Faderrollen – Vores evige skæbne

Larry M. Gibson

Netop afløst som førsterådgiver i Unge Mænds hovedpræsidentskab

Må vi hver især nyde fylden af Faderens velsignelser i dette liv og opfyldelsen af hans gerning og hans herlighed ved at blive fædre for vores familie i al evighed.

Min far lærte mig en vigtig ting, da jeg var ung. Han fornemmede, at jeg var ved at blive lidt for glad for verdslige ting. Når jeg havde penge, så brugte jeg dem med det samme – næsten altid på mig selv.

En eftermiddag tog han mig med for at købe nogle nye sko. På første sal i stormagasinet bad han mig om at kigge ud af vinduet sammen med ham.

»Hvad ser du?« spurgte han.

»Bygninger, himlen, folk,« svarede jeg.

»Hvor mange?«

»Mange!«

Så tog han den her mønt op af lommen. Da han gav den til mig, spurgte han: »Hvad er det her?«

Jeg vidste svaret med det samme: »En sølvdollar!«

Idet han brugte sin viden om kemi, sagde han: »Hvis man smelter sølvdollaren, og blander det med de rigtige ingredienser, får man sølvnitrat. Hvis vi malede vinduet med sølvnitrat, hvad ville du så kunne se?«

Jeg havde ingen anelse, så han tog mig med hen til et stort spejl og spurgte: »Hvad kan du nu se?«

»Jeg kan se mig selv.«

»Nej,« sagde han, »det, du ser, er sølvet, der genspejler dig. Hvis du fokuserer på sølvet, så er det eneste, du vil se, dig selv, og ligesom et forhæng, vil det forhindre dig i klart at se den evige skæbne, som vor himmelske Fader har forberedt lige præcis til dig.«

»Larry,« fortsatte han »›Stræb derfor ikke efter det, der er af denne verden, men stræb først efter at opbygge Guds rige og at grundfæste hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift‹« (JSO, Matt 6:38).

Han sagde, at jeg skulle beholde dollaren og altid gemme den. Hver gang, jeg så på den, skulle jeg tænke på den evige skæbne, som min himmelske Fader har forberedt til mig.

Jeg elskede min far, og den måde han underviste på. Jeg ønskede at være ligesom ham. Han plantede et ønske i mit hjerte om at være en god far, og mit største håb er, at jeg lever op til hans eksempel.

Vores elskede profet, præsident Thomas S. Monson har ofte sagt, at vore beslutninger bestemmer vores skæbne og har evige konsekvenser (se »Decisions Determine Destiny«, CES-foredrag, 6. nov. 2005, s. 2, lds.org/broadcasts).

Bør vi da så ikke udvikle en klar vision om vores evige skæbne, især den, som vor himmelske Fader ønsker, at vi opnår, nemlig at være far for evigt? Lad vores evige skæbne lede alle vore beslutninger. Lige meget, hvor svære disse beslutninger kan være, så vil Faderen støtte os.

Jeg lærte om kraften i en sådan vision, da jeg sammen med mine sønner på 12 og 13 deltog i en 80/20-konkurrence. En 80/20 består af at gå 80 kilometer på mindre end 20 timer. Vi begyndte at gå klokken 9 om aftenen og gik hele natten og det meste af den næste dag. Det var 19 udmattende timer, men vi gjorde det.

Da vi vendte hjem, kravlede vi bogstaveligt talt ind i huset, hvor en vidunderlig hustru og mor havde forberedt en dejlig middag, som vi ikke rørte. Min yngre søn faldt sammen på sofaen, fuldstændig udmattet, mens min ældre søn kravlede nedenunder til sit værelse.

Efter et kort, smertefuldt hvil gik jeg hen til min yngre søn for at sikre mig, at han stadig var i live.

»Er du OK?« spurgte jeg.

»Far, det var det hårdeste, jeg nogensinde har gjort, og jeg vil aldrig gøre det igen.«

Jeg ville ikke fortælle ham, at jeg heller aldrig ville gøre det igen. I stedet fortalte jeg ham, hvor stolt jeg var af ham, fordi han havde udført noget så udfordrende. Jeg vidste, at det ville forberede ham til andre udfordrende ting, som han ville stå overfor i fremtiden. Med det i tankerne sagde jeg: »Søn, jeg vil love dig dette. Når du tager på mission, skal du aldrig nogensinde gå 80 kilometer på en dag.«

»Godt far! Så tager jeg afsted.«

Disse enkle ord fyldte min sjæl med taknemlighed og glæde.

Jeg gik nedenunder til min ældste søn. Jeg lagde mig ved siden af ham – så rørte jeg ved ham. »Søn, har du det godt?«

»Far, det var det sværeste, jeg nogensinde har gjort i hele mit liv, og jeg vil aldrig nogensinde gøre det igen.« Han lukkede sine øjne – og åbnede dem så – og så sagde han: »Medmindre min søn gerne vil have mig til det.«

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg fortalte ham, hvor taknemlig jeg var for ham. Jeg fortalte ham, at jeg vidste, at han ville blive en meget bedre far, end jeg var. Mit hjerte var fyldt, fordi han i en ung og tidlig alder allerede indså, at en af hans helligste præstedømmepligter var at være en far. Han var ikke bange for den rolle eller titel – den titel, som Gud selv ønsker, at vi skal bruge, når vi taler til ham. Jeg vidste, at jeg havde ansvaret for at nære faderrollens ulmende gløder, der brændte i min søn.

Disse ord, som Frelseren sagde, fik en meget større betydning for mig som far:

»Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, men kun det, han ser Faderen gøre; for hvad Faderen gør, det samme gør også Sønnen« (Joh 5:19).

»Jeg [gør intet] af mig selv; men som Faderen har lært mig« (Joh 8:28).

Jeg elsker at være ægtemand og far – gift med en udvalgt datter af himmelske forældre. Jeg elsker hende. Det er en af de mest tilfredsstillende ting i mit liv. Mit håb den aften var, at mine fem sønner og deres søster altid hos mig vil se den glæde, der kommer fra evigt ægteskab, faderrollen og familie.

Fædre, jeg er sikker på, at I har hørt udtalelsen: »Forkynd evangeliet til alle tider, og når det er nødvendigt, så brug ord« (tilskrevet Frans af Assisi). Hver dag underviser I jeres børn i, hvad det vil sige at være en far. I lægger en grundvold for den næste generation. Jeres sønner vil lære, hvordan man er en ægtemand og far ved at se, hvordan I udfylder disse roller. For eksempel:

Ved de, hvor meget I elsker og værdsætter deres mor, og hvor meget I elsker at være deres far?

De lærer, hvordan de skal behandle deres fremtidige hustru og børn, når de ser, hvordan I behandler hver af dem, ligesom vor himmelske Fader ville gøre.

Gennem jeres eksempel kan de lære, hvordan man respekterer, ærer og beskytter kvinder.

I jeres hjem kan de lære at præsidere over deres familie i kærlighed og retfærdighed. De kan lære at sørge for livets fornødenheder og beskytte deres familie – timeligt og åndeligt (se »Familien: En proklamation til verden«, Liahona, nov. 2010, s. 129).

Brødre, fra min sjæls inderste beder jeg jer tænke over dette spørgsmål: Ser jeres sønner jer stræbe efter at gøre det, som vor himmelske Fader ønsker, at de gør?

Jeg beder til, at svaret er ja. Hvis svaret er nej, så er det ikke for sent at ændre jer, men I skal begynde i dag. Og jeg vidner om, at vor himmelske Fader vil hjælpe jer.

Unge mænd, som jeg elsker højt, I ved, at I forbereder jer til at modtage Det Melkisedekske Præstedømme, modtage hellige tempelordinancer, opfylde jeres pligt og forpligtelse til at tage på en fuldtidsmission, og derpå uden at vente for længe blive gift i templet med en Guds datter og begynde en familie. I skal så lede jeres familie i åndelige ting, som I bliver vejledt til af Helligånden (se L&P 20:44; 46:2; 107:12).

Jeg har spurgt mange unge mænd i hele verden: »Hvorfor er du her?«

Indtil videre er der ikke nogen, der har svaret: »For at lære at være en far, så jeg kan være forberedt og parat til at modtage alt det, som vor himmelske Fader har.«

Lad os kigge på jeres pligter i Det Aronske Præstedømme, som beskrives i afsnit 20 i Lære og Pagter. Vær opmærksomme på, hvad I føler, når jeg sætter disse pligter i forbindelse med jeres tjeneste i jeres familie.

»Opfordre alle [i jeres familie] til at komme til Kristus« (v. 59).

»Altid at våge over [dem] og at være hos dem og styrke dem« (v. 53).

»Prædike, undervise, forklare, formane og døbe« medlemmer af jeres familie (v. 46).

»Formane dem til at bede lydeligt og i løndom og at varetage alle familiemæssige pligter« (v. 47).

»Se til, at der ikke er nogen ugudelighed i [jeres familie], ej heller indbyrdes nag, ej heller løgn, bagtalelse eller ond tale« (v. 54).

»Påse, at [jeres familie] ofte mødes« (v. 55).

Hjælp jeres far med hans pligter som patriark. Støt jeres mor med præstedømmets styrke, når der ikke er nogen far til stede (se v. 52, 56).

Når I bliver spurgt, så ordiner »andre til præst, lærer og diakon« i jeres familie (v. 48).

Lyder det ikke som en fars arbejde og rolle?

Opfyldelsen af jeres pligter som bærere af Det Aronske Præstedømme er en forberedelse for jer unge mænd til at blive fædre. Hæftet Pligt mod Gud kan hjælpe jer til at lære mere om og lægge specifikke planer for at opfylde jeres pligter. Det kan være en rettesnor og en hjælp, når I søger vor himmelske Faders vilje og sætter mål for at opnå den.

Vor Fader i himlen har sendt jer herned på dette særlige tidspunkt for at udføre et særligt arbejde og opfylde en evig hensigt. Han ønsker, at I klart skal se og forstå, hvad det formål er. Han er jeres Fader, og I kan altid komme til ham for at få vejledning.

Jeg ved, at vor himmelske Fader interesserer sig for os hver især, og at han har en personlig plan for os, så vi kan opnå vores evige skæbne. Han har sendt sin enbårne Søn, Jesus Kristus, for at hjælpe os til at overvinde vore ufuldkommenheder gennem forsoningen. Han har velsignet os med Helligånden til at være et vidne, en ledsager og vejleder, der vil lede os til vores evige bestemmelsessted, hvis vi forlader os på ham. Må vi hver især nyde fylden af Faderens velsignelser i dette liv og opfyldelsen af hans gerning og hans herlighed ved at blive fædre for vores familie i al evighed (se Moses 1:39). I Jesu Kristi navn. Amen.