Derfor dæmpede de deres frygt

Ældste David A. Bednar

De Tolv Apostles Kvorum

Ulig verdslig frygt, der bringer uro og ængstelse, så er gudsfrygt en kilde til fred, vished og tillid.

Jeg kan tydeligt huske en oplevelse, jeg havde, da jeg var lille. En dag, da jeg legede med mine venner, kom jeg ved et uheld til at smadre et butiksvindue i nærheden af vores hjem. Da glasset smadrede, og alarmen gjaldede, blev jeg ramt af en lammende frygt. Jeg indså med det samme, at jeg var dømt til at tilbringe resten af mit liv i fængsel. Mine forældre overtalte mig til sidst til at komme ud fra mit skjulested under min seng, og hjalp mig med at råde bod på det over for butiksejeren. Heldigvis blev min fængselsstraf nedsat.

Den frygt, jeg følte den dag, var overvældende og virkelig. I har uden tvivl følt en langt større skræk efter at have hørt om et personligt helbredsproblem, har fundet et familiemedlem i svære problemer eller fare eller har været vidne til foruroligende begivenheder i verden. I sådanne tilfælde griber den pinefulde følelse af frygt os på grund af en forestående fare, usikkerhed eller smerte og gennem oplevelser, der er uventede, nogle gange pludselige, og som sandsynligvis har et negativt udfald.

I vores hverdag kan endeløse forlydender om vold, hungersnød, krige, korruption, terrorisme, svindende værdier, sygdom og ødelæggende naturkatastrofer fremkalde frygt og ængstelse. Vi lever i sandhed i den tid, som Herren har talt om i fordums tid: »Og på den dag skal … hele jorden … være i oprør, og hjertet skal synke i livet på menneskene« (L&P 45:26).

Mit hensigt er at beskrive, hvordan frygt bliver fordrevet af en korrekt kundskab om og tro på Herren Jesus Kristus. Jeg beder inderligt om, at Helligånden vil velsigne hver af os, når vi sammen tænker over dette vigtige emne.

Jordisk frygt

Da Adam og Eva hørte Guds røst efter at have spist af den forbudne frugt, gemte de sig i Edens have. Gud kaldte på Adam og sagde: »Hvor er du? og [Adam] svarede: ›Jeg hørte dig … og blev bange‹« (1 Mos 3:9-10). Læg mærke til, at en af de første følger af faldet var, at Adam og Eva blev bange. Denne stærke følelse er en vigtig del af vores jordiske liv.

Et eksempel fra Mormons Bog understreger den kraft, der findes i en kundskab om Herren (se 2 Pet 1:2-8; Alma 23:5-6), til at fordrive frygt og give fred, selv når vi står over for stor modgang.

I landet Helam blev Almas folk bange, da en lamanitisk hær nærmede sig.

»Men Alma trådte frem og stod blandt dem og formanede dem om, at de ikke skulle være bange, men … skulle huske Herren deres Gud, så ville han udfri dem.

Derfor dæmpede de deres frygt« (Mosi 23:27-28).

Læg mærke til, at det ikke var Alma, der dæmpede folkets frygt. I stedet rådede Alma de troende til at huske Herren og den udfrielse, som kun han kunne give (se 2 Ne 2:8). Og kundskab om Frelserens beskyttende omsorg gjorde folket i stand til at dæmpe deres egen frygt.

Korrekt kundskab om og tro på Herren giver os kraft til at dæmpe vores frygt, fordi Jesus Kristus er den eneste kilde til evigtvarende fred. Han sagde: »Lær af mig, og lyt til mine ord; vandr i min Ånds sagtmodighed, så skal du få fred i mig« (L&P 19:23).

Mesteren forklarede også: »Den, der gør retfærdigheds gerninger, skal få sin belønning, nemlig fred i denne verden og evigt liv i den tilkommende verden« (L&P 59:23).

Tillid og tro på Kristus og en klar tiltro til hans fortjenester, barmhjertighed og nåde fører til håb om opstandelsen og evigt liv gennem hans forsoning (se Moro 7:41). En sådan tro og håb indbyder samvittighedens milde fred, som vi alle længes efter. Forsoningens kraft gør omvendelse mulig og dæmper den fortvivlelse, som synd forårsager; den styrker os også til at se det gode, gøre det gode og blive bedre på måder, som vi med vore begrænsede jordiske evner ikke selv kunne formå. En af de store velsignelser ved at være en hengiven discipel er i sandhed »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7).

Den fred, som Kristus giver os, gør os i stand til at se jordelivet gennem evighedens dyrebare perspektiv og gør os åndeligt grundfæstede (se Kol 1:23), hvilket hjælper os til at beholde et konstant fokus på vores himmelske bestemmelsessted. Således kan vi blive velsignet, så vi kan dæmpe vores frygt, fordi hans lærdomme giver os formål og vejledning i alle områder af vores tilværelse. Hans ordinancer og pagter styrker og trøster i både gode og dårlige tider. Og hans præstedømmemyndighed giver forsikring om, at det, der betyder mest, kan vare ved både for tid og al evighed.

Men kan vi dæmpe frygten, der så nemt og ofte omringer os i vores moderne verden? Svaret på dette spørgsmål er et entydigt ja. Tre grundlæggende principper er det centrale i at modtage denne velsignelse i vores liv: (1) Se hen til Kristus, (2) byg på Kristi grundvold, og (3) træng fremad med tro på Kristus.

Se hen til Kristus

Det råd, som Alma gav sin søn Helaman, gælder specifikt for hver af os i vore dage: »Ja, se til, at du ser hen til Gud og lever« (Alma 37:47). Vi bør se hen til og rette blikket fast mod Frelseren til alle tider og på alle steder.

Husk, hvordan Herrens apostle var i en båd, der blev kastet rundt på søen. Jesus kom ud til dem, gående på vandet, men da de ikke genkendte ham, skreg de af frygt.

»Jesus [talte] til dem og sagde: ›Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!‹

Men Peter sagde til ham: ›Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.‹

Han sagde: ›Kom!‹« (Matt 14:27-29).

Peter gik derefter på vandet hen til Jesus.

»Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: ›Herre, frels mig!‹

Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: ›Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‹« (Matt 14:30-31).

Jeg forestiller mig Peter, der ivrigt og straks reagerer på Frelserens invitation. Med sine øjne fæstnet mod Jesus trådte han ud af båden og gik mirakuløst på vandet. Først da hans blik blev distraheret af vinden og bølgerne, blev han bange og begyndte at synke.

Vi kan blive velsignet, så vi kan besejre vores frygt og styrke vores tro, når vi følger Herrens vejledning: »Se hen til mig i alle jeres tanker; tvivl ikke, frygt ikke« (L&P 6:36).

Byg på Kristi grundvold

Helaman formanede sine sønner, Nefi og Lehi således: »Husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).

Ordinancer og pagter er de byggeklodser, som vi kan bruge til at bygge vores liv på Kristus og hans forsonings grundvold. Vi er sikkert forbundet til og med Frelseren, når vi værdigt modtager ordinancer og indgår pagter, trofast husker og ærer disse hellige forpligtelser og gør vores bedste for et leve i overensstemmelse med de forpligtelser, vi har accepteret. Og det bånd er kilden til åndelig styrke og stabilitet gennem hele livet.

Vi kan blive velsignet, så vi kan dæmpe vores frygt, når vi solidt fæstner vore ønsker og gerninger på Frelserens sikre grundvold gennem vore ordinancer og pagter.

Træng fremad med tro på Kristus

Nefi erklærede: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

Den disciplinerede udholdenhed, der beskrives i dette vers, er resultatet af åndelig forståelse og perspektiv, ihærdighed, tålmodighed og Guds nåde. Udøvelse af tro i og på Jesu Kristi hellige navn, sagtmodigt at underordne sig hans vilje og timing i vores liv og ydmygt erkende hans hånd i alle ting baner vejen for Guds riges fredsskabende ting, som bringer glæde og evigt liv (se L&P 42:61). Selvom vi møder vanskeligheder og står over for en uvis fremtid, så kan vi med glæde holde ud og leve et »stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed« (1 Tim 2:2).

Vi kan blive velsignet, så vi kan dæmpe vores frygt, når vi modtager den styrke, der kommer af at lære om og efterleve evangeliets principper og standhaftigt gå fremad på pagtens sti.

Frygt for Herren

Anderledes end, men beslægtet med den frygt, som vi ofte oplever, er det, som skriften kalder »gudsfrygt« (Hebr 12:28) eller »frygt for Herren« (Job 28:28; Ordsp 16:6; Es 11:2-3). Ulig verdslig frygt, der bringer uro og ængstelse, så er gudsfrygt en kilde til fred, vished og tillid.

Men hvordan kan noget, der er forbundet med frygt, være opbyggende eller en åndelig støtte?

Den retfærdige frygt, som jeg forsøger at beskrive, omfatter en dyb følelse af ærbødighed, respekt og ærefrygt for Herren Jesus Kristus (se Sl 33:8; 96:4), lydighed mod hans bud (se 5 Mos 5:29; 8:6; 10:12; 13:5; Sl 112:1) og en forventning om den endelige dom og retfærdighed ved hans hånd. Således kommer gudsfrygt af en korrekt forståelse af Herren Jesu Kristi guddommelige natur og mission, en villighed til at underkaste os hans vilje og en kundskab om, at hver mand og kvinde vil stå til ansvar for sine egne synder på dommens dag (se L&P 101:78; TA 1:2).

Som skrifterne vidner om, så er gudsfrygt »begyndelsen til kundskab« (Ordsp 1:7), »opdragelse til visdom« (Ordsp 15:33), en »fuld tryghed« (Ordsp 14:26) og »en kilde til liv« (Ordsp 14:27).

Bemærk, at gudsfrygt er forbundet til en forståelse af den endelige dom og vores personlige ansvar for vore ønsker, tanker, ord og handlinger (se Mosi 4:30). Frygten for Herren er ikke en modstræbende ængstelse for at komme ind i hans nærhed for at blive dømt. Jeg tror ikke, at vi på nogen måde vil være bange for ham. I stedet er det udsigten til, at han er til stede, når vi ser ting om os selv, som de virkelig er, og får en »fuldkommen kundskab« (2 Ne 9:14; se også Alma 11:43) om alle vore efterrationaliseringer, påskud og selvbedrag. I sidste ende vil vi ikke have flere undskyldninger.

Enhver person, der har boet eller kommer til at bo på jorden, »skal blive ført frem for at stå for Guds domstol for at blive dømt af ham efter [sine] gerninger, om de er gode, eller de er onde« (Mosi 16:10). Hvis vore ønsker har været retfærdige og vore gerninger gode, så vil det være behageligt at stå foran domstolen (se Jakob 6:13; En 1:27; Moro 10:34). Og på den yderste dag vil vi »blive belønnet med retfærdighed« (Alma 41:6).

På den anden side, hvis vore ønsker har været onde og vore gerninger ugudelige, så vil der være grund til at frygte domstolen. »Vi [skal] ikke turde se op til vor Gud; og vi ville være glade, hvis vi kunne befale klipperne og bjergene at falde ned over os for at skjule os for hans nærhed« (Alma 12:14). Og på den sidste dag vil vi »få [vores] belønning i form af ondt« (Alma 41:5).

Prædikerens Bog sammenfatter det således:

»Frygt Gud, og hold hans bud, det skal alle mennesker!

For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling, alt det skjulte, godt eller ondt« (Præd 12:13-14).

Mine elskede brødre og søstre, gudsfrygt bortvejrer jordisk frygt. Den dæmper endda den nagende bekymring om, at vi aldrig kan være gode nok åndeligt set og aldrig vil kunne leve op til Herrens krav og forventninger. Sandheden er, at vi aldrig bliver gode nok eller vil være i stand til at leve op til kravene, hvis vi kun stoler på vore egne evner og præstationer. Vore gerninger og ønsker alene kan ikke og vil ikke frelse os. »Efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23), så kan vi kun blive frelst gennem den barmhjertighed og nåde, der er tilgængelig gennem Frelserens altomfattende og evige offer (se Alma 34:10, 14). Vi tror i sandhed, »at hele menneskeheden i kraft af Kristi forsoning kan blive frelst ved lydighed mod evangeliets love og ordinancer« (TA 1:3).

Gudsfrygt er at elske og stole på ham. Når vi frygter Gud mere fuldt ud, så elsker vi ham mere. Og »fuldkommen kærlighed driver al frygt ud« (Moro 8:16). Jeg lover jer, at gudsfrygtens skinnende lys vil bortjage den jordiske frygts mørke skygger (se L&P 50:25), når vi ser hen til Frelseren, bygger på hans grundvold og trænger os frem på hans pagts sti med hellig forpligtelse.

Vidnesbyrd og løfte

Jeg elsker og ærer Herren. Hans magt og fred er virkelig. Han er vor Forløser, og jeg vidner om, at han lever. Og på grund af ham behøver vores hjerte ikke at forfærdes eller være modløst (se Joh 14:27), og vi vil være velsignet, så vores frygt vil blive dæmpet. Det bærer jeg vidnesbyrd om i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.