»Styrken i venskab og vidnesbyrd«, Til styrke for de unge, juni 2024.
Styrken i venskab og vidnesbyrd
Åbn jeres hjerte for jeres venner og fortæl det, I ved, er sandt.
Illustrationer: Andrew Roberts
På en kold dag for mange år siden brugte to missionærer flere timer på at kontakte folk på gaderne i Nagano i Japan. De talte med nogle få mennesker, lavede endnu færre undervisningsaftaler og oplevede, at ingen af aftalerne blev til noget.
Ved slutningen af denne svære dag mødte missionærerne en ung mand, der kun var 15 år gammel, og som var interesseret i at lære om Kirken.
Den unge mand var mig.
Find venskab
Jeg mødte en af missionærerne den dag på vej hjem fra skole. Han fortalte mig om det første syn og bar vidnesbyrd om, at det er sandt. Jeg forstod ikke alt på det tidspunkt, men jeg ville gerne lære mere.
To uger senere inviterede missionærerne mig med til en julefest i kirken. Da jeg ankom, var alle så venlige! De hilste på mig med et smil og håndtryk og kaldte mig bror Wada. Jeg spekulerede på, hvordan de kendte mit navn, og hvorfor de kaldte mig bror. Jeg fandt ud af, at missionærerne havde fortalt alle, at jeg kom. Jeg følte mig meget velkommen og at der var brug for mig.
Da alle begyndte at synge julesalmer, bad de mig om at være med. Da vi sang »Fryd dig, o jord« (Salmer og sange, nr. 124) – en ny salme for mig – fik medlemmerne af Nagano Gren mig til at føle, at jeg hørte til. De blev snart mine gode venner.
Når I går ud i verden, så ræk ud til andre så meget som muligt. Det fører til følelser af at høre til, der ofte udvikler sig til venskaber. Sande venskaber, der er baseret på at dele Guds kærlighed og stræbe efter at elske andre, som han gør, vil velsigne jeres liv for evigt.
Lær sandheden at kende
Missionærerne underviste mig i over et år. Jeg kom i kirke og fortsatte med at omgås medlemmerne. Vi spillede spil sammen og talte om mange ting. Jeg blev opfordret til at følge Frelseren og blive døbt, men jeg var bekymret.
Mine forældre var hengivne buddhister og billigede ikke, at jeg lærte om Kirken. Fordi jeg ville leve op til min families forventninger, fortalte jeg missionærerne, at jeg ikke kunne blive døbt. Men sandhederne i Jesu Kristi gengivne evangelium havde tilskyndet mig til at gå en anden vej end den, de fleste mennesker omkring mig fulgte. Jeg måtte selv beslutte mig for, hvilken vej jeg skulle følge.
Jo mere jeg tænkte over det, jo mere følte jeg, at jeg skulle bede. Jeg knælede ned ved min seng og bad højt for første gang i mit liv. Inden jeg var færdig, havde Helligånden gjort det klart for mig, at jeg havde fundet sandheden. Men hvad ville mine forældre tænke?
Da mine forældre indså mit ønske om at blive døbt, overraskede de mig ved at indvillige i, at missionærerne kom på besøg. Da de kom hjem til os, fik mine forældre en god følelse. Da missionærerne havde talt et stykke tid, inviterede de os til at synge en salme, »Der er skønhed her på jord« (Salmer og sange, nr. 190). Da vi sang sammen, havde min mor tårer i øjnene. Alle blev rørt.
Den oplevelse blødgjorde mine forældres hjerte, og et år og otte måneder efter jeg første gang havde mødt missionærerne, blev jeg døbt. Jeg har senere tjent som missionær i Utah og har haft mange vidunderlige muligheder i Kirken.
Elske og dele
Er I nogensinde stoppet op for at tænke over, hvordan Jesu Kristi evangelium har velsignet jer? Når I gør det, vil I blive fyldt med kærlighed til Gud og blive bedre til at forstå, at han elsker jer så højt, at han sendte sin enbårne og dyrebare Søn, Jesus Kristus, til verden for at styrke og opløfte jer, når I kommer til ham.
Når I føler denne kærlighed, håber jeg, at I vil reagere ved at åbne jeres hjerte for jeres kære og andre og fortælle om det, I ved er sandt. Mit liv er blevet velsignet på grund af venner, der rakte ud til mig og delte deres kærlighed til Frelseren og hans evangelium med mig. Jeg er også blevet velsignet, når jeg har fortsat med at styrke mit vidnesbyrd gennem bøn, studium af Jesu Kristi liv og lærdomme og ved at vælge at være hans discipel. I kan gøre det samme!
Når I stræber efter at huske de løfter, I aflagde, da I blev døbt og modtog Helligåndsgaven, har Gud lovet jer, at Helligånden vil »vise jer alt det, som I skal gøre« (2 Ne 32:5). Hav tro på hans løfte. I kan blive ledt i den rigtige retning i alt, hvad I gør og siger. I kan række ud i venskab og invitere andre til at høre jeres vidnesbyrd. Jeg ved, at det kan gøre jer lykkeligere end noget andet nogensinde kunne.