Hører stadig fars sang
Leah savnede sin far rigtigt meget.
»Han vil tørre hver tåre af deres øjne« (Åb 2:14).
Leah smed sin skoletaske, så snart hun kom ind på sit værelse. Hun kravlede op på sin seng og klemte sin pude mod sin mave. Hun kunne ikke fatte, hvad Ashley havde sagt om hendes far.
Leahs far var død på grund af selvmord for nogle få måneder siden. Hun savnede ham meget. Hun savnede hans berømte frikadeller. Hun savnede, hvor glad han gjorde mor. Og hun savnede at se ham spille guitar.
Sommetider lyttede Leah til hans musik, når hun var ked af det. Hun skrev også breve til ham. Hun gemte dem i en mindeæske i sit skab. Det var den samme æske, hvor hun havde fars briller, hans gamle baseballkasket og andre ting, han kunne lide. Det var hendes måde at huske ham på.
Men Leah havde ikke lyst til at lytte til musik eller skrive breve nu. Hun var ked af det, men også lidt vred. Hun knugede hårdere om puden og begyndte at græde.
Mor bankede blidt på døren. »Er der noget galt?« spurgte mor.
Leah snøftede og satte sig op. Mor satte sig på sengen ved siden af hende.
»Ashley sagde noget grimt,« sagde Leah. »Om far.« Tårerne blev ved med at løbe fra Leas øjne. »Hun sagde, at han ikke kan komme i himlen på grund af den måde, han døde på.«
»Åh, skat,« sagde mor og trak Lea ind til sig. »Det er ikke sandt.« Hun tørrede nogle af Leas tårer væk. »Da din far døde, var hans hjerne syg. Vor himmelske Fader forstår, hvad far følte, og hvorfor han havde ondt.«
»Han var en god mand,« sagde Leah. »Vor himmelske Fader elsker ham og hjælper ham, ikke?«
»Far var en rigtig god mand, Leah. Han elskede dig så højt.« Mor tørrede sin egen tåre væk. »Og vor himmelske Fader elsker ham. Det ved jeg, at han gør.«
»Men hvordan ved du det?« spurgte Lea.
»Fordi jeg beder om det nogle gange,« sagde mor. »Og selvom jeg savner ham så meget, at det gør ondt, føler jeg også øjeblikke med fred.«
Leah nikkede.
»Jeg er ked af, at Ashley sagde det til dig,« sagde mor. »Jeg ved, at Ashley er en af dine bedste venner, og det sårede dig virkelig.«
»Ja.« Leah var stille et øjeblik. Så spurgte hun: »Kan vi bede en bøn sammen?«
»Selvfølgelig.«
Mor og Leah knælede ned. Så begyndte Leah at bede. »Himmelske Fader, jeg savner min far virkelig meget. Har han det godt? Hjælp mig til at få det bedre. I Jesu Kristi navn. Amen.«
Leah foldede sine hænder ud igen og gav mor endnu et knus. Hun havde det en lille bitte smule bedre. Hun var stadig meget ked af det, men hun var ikke bekymret for sin far mere. Hun vidste, at vor himmelske Fader elskede ham, og hun vidste, at han også elskede hende.
»Tak, mor!« Leah tog en dyb indånding. »Kan du hjælpe mig med at tale med Ashley?«
»Det er en god idé,« sagde mor. »Jeg tror ikke, at hun havde til hensigt at såre dig, men det kunne være godt for hende at vide, hvorfor det, hun sagde, var sårende. Jeg ringer til hendes mor og ser, om vi kan få dem til at komme over i morgen og tale med dem.«
»Okay,« sagde Leah. »Jeg tror, at jeg vil have noget ro nu.«
Mor nikkede. »Lad mig vide, hvis du har brug for noget.«
Leah tændte for sin fars musik. Hun lukkede sine øjne og lyttede til hans guitarklimpren. Så trak hun et stykke papir frem og begyndte at skrive et brev til ham.