Herrens inderlige barmhjertighed
Jeg vidner om, at Herrens inderlige barmhjertighed er tilgængelig for os alle, og at Israels Genløser længes efter at skænke os sådanne gaver.
For seks måneder siden stod jeg for første gang på denne talerstol som det nyeste medlem af De Tolv Apostles Kvorum. Dengang og endnu mere nu har jeg følt og føler tyngden af kaldet til at tjene og ansvaret for at undervise med klarhed og at vidne med myndighed. Jeg beder om og byder Helligåndens hjælp velkommen, nu hvor jeg taler til jer.
Denne eftermiddag ønsker jeg at beskrive og drøfte en åndelig oplevelse, jeg havde nogle få øjeblikke, inden jeg steg op på denne talerstol søndag morgen ved generalkonferencen i oktober. Ældste Dieter F. Uchtdorf havde lige afsluttet sin tale og båret sit stærke vidnesbyrd om Frelseren. Så stod vi alle sammen op for at synge salmen, som præsident Gordon B. Hinckley tidligere havde bekendtgjort. Salmen den morgen var »Nu Israels Genløser« (Salmer og sange, nr. 5).
Musikken til de forskellige konferencemøder er planlagt mange uger forud – og helt klart før jeg modtog min nye kaldelse til at tjene. Dersom jeg var blevet bedt om at foreslå en salme til lige netop den del af konferencen – en salme, som både havde været opbyggelig og åndelig beroligende for mig og forsamlingen inden min første tale i Konferencecentret – ville jeg have foreslået min yndlingssalme »Nu Israels Genløser.« Jeg fik tårer i øjnene, da jeg stod der med jer og sang den gribende salme om genoprettelsen.
Henimod slutningen af sangen kom jeg til at tænke på et vers fra Mormons Bog: »Jeg, Nephi, vil vise jer, at Herrens inderlige barmhjertighed er over alle dem, som han har udvalgt for deres tros skyld, for at gøre dem mægtige, endog med magt til befrielse« (1 Nephi 1:20).
Mit sind blev straks draget mod Nephis vending, »Herrens inderlige barmhjertighed«, og jeg vidste, at jeg i selv samme øjeblik oplevede en sådan inderlig barmhjertighed. En kærlig Frelser sendte mig en meget personlig og belejlig hilsen til trøst og beroligelse ved hjælp af en salme, som var valgt uger forinden. Nogle vil måske sige, at denne oplevelse bare er en bekvem tilfældighed, men jeg vidner om, at Herrens inderlige barmhjertighed er virkelig, og den forekommer ikke vilkårligt eller tilfældigt. Herrens timing af hans inderlige barmhjertighed hjælper os ofte, både med at erkende og påskønne den.
Hvad er Herrens inderlige barmhjertighed?
Siden oktober har jeg gentagne gange overvejet vendingen »Herrens inderlige barmhjertighed.« Ved personligt studium, observation, overvejelse og bøn tror jeg, at jeg er kommet frem til en større forståelse af, at Herrens inderlige barmhjertighed er meget personlige og individuelt tilpassede velsignelser, styrke, beskyttelse, tilsagn, vejledning, kærlige tilkendegivelser, trøst, støtte og åndelige gaver, som vi modtager fra og på grund af samt ved Herren Jesus Kristus. Det er sandt, at Herren tilpasser sin »barmhjertighed og vilje … efter menneskenes forskellige vilkår« (L&P 46:15).
Husk på, hvordan Frelseren fortalte sine apostle, at han ikke ville efterlade dem faderløse. Ikke alene ville han sende en »anden talsmand« (Joh 14:16), ja, Helligånden, men Frelseren sagde, at han ville komme til dem (se Joh 14:18). Jeg mener, at en af de måder, hvorpå Frelseren kommer til os hver især, er ved hjælp af hans rigelige og inderlige barmhjertighed. Når vi møder udfordringer og prøvelser i vores liv, er troens gave og en passende følelse af personlig tillid, der rækker udover vores egen formåen, to eksempler på Herrens inderlige barmhjertighed. Omvendelse og tilgivelse af synder, samt fred med samvittigheden er eksempler på Herrens inderlige barmhjertighed. Udholdenhed og mod, som gør os i stand til glade at stræbe fremad, trods fysiske begrænsninger og åndelige vanskeligheder er eksempler på Herrens inderlige barmhjertighed.
Ved en stavskonference for nylig blev Herrens inderlige barmhjertighed tydelig, da en ung hustru og mor til fire, som lige havde mistet sin mand i Irak i december 2003, bar sit rørende vidnesbyrd. Denne gæve søster fortalte, hvordan hun efter at være blevet orienteret om sin mands død, modtog hans julekort og hilsen. Denne søster kom, trods den barske virkelighed og et dramatisk ændret liv, med en passende og inderlig påmindelse om, at familier kan være sammen for evigt. Med tilladelse citerer jeg fra julekortet:
»Til den bedste familie i verden! Hav en skøn tid med hinanden og husk den sande betydning af julen! Herren har gjort det muligt for os at være sammen for evigt. Så selvom vi er adskilte, vil vi stadig være sammen som familie.
Må Gud velsigne og bevare jer og må denne jul blive vores kærlighedsgave til ham foroven!!!
Al min kærlighed, far og din hengivne mand!«
Naturligvis henviste mandens bemærkning i julekortet om at være adskilt i julen til den adskillelse, der var forårsaget af hans militære udstationering. Men for denne søster kom det som en meget tiltrængt åndelig trøst og bekræftelse, som en stemme fra støvet fra en afdød partner og far. Som jeg tidligere sagde, viser Herrens inderlige barmhjertighed sig ikke vilkårligt eller kun tilfældigt. Trofasthed, lydighed og ydmyghed indbyder til inderlig barmhjertighed i vores liv, og det er ofte Herrens timing, som gør os i stand til at anerkende og påskønne disse væsentlige velsignelser.
For nogen tid siden talte jeg med en præstedømmeleder, som blev tilskyndet til at lære navnene på alle de unge mellem 13 og 21 år i hans stav. Han skrev de unges navn bag på fotografier af dem og så ofte på dem, når han var ude på forretningsrejse og på andre tidspunkter. Denne præstedømmeleder lærte hurtigt navnene på de unge.
En nat havde præstedømmelederen en drøm om en af disse unge mænd, som han kun kendte fra et billede. I drømmen så han den unge mand klædt i en hvid skjorte og med et missionær-navneskilt. Den unge mand underviste en familie med en kammerat ved sin side. Den unge mand havde Mormons Bog i hånden, og han så ud, som om han bar vidnesbyrd om sandheden af den bog. Så vågnede præstedømmelederen midt i sin drøm.
Ved et efterfølgende præstedømmemøde gik lederen hen til den unge mand, som han havde set i sin drøm og spurgte, om han måtte tale med ham et øjeblik. Efter en kort indledning kaldte lederen denne unge ved navn og sagde: »Jeg er ikke en drømmer. Jeg har aldrig haft en drøm om nogen i staven bortset fra dig. Jeg vil fortælle dig om min drøm, og så vil jeg bede dig om at hjælpe mig med at forstå, hvad den betyder.«
Præstedømmelederen fortalte om drømmen og spurgte den unge mand om betydningen. Overvældet af sine følelser svarede den unge mand bare: »Det betyder, at Gud ved, hvem jeg er.« Udfaldet af samtalen mellem denne unge mand og hans præstedømmeleder var betydningsfuld, og de aftalte at mødes og tale sammen fra tid til anden i de følgende måneder.
Den unge mand modtog Herrens inderlige barmhjertighed gennem en inspireret præstedømmeleder. Jeg gentager igen, at Herrens inderlige barmhjertighed ikke viser sig vilkårligt eller kun tilfældigt. Trofasthed og lydighed gør os i stand til at modtage disse væsentlige gaver, og ofte hjælper Herrens timing os med at anerkende dem.
Vi bør ikke undervurdere eller overse kraften i Herrens inderlige barmhjertighed. Enkeltheden og sødmen samt bestandigheden i Herrens inderlige barmhjertighed vil gøre meget for at styrke og beskytte os i de vanskelige tider, som vi lever og vil leve i. Når ord ikke kan give den trøst, vi behøver, eller udtrykke den glæde, vi føler, når det simpelthen er frugtesløst at forklare det uforklarlige, når logik og sund fornuft ikke giver tilstrækkelig forståelse af livets uretfærdigheder, når jordisk erfaring og vurdering ikke er nok til at give et ønsket udfald, og når det synes, som om vi måske er så totalt alene, er vi i sandhed velsignede med Herrens inderlige barmhjertighed og gjort »mægtige, endog med magt til befrielse« (se 1 Nephi 1:20).
Hvem er de, som Herren har valgt at give sin inderlige barmhjertighed?
Ordet »udvalgt« i 1 Nephi 1:20 er vigtigt for forståelsen af begrebet Herrens inderlige barmhjertighed. Ordbogen forklarer at »udvalgt« betyder en, som er udsøgt, udkåret eller håndplukket. Det kan også bruges til at henvise til Guds udvalgte (Dansk synonymordbog, 7. udg. 1988).
Nogle mennesker, som hører eller læser dette budskab, undervurderer eller affærdiger måske muligheden for Herrens inderlige barmhjertighed i deres liv, fordi de tænker: »Jeg er bestemt ikke en, som er eller nogensinde bliver udvalgt.« Vi kan fejlagtigt tænke, at sådanne velsignelser og gaver er forbeholdt andre mennesker, som forekommer at være mere retfærdige eller synlige i deres kirkekaldelser. Jeg vidner om, at Herrens inderlige barmhjertighed er tilgængelig for os alle, og at Israels Genløser længes efter at skænke os sådanne gaver.
At være eller blive udvalgt er ikke en særlig status, som bliver tildelt os. Det er snarere således, at vi ultimativt selv vælger, om vi er udvalgte. Læg venligst mærke til ordet »udvalgt« i de følgende vers fra Lære og Pagter:
»Se, mange er kaldede, men få er udvalgt. Og hvorfor er de ikke udvalgt?
Fordi deres hjerter er de verdslige ting hengivne, og de tragter efter menneskelig ære …« (L&P 121:34-35; fremhævelse tilføjet).
Jeg tror, at det, der ligger i den bemærkning, er ret ligetil. Gud har ikke en liste over favoritter, som vi håbefuldt må stræbe efter at komme på. Han begrænser ikke »de udvalgte« til nogle ganske få. Det er snarere vores hjerte og vores stræben og vores lydighed, som afslutningsvis bestemmer, om vi bliver talt blandt Guds udvalgte.
Enok blev undervist af Herren i denne vigtige læresætning. Bemærk venligst brugen af ordet »vælge« i disse vers. »Se disse dine brødre, de er mine egne hænders værk, og jeg gav dem deres kundskab den dag, jeg skabte dem; og i Edens have gav jeg mennesket hans handlefrihed.
Og til dine brødre har jeg sagt og ligeledes givet dem befaling om, at de skulle elske hverandre, og at de skulle vælge mig, deres fader« (Moses 7:32-33; fremhævelse tilføjet).
Som vi lærer i disse skriftsteder, er de grundlæggende formål med handlefrihedens gave, at vi skal elske hinanden og vælge Gud. På denne måde bliver vi Guds udvalgte og indbyder hans inderlige barmhjertighed, når vi bruger vores handlefrihed til at vælge Gud.
Et af de mest kendte og hyppigst citerede steder i skriften finder vi i Moses 1:39. Dette vers beskriver klart og præcist den evige Faders gerning: »Thi se, dette er min gerning og herlighed – at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (fremhævelse tilføjet).
Et tilsvarende skriftsted i Lære og Pagter beskriver med samme klarhed og præcision vores vigtigste opgave som sønner og døtre af den evige Fader. Interessant nok er dette vers tilsyneladende ikke så velkendt og citeres ikke med samme hyppighed. »Se, det er din gerning at holde mine bud med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind« (L&P 11:20; fremhævelse tilføjet).
Det er altså Faderens gerning at tilvejebringe udødelighed og evigt liv til sine børn. Vores gerning er, at holde hans bud med hele vores hjerte, sind og styrke og således blive udvalgte, og gennem den Helligånd modtage og anerkende Herrens inderlige barmhjertighed i vores daglige liv.
Hele denne konference, som vi deltager i denne weekend, er et andet eksempel på Herrens inderlige barmhjertighed. Vi er blevet velsignede med at modtage inspireret vejledning fra lederne i Frelserens kirke – aktuelle råd til vor tid og vore omstændigheder og vore udfordringer. Vi er blevet undervist, opløftet, opbygget og kaldet til omvendelse og styrket. Ånden ved denne konference har styrket vores tro og pustet til vores ønske om at omvende og forbedre os, at adlyde og tjene. Ligesom jer er jeg ivrig efter nu at føre ud i livet de påmindelser, råd og personlig inspiration, som vi er blevet velsignet med under denne konference. Om blot få øjeblikke vil vi hver især modtage af Herrens inderlige barmhjertighed, når vi hører de afsluttende bemærkninger og vidnesbyrd fra præsident Gordon B. Hinckley. Sandelig »Herren er god mod alle, hans barmhjertighed gælder alle hans skabninger« (Sl 145:9)
Jeg er taknemmelig for genoprettelsen af Jesu Kristi evangelium ved profeten Joseph Smith, og for kundskaben vi i dag har om Herrens inderlige barmhjertighed. Vore ønsker, trofasthed og lydighed indbyder og hjælper os til at erkende hans inderlige barmhjertighed i vores liv. Som en af hans tjenere bærer jeg mit særlige vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus, vor Forløser og Frelser. Jeg ved, at hans inderlige barmhjertighed er tilgængelig for os alle. Vi har alle øjne til klart at se, og ører til tydeligt at høre Herrens inderlige barmhjertighed, som styrker og støtter os i disse sidste dage. Må vores hjerte altid være fyldt med taknemmelighed over hans rigelige og inderlige barmhjertighed. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.