»Tre lærte lektier af Davids kamp mod Goliat«, Til styrke for de unge, juni 2022.
Kom og følg mig
Tre lærte lektier fra Davids kamp mod Goliat
Vi møder alle »Goliatter«. Vi kan overvinde dem med Herrens hjælp.
Israelitterne havde problemer. Store problemer.
Filistrenes hære havde samlet sig for at kæmpe mod israelitterne. En morgen trådte en kæmpe kriger ved navn Goliat frem for at håne israelitterne. Han udfordrede dem til at kæmpe mod ham. Da israelitterne hørte Goliats råb, blev de »ude af sig selv af rædsel« (1 Sam 17:11).
Det var ikke underligt – Goliat var enorm! Bibelen siger, at han var næsten 3 meter høj. Han havde også en stor bronzehjelm og en tung rustning på. Han havde enormt skjold, spyd og sværd. (Se 1 Sam 17:4-7).
I 40 dage udfordrede Goliat dem til at kæmpe. Ingen havde modet til at møde ham.
Indtil der kom en dreng, som hed David.
David ankom til israelitternes lejr for at levere forsyninger, da han hørte Goliats råb. Han blev overrasket over at se soldater flygte i rædsel. Da det blev klart, at alle var for bange til at slås, meldte David sig frivilligt til at møde Goliat.
David fik at vide, at han på ingen måde kunne besejre Goliat – han var for ung. Alligevel vidste han noget, de ikke gjorde, hans styrke kom ikke fra hans krop, men fra hans Gud.
Konfronter jeres Goliatter
I vores liv møder vi også »Goliatter«. De Goliatter, vi konfronteres med, kan være et hvilket som helst antal prøvelser, udfordringer og fristelser. Her er tre sandheder, David kendte til, der hjalp ham med at besejre sin Goliat. Og de kan også hjælpe jer til at overvinde jeres.
1 Herren vil være med jer
Da alle fortalte David, at han ikke kunne kæmpe mod Goliat, svarede David, at han allerede havde kæmpet mod en løve og en bjørn for at redde sin fars får. David sagde selvsikkert: »Herren, som reddede mig fra løver og bjørne, vil også redde mig fra denne filister.« (1 Sam 17:37).
David vidste, at Herren ville være med ham. Sammen med Herren kan vi også konfrontere vores Goliatter med selvtillid.
2 Tro på Gud giver mod
David gik hen til en nærliggende bæk og fandt fem glatte sten. Han lagde stenene i sin taske sammen med sin slynge. David gik så hen for at møde Goliat.
Da Goliat så David, gjorde han nar af Davids unge alder. Han forbandede og truede ham. David var dog uimponeret og blev ikke bange. Han sagde: »Du kommer mod mig med sværd og spyd og krumsværd, men jeg kommer mod dig i Hærskarers Herres navn, Israels slagrækkers Gud« (1 Sam 17:45).
Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »David havde en fast tro på Israels Gud, og denne tro gav ham stort mod …
Der er tidspunkter, hvor vi hver især må stå fast over for dem, som håner og spotter os. Nogle af os vil af og til stå over for jordiske magter, som er lige så stærke som Goliat. Når det sker, bør vi udvise det samme mod, som David havde, og den samme kraft som han besad, fordi han havde tro og gik frem i en retfærdig sag i Hærskarers Herres navn.«1
Tro kan også hjælpe jer med at konfrontere jeres frygt med mod.
3 Sammen med Gud kan I gøre det umulige
I ved sikkert allerede, hvad der så skete. David tog en sten op af sin taske og lagde den i sin slynge. Han kastede stenen, og den ramte Goliat i panden. Goliat faldt. Da filistrene så deres bedste kriger blive besejret, flygtede de for deres liv.
Inden kampen ville de fleste have sagt, at David ikke havde en chance. Men David viste om, at »intet er umuligt for Gud« (Luk 1:37).
Som præsident Russell M. Nelson har sagt, når I konfronteres med jeres egne Goliatter, »har I gennem jeres værdighed ret til at modtage åbenbaring som hjælp til at nå jeres retfærdige mål. I kan påtage jer Herrens navn. I kan bede i hans hellige navn … Jeres bønlige adgang til hjælp er lige så virkelig, som den var, da David kæmpede mod sin Goliat.«2
Med Guds hjælp kan I stå fast i tro og sejre.