Fra ven til ven
Fred gennem præstedømmets kraft
Fra et interview med Lucy Stevenson Ewell.
Da jeg voksede op, kæmpede min krop med almindelig variabel immundefekt. Jeg havde svært ved at bekæmpe bakterier, så jeg blev ofte syg.
En aften vågnede jeg med smertefuld ørepine. Det gjorde så ondt, at jeg troede, at mit hoved ville eksplodere! Jeg kan huske, at min mor og far kom ind på mit værelse. Min mor sad på min seng og holdt mig i sine arme. Derefter lagde min far sine hænder på mit hoved og gav mig en præstedømmevelsignelse. I den velsignelse fortalte han mig, at min Fader i himlen kendte mig. Han kendte til min smerte. Han ville velsigne mig til at sove resten af natten.
Hurtigt slappede jeg af, faldt i søvn og sov hele resten af natten og langt op ad formiddagen. Da jeg vågnede, føltes mine ører bedre. Men det tog stadig flere år, før jeg blev helt rask.
I de følgende år fortsatte min far med at give mig præstedømmevelsignelser for at give mig styrke. Han fortalte mig, at disse velsignelser var muligheder for, at vor himmelske Fader kunne tale til mig. Min sygdom blev en måde, hvorpå vor himmelske Fader kunne hjælpe mig til at udvikle tro.
Præstedømmevelsignelser er tilgængelige for dig og for alle vor himmelske Faders børn. Vi har alle forskellige udfordringer. Vi bor forskellige steder og har forskellige familier. Nogle af jer har måske ikke en far, som kan give jer en præstedømmevelsignelse. I kan i stedet henvende jer til jeres omsorgsbrødre eller kirkeledere.
Men en ting gælder for os alle. Det er vor himmelske Faders kærlighed til os. Vi er ligeværdige i Guds øjne. Vor himmelske Fader ønsker at velsigne os alle gennem sin præstedømmekraft.
Jeg ønsker, at I ved, at vor himmelske Fader kender jer og elsker jer. Han kender jeres navn. Hans kærlige arme rækker ud til jer.