Skrevet af jer
Trøst gennem Lille Liahona
En dag cyklede jeg hjem fra skole. Da jeg kom tættere på mit hjem, så jeg min mor holde vores nye hvalp i sine arme. Jeg blev så begejstret for at se dem, at jeg hoppede hurtigt af cyklen. Pludselig hørte jeg et stort knæk! En smerte jog gennem min højre arm. Jeg kunne knap nok løfte den.
Min mor kørte mig på hospitalet. Da vi ankom, tog lægen et røntgenbillede af min arm. Han fortalte os, at jeg havde en cyste i min knogle. Jeg vidste ikke, hvad det var, så han forklarede mig det. »Med en knoglecyste er en del af knoglen hul og fyldt med væske,« sagde lægen. »Det var derfor, den brækkede så let.«
Lægen sagde, at jeg muligvis skulle opereres. Det lød skræmmende. Han sagde, at han ville se os et par uger senere for at beslutte, om jeg havde brug for en operation eller ej. Indtil da skulle jeg bruge en slynge til min arm. På vej hjem blev jeg ved med at bede i mine tanker. Himmelske Fader, hjælp mig med at være modig. Det her er virkelig skræmmende. Hjælp mig med at være tryg.
En måned senere havde jeg en aftale med lægen for at høre, om jeg havde brug for en operation. Jeg var stadig bange. Lille Liahona var lige udkommet i den måned, og jeg begyndte at læse det. Tegneserien om Matt og Mandy handlede om, hvordan Matt brækkede armen (okt. 2019). Han skulle opereres. Lige som mig!
Da jeg havde læst den, følte jeg fred. Jeg bad en bøn og takkede min himmelske Fader for at have besvaret min bøn. Jeg vidste, at jeg kunne være modig, uanset hvad der skete. Jeg takkede også min himmelske Fader for altid at lytte til mig og være der for mig, som en sand ven.
Illustration: Katie Kath