»4 forslag til at støtte venner i familier, hvor ikke alle er medlemmer«, Til styrke for de unge, juli 2023.
Hjælp til livet
4 forslag til at støtte venner i familier, hvor ikke alle er medlemmer
I kan hjælpe alle til at føle sig elsket og draget omsorg for i Kirken, uanset deres omstændigheder.
Familier findes i alle typer. Personer, I ser i Kirken, kan for eksempel have familie, der ikke er medlemmer af Kirken, eller som har valgt at træde væk fra Kirken. Uden støtte fra familien kan det være svært for folk at deltage i Kirken eller endda føle, at de hører til.
Det er her, I kommer ind i billedet!
I kan spille en vigtig rolle i velsignelsen af alle slags familier i alle slags omstændigheder. Her er nogle forslag til, hvor I kan hjælpe:
Bed om måder at hjælpe på
Bed om at finde ud af, hvordan I kan hjælpe både dem, der kommer i Kirken, og deres familie. Vær klar til at handle på de svar, I modtager.
Lær familien at kende
Prøv om muligt at lære hele jeres vens familie at kende. Det vil hjælpe jer til at finde ud af, hvilken støtte jeres ven har derhjemme, og hvad der gør det kompliceret for vedkommende at komme i Kirken. Når I lærer familien bedre at kende, kan I blive inspireret til at hjælpe på de bestemte måder, der er brug for.
Sørg for konsekvent at efterleve evangeliet
Mange mennesker bliver interesserede i Kirken, når de ser medlemmer efterleve det, de tror på. Man kan aldrig vide, hvem der iagttager en. I kan opnå en masse godt ved blot at efterleve evangeliet. At gøre det vil velsigne jeres liv og kan være med til at bringe evangeliets lys til dem omkring jer.
Bare vær venlig
I må ikke undervurdere, hvor stor en forskel enkel venlighed kan gøre. Fx:
Hvis I ser nogen sidde alene i kirken, så sæt jer ved siden af dem, eller inviter dem til at sidde sammen med jeres familie.
Hvis de ikke kan komme i kirke eller til andre aktiviteter på egen hånd, så tilbyd at give dem et lift, eller inviter dem til at følges med jeres familie.
Det er også vigtigt at inkludere jeres venner i aktiviteter. En invitation til en menigheds- eller familieaktivitet kan virke som en lille ting, men den kan hjælpe jeres venner til at vælge at holde sig tæt på Frelseren og hans kirke, hvis de føler, at de er inkluderet.