»Jonalins håb om templet«, Til styrke for de unge, apr. 2023.
Jonalins håb om templet
Jonalin var ikke lige så begejstret som andre over, at der ville komme et tempel til Amerikansk Samoa – indtil hun blev bedt om at tale ved det første spadestik.
Fotos: Sam Solaita
En dag modtog Jonalin Y. et uventet telefonopkald.
Det første spadestik til templet i Pago Pago i Amerikansk Samoa skulle snart tages, og områdelederne bad den 16-årige Jonalin om at bære sit vidnesbyrd om templet under det første spadestik. Der var bare ét problem. Jonalin havde aldrig været i templet. Hun havde altid ønsket at blive beseglet til sin familie, men hun vidste ikke, om det ville ske i den nærmeste fremtid.
»Da de bekendtgjorde, at templet ville blive bygget her, var jeg ikke lige så begejstret eller entusiastisk som alle andre,« siger Jonalin. »Jeg tænkte, at det ikke var nogen grund til at være begejstret, fordi min far er ikke medlem og kan ikke komme med os ind i templet. Et tempel ville ikke ændre på det faktum, at min familie ikke er beseglet.«
Jonalins mors familie har tilhørt Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i flere generationer. Hendes mor underviste hende og hendes fire søskende i Jesu Kristi evangelium, og de blev døbt, da de blev otte. Men hendes far har valgt ikke at blive medlem.
Så langt tilbage Jonalin kan huske, har hendes familie prøvet at få hendes far til at blive omvendt til Jesu Kristi evangelium. Hun og hendes mor, tre søstre og bror inviterer ham med i kirke, og han kommer ofte, når han ikke arbejder. De holder også hjemmeaften og inviterer ham med til kirkeaktiviteter. Utallige missionærer er kommet ind ad deres dør, men Jonalins far har ikke besluttet sig for at gå fremad i evangeliet.
På grund af dette var Jonalin forvirret over at blive bedt om at tale om templet. Det virkede som om, at alle hendes venner var mere begejstrede for templet, end hun var, og de kunne ikke vente med at tage dertil med hele deres familie. »Jeg kan bare huske, at jeg tænkte: ›Jeg er pigen med en far, der ikke er medlem. Hvorfor lige mig?‹« siger Jonalin.
En forandring i hjertet
Snart begyndte Jonalins følelser for templet dog at ændre sig. »Det, der ændrede mit hjerte, var at blive valgt til at bære mit vidnesbyrd,« siger hun. »Det var ligesom Guds måde at hjælpe mig til at vide, at templet er en velsignelse. Jeg vidste, at det var hans måde at berolige mit tvivlende hjerte på.«
»Jeg har hørt, at templet er dejligt, at der er fredfyldt,« siger hun. »Det vil jeg virkelig gerne selv føle. Forberedelsen til at bære mit vidnesbyrd gav mig mulighed for at tænke over, hvor fantastisk det ville blive at få et tempel bygget så tæt på mit hjem. Og det gav mig håb om, at min familie en dag, i henhold til Guds tidsplan, vil blive beseglet i templet.«
Jonalin gør sit bedste for at stole på Guds timing i stedet for sin egen. »Gud arbejder på gådefulde måder,« siger hun. »Han kendte det rette tidspunkt til at bygge et tempel i Amerikansk Samoa, en tid hvor alle er fortvivlede på grund af pandemien, en tid hvor der er så mange, der har brug for templet, og en tid, hvor han vidste, at jeg længes efter, at min familie kan blive beseglet. Hans timing er det perfekte tidspunkt.«
Glæden i evangeliet
En grund til, at Jonalin ønsker, at hendes far skal blive døbt, er, at evangeliet har været sådan en velsignelse i hendes eget liv. »Jeg elsker at anvende evangeliske lærdomme i skolen, og det hjælper faktisk virkelig meget,« siger Jonalin. »Jeg er meget taknemmelig for at være medlem og er begejstret for at være en del af dette store og forunderlige værk.«
Jonalin forsøger også at dele glæden ved evangeliet med sine venner, hvoraf de fleste er medlemmer af Kirken. »Når jeg er nervøs for noget, vågner jeg tidligt om morgenen og ser på himlen. Det er meget terapeutisk,« siger hun. »Når jeg gør det, føler jeg sommetider, at jeg bør tage noter, noget jeg har lært i kirken. Så sender jeg de noter til mine venner i en gruppechat. Jeg har en ven, der ikke er medlem, og at se hende reagere med så stort et hjerte – det er virkelig rart, og jeg elsker det så meget.«
Håb for fremtiden
Mens Jonalin deler sin tro med sine venner, håber hun stadig på, at hendes far en dag vil blive omvendt til Jesu Kristi evangelium. »Gud ser mit hjerte og ved, hvor meget jeg ønsker, at min far skal blive døbt,« siger hun. Men hun forstår også, at hendes far har handlefrihed til at vælge. »Der har været tidspunkter, hvor jeg har spurgt Gud, hvorfor det tager min far så lang tid. Men vor himmelske Faders svar er altid det samme: Vær tålmodig. Så jeg vil være tålmodig.«
»Jeg beder til, at min familie en dag vil blive beseglet for al evighed,« siger Jonalin. »Jeg ved, at evangeliet er sandt. Det har velsignet min familie på så mange måder. Jeg bærer vidnesbyrd om, at Gud hører vores bønner. Jeg er velsignet med at være en del af hans værk og vil fortsætte med at leve i overensstemmelse med hans vilje«.