør, alle I brødre, dette er nøglen: Kundskab er Guds kraft til frelse.«13
»Kundskab afskaffer mørke, uvished og tvivl, for disse forhold kan ikke eksistere, hvor der findes kundskab … Kundskab er magt. Gud har mere magt end alle andre væsener, fordi han har større kundskab, og derfor ved han, hvordan han kan gøre alle andre væsener til sine undersåtter. Han har magt over alle.«14
»I samme grad som vi fjerner os fra Gud, går vi ned til djævelen og mister kundskab, og uden kundskab kan vi ikke blive frelst, og når vores hjerte er fyldt med ondt, og vi studerer det onde, er der ikke plads i vores hjerte til det gode eller til at studere det gode. Er Gud ikke god? Så skal I også være gode. Er han trofast, må I også være trofaste. Føj til jeres tro dyd, til dyden erkendelse, og søg efter alt godt (se 2 Pet 1:5).
Et menneske bliver ikke frelst hurtigere, end det tilegner sig kundskab, for hvis det ikke tilegner sig kundskab, vil det blive ført i fangenskab af en eller anden ond magt i den anden verden, da onde ånder vil have mere kundskab og som følge heraf mere magt end mange mennesker på jorden. Derfor har vi brug for åbenbaring til at hjælpe os og give os kundskab om det, der hører Gud til.«15
Joseph Smith underviste i følgende i april 1843, og det blev senere indført i Lære og Pagter 130:18-19: »Uanset hvilket intelligensniveau vi opnår i dette liv, så opstår det sammen med os i opstandelsen. Og hvis en person ved sin flid og lydighed opnår større kundskab og intelligens i dette liv end en anden, så har han en tilsvarende fordel i den kommende verden.«16
Joseph Smith underviste i følgende i maj 1843, og det blev senere indført i Lære og Pagter 131:6: »Det er umuligt for et menneske at blive frelst i uvidenskab.«17
Vi opnår kundskab om evige sandheder gennem flittigt studium og bøn.
George A. Smith nedskrev følgende, da han virkede i Det Første Præsidentskab: »Joseph Smith underviste i, at hver mand og kvinde bør søge visdom hos Herren, så de kan få kundskab fra ham, som er kilden til al kundskab. Evangeliets løfter, som de er åbenbaret, har til hensigt at bemyndige os til at tro, at ved at følge den kurs vil vi opnå formålet med vores stræben.«18
Profeten Joseph Smith skrev følgende til en mand, som kort forinden havde tilsluttet sig Kirken: »Du husker det vidnesbyrd, jeg bar i Herren Jesu navn angående det store værk, som han har bragt frem i de sidste dage. Du kender min udtryksform, hvordan jeg i svaghed og enkelhed erklærede for dig, hvad Herren gennem sine hellige engles betjening af mig havde frembragt til denne slægt. Jeg beder, at Herren må sætte dig i stand til at bevare dette i dit sind, for jeg ved, at hans Ånd vil bære vidnesbyrd for alle, som flittigt søger efter kundskab fra ham.«19
Profeten Joseph Smith skrev følgende til en mand, som ønskede at vide mere om Kirken: »Studér Bibelen og så mange af vore bøger, som du kan få fat i; bed til Faderen i Jesu Kristi navn, tro på de løfter, Faderen har givet, og dit sind vil blive ledt til sandheden.«20
»Det, der hører Gud til, er af stor betydning, og kun tid og erfaring samt samvittighedsfulde, fordybende og højtidelige tanker kan erkende det. Dit sind, o menneske, skal, hvis du vil lede en sjæl til frelse, strække sig lige så højt som til den højeste himmel og søge ind til og gruble over den mørkeste afgrund og evighedens vide udstrækning – du må have samkvem med Gud. Hvor meget mere værdige og ædle er ikke Guds tanker end menneskehjertets forfængelige forestillingskraft! …
Lad ærlighed, soberhed, oprigtighed, højtidelighed, dyd, renhed, sagtmodighed og ligefremhed krone vores hoved alle vegne. Sluttelig, bliv som små børn uden ondskab, svig eller hykleri. Og nu brødre, hvis I efter jeres trængsler gør dette og altid udøver inderlig bøn og tro for Guds åsyn, vil han give jer kundskab gennem sin Helligånd, ja ved Helligåndens ubeskrivelige gave (se L&P 121:26).«21
Vi opnår kundskab om evige sandheder lidt efter lidt. Vi kan lære alt, så hurtigt som vi er i stand til at rumme dem.
»Det er ikke visdom, at vi straks får al kundskab forelagt os, men i stedet at vi skal have lidt efter lidt. Så kan vi forstå det.«22
»Når man klatrer op ad en stige, skal man begynde nederst, og gå opad trin for trin, indtil man når toppen. Sådan er det også med evangeliets principper – man skal begynde med det første, og fortsætte indtil man lærer alle ophøjelsens principper. Men det vil vare længe, efter at man er gået gennem sløret, før man har lært dem. De kan ikke alle forstås i denne verden. Det vil være et stort arbejde at lære vores frelse og ophøjelse, selv ud over graven.«23
Joseph Smith og hans rådgivere i Det Første Præsidentskab underviste de hellige, som var forsamlede Nauvoo, således: »Til dem, der … kan hjælpe i dette værk, siger vi: lad dem komme hertil. Ved at gøre det, hjælper de ikke kun med at få riget til at rulle frem, men de er i en situation, hvor de opnår fordelen ved at modtage præsidentskabets og andre kirkeautoriteters belæringer og nå højere op på intelligensens stige indtil de ›sammen med alle de hellige får styrke til at fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og til at kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse‹ (Ef 3:18-19).«24
»Gud har ikke åbenbaret noget for Joseph, som han ikke vil åbenbare for De Tolv, og endog det ringeste medlem af Kirken kan vide og kende alt så hurtigt, som han er i stand til at rumme det, for den dag skal komme, da intet menneske behøver at sige til sin næste: Kend Herren, for alle skal kende ham … fra den mindste til den største (se Jer 31:34).«25
Forslag til studium og samtale
Tænk over disse forslag, mens du studerer kapitlet eller forbereder dig til at undervise. Du kan finde yderligere hjælp på s. vii-xi.
-
Læs det første afsnit på s. 262. Tænk over vaner eller tanker, der kan »opstille pæle og sætte grænser for den Almægtiges gerninger og veje« i vores liv. Hvad tror du, at vi skal gøre for at tage imod al den sandhed, som Herren giver os?
-
Læs det sidste hele afsnit på s. 262. Hvornår har kundskab skubbet mørke og tvivl ud af dit liv? Hvorfor tror du, at opnåelse af kundskab om sandheden er afgørende for at modtage frelse? (Se eksemplerne på s. 262-263).
-
Ud fra Profeten Joseph Smiths lærdomme kan vi se, at Satan ønsker, at vi skal miste kundskab (s. 262-263), og at Herren ønsker at give os kundskab (s. 263-265). Hvad kan vi lære af denne modsætning?
-
Hvad kan vi gøre for at øge vores kundskab om sandheden? (Se eksemplerne på s. 259-260, 263-265). Læs det afsnit, der begynder øverst på s. 265. Udvælg nogle få egenskaber, som er nævnt i dette afsnit. Hvordan forbereder hver af disse egenskaber os til at modtage kundskab?
-
Læs det tredje afsnit på s. 265. Hvad kan vi lære af sammenligningen mellem at lære evangeliske principper og at klatre op ad en stige? Hvad har du gjort for hele tiden at øge din kundskab om evangeliet?
-
Hvad tænker og føler du, når du overvejer det sidste afsnit i dette kapitel?
Skriftstedshenvisninger: Ordsp 1:7; 1 Tim 2:3-4; 2 Ne 28:29-31; Alma 5:45-47; L&P 88:118.