»Hvordan genkender jeg de åndelige oplevelser, der er i min hverdag?« Til styrke for de unge, apr. 2023.
Spørgsmål og svar
»Hvordan genkender jeg de åndelige oplevelser, der er i min hverdag?«
Skriv følelser og tilskyndelser ned
»Se efter følelser af trøst, lykke og tilskyndelser til at gøre godt. Disse ting kommer fra Helligånden. Når du finder dem, så skriv dem ned. Når man genlæser det, man skrev, kan det hjælpe én til at se, hvordan Ånden kommunikerer med én. Det kan også trøste i svære tider.«
Jordan P. er 15 år og fra Virginia i USA
Fokuser på Frelseren
»Vi er nødt til at have vores fokus på Frelseren og spørge os selv, hvad vi kan lære af vores oplevelser.«
Chloe P. er 14 år og fra Idaho i USA
Tæl dine gaver
»Når vi føler os bange, fulde af tvivl eller overvældede, kan vi føle Ånden ved at tælle vores gaver og velsignelser. Det giver os mulighed for at få et vidnesbyrd om, hvor meget Gud elsker os, og det viser os, hvordan han velsigner os. Når vi anerkender disse velsignelser, bliver vi bedre i stand til at give agt på Helligåndens tilskyndelser. Vi kan se de åndelige oplevelser, vi har fået, og hvordan de har styrket os under vores prøvelser.«
Bella R. er 14 år og fra Arizona i USA
Vær taknemmelig og lyt
»Jeg genkender hverdagens åndelige oplevelser ved at være taknemmelig, lytte til Åndens tilskyndelser i lydighed og støtte min familie i vores morgen- og aftenstudium.«
Richard A. er 12 år og fra Nigeria
Søg efter og håb på mirakler
»Profeten opfordrede os til at søge efter og håbe på mirakler. Ved at følge profetens råd kan vi se Guds hånd i alt snarere end blot at behandle miraklerne i vores liv som tilfældigheder.«
Evelyn L. er 20 år og fra Brasilien
Gud ved, hvad der er bedst for dig.
»Se efter det gode i alting. Sommetider virker det som om, at verden er imod én, men Gud er med dig. Glem aldrig, at de værste dage kan være de bedste for dig. ›Jeres tro[, der prøves,] er mere værd end … guld‹ (1 Pet 1:7).«
Broc C. er 17 år og fra Utah i USA