Bange for tornadoen

Gayle Kinney-Cornelius

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatteren bor i Vermont i USA.

Der skete skræmmende ting over hele verden. Hvad kunne Josiah gøre?

»Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste« (Mosi 2:17).

a boy looking at a stack of pancakes and imagining a tornado

Da Josiah hørte om tornadoen, blev han bange. Han blev ved med at tænke på billeder, han havde set – billeder af tornadoen og af al den skade, den forårsagede. På det ene billede så Josiah en lille pige i lyserøde gummistøvler. Hun var på hans alder og stod på en bunke murbrokker, der engang var hendes hjem. Hvad skulle der ske med hende? Med alle de mennesker, der havde mistet deres hjem?

»Du ser så søvnig ud,« sagde mor næste morgen. »Er der noget galt?«

Josiah trak på skuldrene.

Mor følte på hans pande. »Ingen feber. Skal vi se, hvordan du har det til morgenmaden? Far laver pandekager.«

I køkkenet stod far ved siden af komfuret og vendte pandekager. Han kiggede hele tiden på sin telefon.

»Masser af skader fra tornadoen, «sagde han. »Tusindvis har stadig ikke strøm.«

»Jeg håber, de snart får den tilbage,« sagde mor. Hun og far fortsatte med at tale om tornadoen. Josiah satte sig ved bordet. Han tog sig til hovedet.

»Er der noget galt, min ven?« spurgte far.

Josiah så op. »Jeg er bange,« sagde han. »Kommer der en tornado her? Jeg vil ikke have, at vores hus bliver ødelagt.« Han begyndte at græde.

Mor satte sig ned og lagde armene om ham.

»Vi ved ikke, om der kommer til at ske noget skræmmende, men vi kan stole på, at vor himmelske Fader vil hjælpe os, uanset hvad der sker.«

»Men hvad med alle de mennesker, der blev ramt af tornadoen?« sagde Josiah. »Hvorfor hjalp vor himmelske Fader ikke dem?«

»Vor himmelske Fader hjælper dem faktisk,« sagde far. Han satte en stor stak pandekager på bordet. »Vor himmelske Fader forhindrer ikke alle dårlige ting i at ske, men han hjælper altid sine børn.«

»Hvordan?« spurgte Josiah.

»Nogle gange sender han små mirakler eller hjælper folk til at føle sig trøstet eller inspirerer andre til at hjælpe.«

Mor nikkede. »Mange gange hjælper vor himmelske Fader andre mennesker gennem os.«

»Kan du huske, da familien Johnsons hus brændte, og vi inviterede dem til at bo hos os? Du delte også dit værelse,« sagde far.

»Og du legede med babyen, så vi kunne hjælpe dem med at genopbygge deres hus,« tilføjede mor. »Det var en stor hjælp. Nu er familien Johnson tilbage i deres hjem.«

Josiah smilede. Han kunne godt lide at hjælpe familien Johnson. Var det vor himmelske Fader, der hjalp gennem ham?

»Og så var der den spaghetti-middag, vi lavede for at skaffe penge til folk efter jordskælvet,« sagde far.

»Jeg hjalp med at feje gulvet,« sagde Josiah.

»Ja, du gjorde,« sagde far.

»Hvad med de folk, der bor i nærheden af tornadoen?« spurgte Josiah. »Kan vi hjælpe dem?«

»Jeg tror, at vor himmelske Fader har inspireret dig til at hjælpe. Hvad synes du, vi kunne gøre?« spurgte mor.

»Ville pengene fra min fødselsdag hjælpe?« spurgte Josiah. »Jeg har dem stadig.«

»Ja, det ville de,« sagde mor. »Far og jeg har også nogle penge, vi kan sende.«

Josiah så på pandekagerne. De så lækre ud. »Må jeg bede bordbønnen?«

»Ja, selvfølgelig må du det,« sagde far.

Josiah bøjede hovedet. Han takkede vor himmelske Fader for maden og for altid at hjælpe sine børn. Derefter bad Josiah for de mennesker, der blev ramt af tornadoen. Han bad om at vide, hvordan han og hans familie kunne hjælpe.

Bagefter tog Josiah en stor bid af en pandekage. Der var mange måder at hjælpe på! Og Josiah fik det meget bedre.