2021
Tag en beslutning om stoffer
August 2021


Tag en beslutning om stoffer

Bør jeg fortælle det til nogen? spekulerede Alvin på.

»Gør hvad er ret« (Salmer og sange, nr. 153).

kids sitting at desks in school

Klokkens ringen lød ud over legepladsen. Frikvarteret var forbi. Alvin lagde sin basketball væk og gik hen til klasseværelset.

»Sid ned og tag jeres matematikbøger frem,« sagde hans lærer, fru Hall.

Alvin satte sig på sin stol og rakte ned i skoletasken. Så hørte han, det bankede på døren til klasseværelset. Fru Hall lukkede døren op og begyndte at tale med en anden lærer.

Et par skriveborde længere væk begyndte Blake og Jared at hviske.

»Pssst! Se, hvad jeg har fundet!«

»Orv!«

»Vil du prøve det efter skole?«

Hvad skete der? tænkte Alvin.

Han kunne akkurat se Blake og Jared ud af øjenkrogen. Det så ud, som om en af dem tog en lille plastikpose op af lommen.

Hør, var det stoffer?!

Alvins hjerte bankede hurtigere. Hans forældre havde tidligere talt med ham og hans søskende om stoffer. Han vidste, at stoffer er imod visdomsordet, og at de kan skade ens krop og hjerne. Han vidste også, at det var farligt at tage medicin, der ikke tilhørte en selv.

Hvad skal jeg gøre? tænkte Alvin. Han kiggede sig omkring. De stoffer kunne skade nogen! Ingen af de andre børn syntes at være opmærksomme. Skal jeg fortælle det til nogen? Eller bare lade som om jeg ikke så det?

Alvin havde problemer med at koncentrere sig i matematiktimen. Han kunne ikke fokusere under læsningen. Til frokosten føltes det, som om han havde en sten i maven.

»Er du okay?« spurgte hans ven Mitch.

Alvin trak på skuldrene.

»Hvad sker der? Fortæl os det,« sagde hans veninde Hazel.

Så Alvin fortalte dem om, hvad han havde set. »Jeg tror, jeg bør sige det til fru Hall.«

»Men hvad hvis de finder ud af, at det var dig?« sagde Mitch. »De bliver måske rigtig vrede på dig.«

Alvin var enig. Men den ubehagelige følelse i hans mave ville ikke forsvinde. Til sidst tog han en beslutning. Han ville fortælle det til deres lærer.

»Jeg tager med dig,« sagde Hazel.

Alvin og Hazel fandt fru Hall i hendes klasseværelse.

»Fru Hall?« sagde Alvin. »Kan vi tale med dig privat?«

»Selvfølgelig,« svarede fru Hall. »Hvordan kan jeg hjælpe jer?«

»Øhm …« sagde Alvin. Fru Hall smilede venligt. Det fik ham til at føle sig modig. »Jeg så Blake og Jared med stoffer i timen i dag. Jeg følte, at jeg havde brug for at fortælle dig det.«

»Du gjorde det helt rigtige,« sagde fru Hall. »Du kan altid komme og tale med mig, når du oplever et problem. Jeg skal nok tage mig af det.«

Alvin udstødte et langt suk. Den tunge følelse var væk.

Samme eftermiddag kom rektors assistent hen til deres klasseværelse og bad Blake og Jared om at komme ud på gangen.

De kom ikke tilbage til klassen i tre dage.

Da de endelig kom tilbage, var Alvin nervøs for at se dem igen.

Hvad nu, hvis de har fundet ud af, at det var mig, der havde sagt det til læreren? tænkte han. Hvad nu, hvis de virkelig er vrede på mig?

Men de sad bare og spøgte med hinanden, som de plejede.

»Hvor har I været?« spurgte en anden klassekammerat dem.

»Åh … øh … Vi blev taget med nogle dårlige ting i skolen,« sagde Blake. »Så vi blev sendt hjem.«

Alle fortsatte med at snakke, og til sidst slappede Alvin af. Han var glad for, at han havde fortalt om stofferne for at hjælpe med at beskytte andre. Han ønskede at træffe gode valg for at passe på sin krop og holde den sund.

Friend Magazine, Global 2021/08 Aug

Illustration: Mark Robison