Nok for mig

Da jeg flyttede til Irland, fik min tro mig til at føle mig anderledes end alle andre. Jeg indså, at jeg var nødt til at finde ud af, hvorfor jeg gjorde, som jeg gjorde. Efter at have overvejet det nærmere, besluttede jeg, at jeg var glad for at efterleve buddene.

Men sidste år gik jeg igen igennem det samme. Jeg begyndte at overveje, hvad jeg vil, når jeg er færdig med universitetet, f.eks. om jeg vil tage på en mission. Jeg vidste, at hvis jeg tog på mission, så var jeg nødt til at tro på de ting, jeg forkyndte for folk.

Jeg begyndte at gå dybere ned i mine religionsstudier. Vigtigst af alt, så begyndte jeg et dybdegående studie af Mormons Bog. Det var første gang, jeg læste Mormons Bog langsomt og bønsomt. Jeg forventede, at jeg pludselig ville vide, at bogen er sand, ligesom min far gjorde, da han sluttede sig til Kirken. Jeg vidste, da jeg læste den, at jeg var glad og følte mig tættere på Gud. Men jeg havde ikke den samme brændende følelse.

Jeg gemte det sidste kapitel, så jeg kunne læse det sammen med missionærerne i vores område. Uden at vide, hvordan jeg havde det, så begyndte en af dem at fortælle om en lignende oplevelse, han havde haft. Han sagde, at for nogle mennesker er det at opnå vidnesbyrd som at tænde for en kontakt. Men for andre er det som solen, der stiger op. »Og det er nok for mig,« sagde han.

Jeg er ikke fuldkommen. Jeg får ikke læst nogle dage, simpelthen fordi jeg glemmer det, eller, nogle gange, fordi jeg finder på en undskyldning for ikke at læse. Mit vidnesbyrd om Mormons Bog vokser stadig. Men jeg tror på, at den er sand. Jeg har en dyb kærlighed til Mormons Bog. Jo mere jeg læser den, desto mere vokser den kærlighed, og mine spørgsmål bliver besvaret.

Og lige nu er det nok for mig.

Meka S., er 17 år og fra Dublin i Irland

Kan lide kunst, at hækle og spille guitar.