Den vigtige gæst

Happiness Balilemwa and Richard M. Romney

(Baseret på en virkelig hændelse)

Forfatterne bor henholdsvis i Dar Es Salaam i Tanzania og Utah i USA.

Hvordan kunne Ammon hjælpe sin familie med at byde deres vigtige gæst velkommen?

»Grundlæg … et ordens hus, et Guds hus« (L&P 88:119).

Det var lørdag eftermiddag. Ammon ville have det sjovt.

»Mamma,« sagde han, »må jeg gå ud og lege?«

»Først skal du rydde op på dit værelse,« sagde mamma.

»Men mamma,« sagde Ammon, »kan mit værelse ikke vente?«

»Vi vil gerne invitere en vigtig person hjem som gæst. Så vi vil gerne have, at huset er rent og pænt.«

»En vigtig gæst?« sagde Ammon. »I vores hus?«

»Ja, og du kan hjælpe med at invitere ham,« sagde mamma. »Så gå ind og ryd op på dit værelse.«

Ammon var begejstret. Han kunne godt lide, at der kom gæster. Han spekulerede på, hvem gæsten var. Borgmesteren? Rektor fra skolen? Måske var det biskoppen!

Ammon gik ind på sit værelse. Først fandt han sine snavsede sokker på gulvet. Han lagde dem i vasketøjskurven. Så lagde Ammon sin skolebog på skrivebordet. Han ønskede, at gæsten skulle vide, at han kunne lide at lære nye ting.

Ammons storesøster, Angel, kom ind på hans værelse. »Hvad laver du?« spurgte hun.

»Mamma sagde, at der kommer en vigtig gæst,« sagde Ammon. »Hun bad mig om at hjælpe med at gøre klar, til han kommer.«

De så på mamma, der stod i døren.

»Hvad kan vi ellers gøre for at blive klar?« sagde Ammon. »Vi ønsker, at vores vigtige gæst føler sig velkommen.«

»Hvad foreslår I?« spurgte mor.

»Vi kan sige karibu,« sagde Ammon. På swahili betyder det: »Du er velkommen i vores hus. Du er velkommen til at tale.«

»Vi kan lytte,« sagde Angel. »Det er vigtigt at lytte.«

»Det er gode forslag,« sagde mamma. »Lad os se, hvad baba (far) siger, når han kommer hjem.«

En times tid senere kom baba hjem.

Ammon ventede på ham. »Mamma siger, at der kommer en vigtig gæst. Vi har gjort os klar.«

Baba smilede. »Det er jeg glad for. Kom. Lad os sætte os ned. Lad os tale sammen. Angel, kom du også.«

Da de alle var samlet, sagde baba: »Mamma og jeg har talt sammen om vores særlige gæst, og hvad vi kan gøre for at få ham til at føle sig velkommen. Først vil jeg fortælle jer, hvem vores gæst er. Det er Helligånden. Han er en af de allervigtigste gæster.«

Ammon og Angel så på hinanden. Det var ikke lige, hvad Ammon havde forventet!

»Og han er en gæst, vi kan invitere til at være hos os hele tiden,« sagde mamma. »Angel, efter at du blev døbt, blev du bekræftet. Og du fik en gave. Kan du huske, hvad baba sagde i velsignelsen?«

»Han bad mig om at modtage Helligånden.«

»Nemlig,« sagde mamma. »Du blev inviteret til at modtage Helligånden. Så, Ammon, da jeg sagde, at du kunne hjælpe med at invitere ham, hvad mente jeg så med det?«

Ammon tænkte sig om. Han havde planlagt at lave et kort for at invitere deres gæst. Men hvordan kunne han invitere Helligånden? »Jeg tænker, at hvis jeg gør ting, som får ham til at føle sig velkommen, så inviterer jeg ham,« sagde Ammon.

»Det er rigtigt!« sagde baba. »En måde, hvorpå vi kan invitere ham ind i vores hjem, er at gøre det pænt og rent.«

»Er det derfor, mamma ville have os til at rydde op på vores værelser?« spurgte Ammon.

»Ja!« sagde mamma. »Hvad kan vi ellers gøre for at invitere ham til at være hos os?«

»Vi kan bede,« sagde Ammon. »Og læse skrifterne.«

»Vi kan lytte til god musik,« sagde Angel. »Vi kan synge salmer sammen.«

»Vi kan være søde og ikke slås,« sagde Ammon.

»Nemlig,« sagde baba. »Når vi prøver at gøre det, som Jesus Kristus har lært os, så inviterer vi Helligånden til at være hos os. Og han vil gøre vores hjem til et sted, hvor vi kan føle kærlighed og fred.«

Ammon tænkte sig om et øjeblik. »Du har ret, baba. Helligånden er en af de allervigtigste gæster!«