Til styrke for de unge
Hvem bestemmer over jeres hjerne?
August 2024


Hvem bestemmer over jeres hjerne?

hoved med gear indeni

Tænk på alt, hvad jeres hjerne bruges til hver dag – samtaler, tv-udsendelser, musik, videoer, sms’er, syn, ord, lyde! Det er næsten for meget at tænke på. Hvis I ikke er opmærksomme på, hvad jeres hjerne bruger tid på, kommer disse ting let til at tage førersædet i jeres liv. Disse tips kan hjælpe jer til at bevare kontrollen.

Elektrisk stik taget ud

1. Planlæg at trække stikket

Afsæt hver dag tid til at koble fra teknologi og forstyrrelser. I kan tilbringe fredfyldt tid udenfor eller øve jer på at tage steder hen uden jeres enheder, når I ikke har brug for dem. Når I afsætter stille, bevidst tid til ikke at have teknologi, der taler i jeres øre, giver det jeres sind plads til hvile sig, indhente, hvad det behøver, og danne inspirerede ideer. Tænk på, hvad vejledningen til Til styrke for de unge siger om anvendelse af teknologi: »De sociale medier og anden teknologi kan tage meget af jeres tid uden at give en masse værdi til gengæld. Tag en pause fra den virtuelle verden og vær sammen med mennesker i det virkelige liv.«

Tankebobbel

2. Øv jer i at grunde

Da Jesus Kristus besøgte nefitterne, underviste han dem i sit evangelium. Så sagde han til dem, at de skulle gå hjem og grunde (tænke dybt over) hans ord og »berede [deres] sind« på flere af hans ord (3 Ne 17:3). Vi bør også bruge tid på at grunde og meditere. Tænk over, hvad I har følt på det seneste, hvad I er taknemmelige for, hvad I har lært for nylig, eller hvad jeres mål er. Granskning kan hjælpe jer til at se Guds hånd i jeres liv.

øre

3. Bed og lyt så

Vores sind kan være en åndelig receptor. Præsident Russell M. Nelson har rådet os til at »[bede] i Jesu Kristi navn om jeres bekymringer, jeres frygt, jeres svagheder – ja, selve jeres hjertes længsler. Og lyt så! Nedskriv de tanker, som kommer til jer«. Når I beder og derefter lytter til Ånden, kan det hjælpe jer til at føle fred og himmelsk vejledning blandt verdens mange stemmer.

finger peger på stjerner

4. Prioriter gode påvirkninger

»Jeres sind og ånd [påvirkes] dybt af det, I læser, ser og lytter til.« Tag et kig på, hvad I fodrer jeres hjerne med. Hvilke kilder kan være gavnlige? Hvilke indbyder Ånden? Hvis de ting, I bruger tid på, får jer til at føle jer oprørte, ængstelige, dovne eller stridbare, så er det måske tid til at fjerne de påvirkninger. Prioriter dem, der opløfter jer, og det, der er »dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt« (TA 1:13). Når I vælger gode påvirkninger, kan det hjælpe jer til at følge Jesus Kristus og modtage hans lovede velsignelser.