»Vi skal samle – ikke sprede«, Til styrke for de unge, juli 2023.
Kom og følg mig
Vi skal samle – ikke sprede
Gud favoriserer ikke folk, og det bør vi heller ikke.
Illustration: Travis Constantine
Nogle få uger efter jeg ankom til Tyskland som missionær, bankede min træner og jeg på døren hos en ældre kvinde, der indvilligede i at lade os undervise hende.
Under vores første lektion bad vi hende om at læse et skriftsted højt. Gennem tykke briller læste hun med stort besvær og snublede over ordene. Og hendes svar på vores spørgsmål var korte. Vi var ikke sikre på, hvor meget hun forstod.
Vi bad hende om at læse visse skriftsteder i Mormons Bog inden vores næste besøg. Da vi kom igen, havde hun læst dem, men hun lod ikke til at forstå dem. Vi spekulerede på, om hun måske havde nogle udfordringer med at lære. Vi spekulerede på, om vi skulle fortsætte med at undervise hende. Men vi blev ved.
Ved vores næste besøg blev vi overraskede, da hun sagde, at hun gerne ville døbes. Da vi fortsatte med at undervise hende, lagde vi mærke til, at hendes læsning faktisk blev bedre. Hendes svar på vores spørgsmål var stadig korte, men virkede bedre og mere sikre.
Jeg blev snart forflyttet til en anden by, men min træner skrev senere til mig for at sige, at denne kvinde var blevet døbt og blev støttet af grenens medlemmer. Hvis I flere uger tidligere havde spurgt os, hvem af alle vores kontakter der med størst sandsynlighed ville blive døbt og finde en plads i Kirken, ville hun ikke have stået øverst på vores liste.
Så vi lærte en gammel lektie – den samme lektie, som apostlen Peter lærte for længe siden, og som vi alle må blive ved med at lære: »At Gud ikke gør forskel på nogen« (ApG 10:34).
En stor forandring
Peter præsiderede over Kirken på et kritisk tidspunkt. Frelseren havde sagt til sine apostle: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen« (Mark 16:15). Men indtil videre havde de kun prædiket og døbt blandt jøderne.
Så skete der en række bemærkelsesværdige ting. En romersk officer ved navn Cornelius – en hedning, en ikke-jøde, en soldat, der bar den samme uniform som dem, der havde korsfæstet Jesus Kristus – så en engel i et syn. Englen bad Cornelius om at sende bud efter en mand, der hed Peter, for at blive undervist af ham. Kort tid efter fik Peter et syn, hvor han så mad, der var forbudt ifølge jødisk lov, men alligevel fik han at vide, at han skulle spise det, fordi Gud havde gjort det rent. Lige efter Peter havde fået dette syn, ankom Cornelius’ tjenere og bad ham om at komme med dem. Ånden bad Peter om at tage med.
Efter Peter havde mødt Cornelius og set, hvor god og sand han var, forstod han betydningen af sit syn. Evangeliet måtte også gå til ikke-jøderne som Cornelius. Det var da, Peter sagde: »Nu forstår jeg, at Gud ikke gør forskel på nogen, men at han i et hvilket som helst folk tager imod den, der frygter ham og øver retfærdighed« (ApG 10:34-35). Peter underviste Cornelius om Jesus Kristus og inviterede ham og hans husstand til at blive døbt. (Se ApG 10.)
At bringe evangeliet til ikke-jøderne markerede en stor forandring i Kirkens første tid. Nogle mennesker havde svært ved at acceptere denne forandring. Men det var det rette, og det belærte om en grundlæggende sandhed om Gud og vores medmennesker.
Ingen favorisering
Når Gud velsigner sine børn, favoriserer han ikke folk ud fra nationalitet, race, køn, velstand, uddannelse, evner, udseende eller andre forskelle, der adskiller folk.1 Han »anser alt kød for at være lige; den, der er retfærdig, bliver begunstiget af Gud« (1 Ne 17:35). Alle kan komme til ham, for »alle er lige for Gud« (2 Ne 26:33). »Men Herren ser på hjertet« (1 Sam 16:7). Han accepterer dem, der vil »handle retfærdigt … vise trofast kærlighed og … årvågent vandre« (Mika 6:8).
Alle kan vælge at komme til Jesus Kristus, indgå pagter med vor himmelske Fader og følge i deres spor. Og denne sandhed bør vejlede os i, hvordan vi deler Herrens evangelium og hans kærlighed.
Vi kan ikke bare se på nogens ydre karaktertræk og tro, at de ikke er »typen« til evangeliet. Vi kan ikke bare anvende verdslige betegnelser på folk og tro, at disse betegnelser diskvalificerer dem fra at blive inkluderet i kirken. Vi kan ikke bare beslutte os for ikke at tjene nogen, blot fordi de har forskellige politiske meninger, hobbyer eller smag fra vores.
Gud ser ikke en person som en samling af mærkater, der repræsenterer forskellige grupper eller egenskaber. Han ser et menneske – sit barn. Og det er sådan, vi bør se hver enkelt person – som et unikt menneske med lige stor mulighed og evne til at komme til Gud.
Vær en indsamler
Præsident Russell M. Nelson har opfordret os til at deltage i Israels indsamling.2 Men hvis vi i modsætning til Gud »gør forskel på nogen«, når det gælder om at dele evangeliet og inkludere folk i Kirken, kan vi sprede eller adskille mere, end vi indsamler og forener.
Lad os hver især forpligte os: Ikke mere spredning. Vær en indsamler. Elsk, del og inviter.
Min kammerat og jeg var ikke sikre på, om den kvinde, vi underviste i Tyskland, havde særlig stor sandsynlighed for at blive døbt. Vi kendte ikke hendes hjerte, men det gjorde Gud. Jeg er glad for, at vi følte os tilskyndet til at blive ved med at undervise hende.
Når I prøver at følge Ånden og ikke gør forskel på nogen, vil I blive vejledt til at hjælpe dem omkring jer til at komme til Kristus, uanset deres forskelligheder.