Der »kan intet være så intenst og sødt, som min glæde var«, Til styrke for de unge, juni 2024.
Ord at leve efter
Der »kan intet være så intenst og sødt, som min glæde var«
Tilpasset fra en tale ved aprilkonferencen 2023.
Glæde er en guddommelig egenskab. Den er mere dybfølt, opløftende, vedvarende og livsforandrende end nogen form for nydelse eller trøst, som denne verden kan tilbyde.
Glæden er muliggjort af forløsningen ved og gennem Frelseren Jesus Kristus.
Glæde opnås gennem oprigtig omvendelse
Omvendelse bringer glæde, fordi vores hjerte derved forberedes til at modtage Helligåndens indflydelse. At være fyldt med Helligånden betyder at være fyldt med glæde. Og at være fyldt med glæde betyder at være fyldt med Helligånden.
Glæde opnås gennem at hjælpe andre til at omvende sig
Når vi har følt den glæde, der udspringer af oprigtig omvendelse, ønsker vi helt naturligt at dele denne glæde med andre. Når vi gør det, mangedobles vores glæde.
Glæde opnås gennem at komme til Kristus
Jesu Kristi eneste fokus, hans »gerning og herlighed« (Moses 1:39) er at hjælpe os med at opnå en fylde af glæde i ham.
Det er ved dagligt at omvende sig og komme til Jesus Kristus, at vi kan opleve glæde – en glæde, der overgår vores forestillingsevne. Det er derfor, vi er her på jorden.