»Åbn hjertet for Helligånden«, Til styrke for de unge, apr. 2023.
Det sidste ord
Åbn jeres hjerte for Helligånden
Fra en tale ved aprilkonferencen 2018.
Denne påsketid takker jeg vor himmelske Fader for hans elskede Søn, der villigt kom til jorden for at blive vores Forløser. Jeg er taknemmelig for at vide, at han sonede for vores synder og steg op fra de døde. Det er en velsignelse hver eneste dag at vide, at jeg en dag, takket være hans forsoning, kan opstå og leve for evigt i en kærlig familie.
Det ved jeg på den eneste måde, nogen af os kan vide det på. Helligånden har ikke blot en gang, men ofte i mit sind og hjerte sagt, at det er sandt.
Vi har Helligåndens følgeskab som et uvurderligt løfte. Det er vores pligt at vælge at åbne vores hjerte for at modtage fortsat åndelig vejledning og trøst gennem Helligånden gennem hele livet.
Det første valg er at ydmyge sig for Gud.
Det andet er at bede med tro på Herren Jesus Kristus.
Det tredje er at adlyde fuldt ud.
Og det fjerde er at bede om at kende andres behov og hjerte og om, hvordan man kan hjælpe dem for Herren.
Jeg beder af hele mit hjerte til, at I vil høre Åndens stemme, som sendes til jer i så rigt mål. Og jeg beder til, at I altid vil åbne jeres hjerte for at modtage Ånden, så I kan nyde glæden ved konstant at have ham hos jer som jeres ledsager.