»Bare vær venlig«, Til styrke for de unge, juni 2024.
Bare vær venlig
Raegan (14) og Rylyn (12) spreder venlighed i deres lokalsamfund – et malet skilt ad gangen.
Fotos: Cody Bell
Raegan og Rylyn fra Kentucky i USA var gnavne, sultne og trætte. Det havde været en lang dag med tjeneste sammen med deres familie. Men på køreturen hjem så de et skilt i vejkanten, der ændrede deres attitude. Der stod »Bare vær venlig.«
»Det gjorde os mindre irriterede – og taknemmelige for, at vi kunne tjene,« siger Raegan. »Vi begyndte at spekulere på, om vi selv kunne lave den slags skilte,« siger Rylyn.
Forbindelsen til familien
Efter at have set Bare vær venlig-skiltet, havde de en samtale under en hjemmeaften om at være venlig over for deres ældre søster Kendall, som havde Downs syndrom og var begyndt at blive syg. Raegan og Rylyn besluttede sig for at lave deres egne Vær venlig-skilte. »Vi tænkte, at det kunne hjælpe med at forhindre mobning,« siger Raegan.
De tænkte også på deres andre søskende, som hver især også har Downs syndrom. Deres storebror Kallen døde som spæd, og de har to adopterede søskende, Leena og Liam. »Vi ville gerne gøre folk mere opmærksomme på at være venlig overfor dem,« siger Rylyn.
Raegan og Rylyns søskende er en del af deres motivation for at sprede venlighed. Leena og Liam har begge Downs syndrom, og det samme havde deres søskende Kendall og Kallen, der begge er døde.
Skilte som kan deles
Raegan og Rylyn begyndte at male »Vær venlig« på vandfaste skilte. De solgte dem til butikker og på markeder, og de gav de penge, de samlede ind, til lokale velgørenhedsorganisationer, herunder Blessings in a Backpack, Humane Society, Amerikansk Røde Kors, Down Syndrom of Louisville og lokale programmer, der hjælper personer med særlige evner eller særlige behov.
Tre år senere maler Raegan og Rylyn stadig. De har lavet over 5.400 Vær venlig-skilte og har indsamlet mere end 50.000 dollars til velgørenhed. »Nogle gange inviterer vi grupper fra kirken, venner eller missionærerne til at male noget i retning af 100 skilte på én gang,« siger Raegan. Engang bad baptistkirken om 40 skilte til deres græsplæne. Raegan og Rylyn ser skiltene i folks haver, og nogle skilte er endda endt i andre lande. Pigerne taler også om venlighed på skoler og til arrangementer i lokalsamfundet.
Reagan og Rylyn laver og sælger »Vær venlig«-skilte i et forsøg på at skabe mere venlighed i deres lokalsamfund og for at indsamle penge til velgørenhed.
Tjeneste og trøst
At male skiltene har hjulpet Raegan og Rylyn gennem udfordringer. »Da Kendall var syg, var der tidspunkter, hvor vi ikke rigtig havde lyst til at være i huset, fordi det var svært for os at se på. Så vi besluttede os for at male i stedet, og det lettede byrden rigtig meget,« siger Raegan.
Kendall døde som 16-årig. Raegan siger: »Det var svært, men vi vidste, at familier er evige. Vi vidste, at selv om vi ikke havde meget tid med hende, så ville det at yde en indsats hjælpe os med at komme tættere på at være sammen med Kendall og Kallen igen.«
Mere lig Kristus
Gennem hele forløbet har pigerne bestræbt sig på at være som Frelseren og en dag vende hjem til deres himmelske Fader.
»I skolen er der nogle mennesker, der ikke passer så godt ind. Så jeg har sat mig som mål om at sige noget, der gør folk glade,« siger Raegan. »Jeg føler, at en lille venlig gestus kan hjælpe med at ændre nogens liv meget mere, end man tror. Jeg tænker på, hvordan Frelseren gjorde sig umage med at vise kærlighed til mennesker omkring sig. Jeg tænker på, hvordan han helbredte de blinde eller opvækkede de døde. Og jeg tænker på, hvordan der er enkle ting, som jeg kan gøre for at vise kærlighed og være venlig mod andre.«
Rylyn siger: »I stedet for at tænke på de ting, I ikke kan ændre, bør I tænke på de ting, I kan. Det er bare de små ting, I kan gøre, som f.eks. at holde døren for nogen eller smile. Når I gør de små ting, så kommer I tættere på at møde Gud igen.«