»Undgå fyrtårne og søg efter lys«, Til styrke for de unge, juni 2022.

Undgå fyrtårne og søg efter lys

Ældste Dieter F. Uchtdorf

De Tolv Apostles Kvorum

Vi kan undgå negative åndelige konsekvenser og fortrydelse ved at tjene Herren, vende vores hjerte mod ham og lære at elske og stole på ham.

Jeg hørte en sjov historie om en kaptajn på et hangarskib, der prøver at navigere sit skib under en storm om natten. Han ser et lys i det fjerne, der synes at være på vej lige mod ham. Han råber til sin radioleder: »Sig til den modgående fartøj, at de skal skifte kurs med 20 grader!«

Radiolederen gør det og venter på et svar. »Kaptajn,« siger han, »de fortæller os, at vi skal ændre kursen 20 grader.«

Kaptajnen råber: »Forklar den radioleder, at jeg ikke spørger – jeg forlanger det. Skift kurs!«

Radiolederen sender beskeden, venter et øjeblik og ser op. »Kaptajn,« siger han, »de insisterer på, at det er os, der skal dreje.«

Kaptajnen griber fat i høretelefonen og råber ind i mikrofonen: »Jeg ved ikke, hvem du er, eller hvor du er på vej hen, men der er noget, du bør vide. Jeg er kaptajn på ét af flådens hangarskibe ledsaget af tre destroyere, tre krydsere og adskillige støtteskibe. Vi sejler direkte hen mod jer og vil ikke ændre kurs!«

Gennem den statiske lyd hører kaptajnen et svar: »Forstået, kaptajn. Men der er noget, du bør vide. Vi er et fyrtårn.«

Den større sandhed

Selvom denne historie uden tvivl er fiktion, er den lærerig. Kaptajnen på skibet følte sig fuldstændig retfærdiggjort med de oplysninger, han havde til sin rådighed. Han var sikker på, at de kendsgerninger, han kendte, gav ham ret til at komme først.

Men han indså endnu ikke den større sandhed. Da han tog det større billede til sig, gav fyrmesterens »urimelige vidnesbyrd« fuldstændig mening.

Da han kendte den større sandhed, ændrede det alt.

Selvfølgelig kunne kaptajnen have ignoreret advarslen og holdt fast i sin kurs, overbevist om at han havde ret. Men at gøre det ville have haft alvorlige konsekvenser og havde påført store skader og medført stor fortrydelse.

Gør vi nogensinde det samme?

Desværre har verden generelt ikke den fineste historik, når det gælder det at tro og give agt på profeternes ord. Skrifterne er fyldt med eksempler på, at enkeltpersoner og nationer ignorerede eller nedgjorde profeternes ord.

Desværre afviste de Guds råd og fulgte deres egen vej. Med de oplysninger, de accepterede, følte de sig retfærdiggjort og måske tilmed overlegne. Men ligesom kaptajnen på hangarskibet manglede de vigtig og afgørende information og sandhed.

En ting kan vi være sikre på: Gud ved det hele. Han ser det, vi ikke kan se. Han kender den større sandhed – fortid, nutid og fremtid. Og de ord, han giver til sine profeter, omfatter den større sandhed.

Samuel og filistrene

Profeten Samuel levede for omkring 3.000 år siden på et tidspunkt, hvor israelitterne forlod Guds veje. Måske troede folk på den tid, at profeten kun talte for sig selv, eller at han var påvirket af gamle traditioner, og at han var for gammel. Uanset hvad deres motiver var, nægtede de at lytte til profeten, og de tilsidesatte Guds råd og befalinger.

Det var på denne tid, at en mægtig fjende, der var kendt som filistrene, rejste sig mod Israel og besejrede dem i kamp. De tog endda den hellige pagtens ark – det var første gang, det var sket. Det vakte national skam.

»Hvorfor lod Gud arken blive erobret?« må de have spurgt sig selv.

Nogle spekulerede på, om Gud havde forladt dem.

Tingene blev værre. Konflikten med filistrene eskalerede og forårsagede stor sorg blandt Israels folk. Familier mistede deres hjem og led modgang, og mange af deres kære blev dræbt. Til sidst ydmygede de desperate og fortvivlende overlevende sig og bad indtrængende til Gud og bønfaldt om lindring og udfrielse.¹

I deres sorg og desperation henvendte de sig til profeten Samuel og spurgte, hvad de kunne gøre for bedre at følge Gud og hans veje.

Lyt til, hvad Samuel sagde til dem: »Hvis I vil vende tilbage til Herren af hele jeres hjerte, skal I fjerne de fremmede guder og [syndige adfærd blandt jer]² og af hjertet holde fast ved Herren og tjene ham alene. Så vil han redde jer fra filistrene.«³

Israelitterne lyttede til det, Samuel sagde og gjorde, som han sagde. De fastede, omvendte sig fra deres åndelige oprør og »tjente Herren alene.«⁴ Da filistrene kom imod dem, udkæmpede Herren på mirakuløs vis deres krig, og filistrene faldt for Israel.⁵

At begå den samme fejl

Inden vi dømmer det gamle Israel for hårdt, kan det være godt at spørge, om vi selv har været pletfrie, når det gælder om at følge profeternes råd.

Har vi personligt tilsidesat profeternes lærdomme? Har vi forkastet det, de har sagt? Har vi besluttet, at vi ved bedre?

Mormons Bog minder os ofte om konsekvenserne ved at give efter for vores kødelige natur på bekostning af at følge vores Frelser. Når vi gør det, fører vores handlinger uundgåeligt til fortvivlelse, trældom, lidelse og fortrydelse.

Gud har givet os den dyrebare gave at være fri til at vælge, hvordan vi tænker, og hvordan vi handler. Vi kan afvise Guds eller hans profeters ord. Vi tænker måske endda, at vores vej er bedre. Det kan virke behageligt for os – i det mindste i begyndelsen. Det kan endda føles godt for en tid. Men vi kan aldrig undslippe konsekvenserne af vores beslutninger.

Vi kan undgå negative åndelige konsekvenser og fortrydelse ved at tjene Herren, vende vores hjerte mod ham og lære at elske og stole på ham.

Når vi gør det, vil vi opdage den sande glæde, der er lovet i skrifterne til alle, der tror på og følger Frelseren.⁶

Vi vil finde fred, håb, sikkerhed og lys.