Til styrke for de unge
Jeg er aldrig den bedste til noget af det, jeg prøver. Hvordan kan jeg blive ved med at prøve uden at tabe modet?
August 2024


Spørgsmål og svar

»Jeg er aldrig den bedste til noget af det, jeg prøver. Hvordan kan jeg blive ved med at prøve uden at blive mismodig?«

Billede
ung kvinde

»Giv ikke op! Ingen er nogensinde den bedste til noget som helst første gang. Det kan tage jer måneder eller år at lære. Da jeg begyndte at spille klaver for syv år siden, kunne jeg knap spille en enkel tre-nodesang. Nu er jeg en blomstrende pianist! I kan bede Jesus Kristus om hjælp og styrke.«

Doutzen S. er 12 år og fra Utah i USA

Billede
ung kvinde

»Søg at stole på Herren. Han er der altid og vil hjælpe jer til at få succes. Hav en plan for det, I ønsker at opnå, og find glæde i de små ting, I gør. Skriv jeres succeshistorier ned, så vil I se jeres udvikling. Vær tålmodig, gør jeres bedste og vid, at vor himmelske Fader har en plan for sine børn.«

Unwana A. er 21 år og fra Akwa Ibom i Nigeria

Billede
ung mand

»I kan altid bede jeres himmelske Fader om hjælp. Han vil hjælpe jer, fordi han elsker jer. Livet er svært, men med hans hjælp kan I klare alt.«

Tyler W. er 14 år og fra Texas i USA

Billede
ung mand

»Det at prøve er en del af Guds plan. Mange gange fejler vi, så vi kan lære af det, vi prøver. Præsident Russell M. Nelson sagde engang til os ved en konference, at vi ikke skulle være bange for at være alene, og det hjælper mig meget, når jeg prøver at gøre noget og føler, at det ikke lykkes for mig.«

Gonçalo C. er 18 år og fra Lissabon i Portugal

Billede
ung mand

»Under min mission har jeg lært engelsk som andetsprog. Til at begynde med var jeg mismodig, fordi jeg ikke kunne mestre det. En dag kom jeg i tanke om præsident Russell M. Nelsons budskab: ›Herren elsker en indsats.‹ Han rørte mit hjerte og motiverede mig til at fortsætte med at lære det.«

Diego M. er 19 år og fra Mexico City i Mexico

Udskriv