Indtryk, efterladt gennem tiden
Jeg er taknemlig for denne invitation til at tale og beder til, at Ånden må viderebringe mit vidnesbyrd og mine ord til jeres hjerte.
Når jeg tænker på vores elskede profets, præsident Gordon B. Hinckleys, liv, tænker jeg på følgende vers fra Henry Wadsworth Longfellow:
Lær af de mænd, hvis store minder
aldrig slukkes i tidens strøm,
at du kan skænke den stund, der svinder,
en glans, der er mer’ end en flygtig drøm.1
I dag håber jeg, når vi ærer hans minde, at vi overvejer de indtryk, som præsident Hinckley har efterladt. Tænk over, hvad der dukker op, når jeg taler om præsident Gordon B. Hinckleys periode. På den korte tid, vi har sammen, kan jeg kun nævne nogle få indtryk af de mange, der har gjort indtryk på mig.
Gordon B. Hinckley var den store kommunikator. Han åbnede døre til verdens medier og definerede Kirken for et verdensomspændende publikum. Han begyndte som ung hjemvendt missionær for over 70 år siden som pioner i anvendelsen af filmstrip, film, farvebilleder, pjecer og missionslitteratur til at fortælle beretningen om vores kirke. De samme teknikker, som hele tiden forbedres, benyttes stadig i dag.
Hinckley-perioden fremkalder billedet af missionering i hele verden. I de næsten 13 år, hvor præsident Hinckley var præsident, er der kaldet over 400.000 missionærer, hvilket repræsenterer over 40 procent af alle missionærer, der er kaldet, siden Kirken blev oprettet. Næsten en tredjedel af alle medlemmer i dag er blevet døbt, siden præsident Hinckley blev vores profet. Præsident Hinckleys udfordring om at forøge vores missionering og vores fastholdelse af nyomvendte er stadig en udfordring, som vi arbejder på at opnå.
Det måske lettest genkendelige og mest evigt betydningsfulde af alle præsident Gordon B. Hinckleys indtryk er opførelsen af omkring 75 nye templer, siden han blev vores præsident. Hver eneste ordinance udført i disse templer bliver et vidne om præsident Hinckleys profetiske fremsynethed og visdom ved at bringe templer nærmere medlemmerne. Hvor er vi taknemlige som enkeltpersoner og som kirke for denne utrolige arv.
Et andet vidunderligt og vellidt indtryk af præsident Hinckley er hans varme humoristiske sans. Alle, der arbejdede med ham eller hørte ham tale, husker en situation, hvor hans enestående humoristiske sans var synlig.
Jeg mindes en lejlighed for flere år siden, efter han begyndte at bruge stok. Jeg ankom til Kirkens administrationsbygning kl. 7, og da jeg nærmede mig elevatoren, så jeg præsident Hinckley og en vagt komme hen mod elevatoren. Jeg trykkede på knappen, og elevatordøren åbnede sig. Jeg trådte ind og holdt døren åben. Jeg kunne høre præsident Hinckley komme gående med sin stok. Da han kom til den åbne dør, så præsident Hinckley på mig, gik videre og sagde: »Earl, tag bare elevatoren op. Jeg tager trapperne.« Elevatordøren lukkede. Jeg følte mig meget lille. Komfortabelt kørte jeg op til min etage, mens Herrens profet tog trapperne til sit kontor.
En anden gang kom generalautoriteterne – klædt i mørke habitter, hvide skjorter og konservative slips – ind til et møde med Det Første Præsidentskab. Præsident Hinckley sagde med et glimt i øjet og et stort smil: »I ligner alle en flok pingviner.«
Vi vil savne hans humoristiske sans.
Præsident Hinckley var virkelig et renæssance-menneske. Han interesserede sig bredt og var ekspert på mange områder. Med opførelsen af Konferencecentret, som i sig selv er et stort minde om præsident Hinckley, har vi set en udvikling og udfoldelse af musik- og teateropførelser i Kirken. Vores tilværelse er blevet bedre på grund af disse kulturelle muligheder, der nu er åbne for os.
Et af de mest vidtrækkende af alt, hvad præsident Hinckley har gjort, og virkeligt et stort fingeraftryk er Kirkens uddannelse. Det storslåede Brigham Young University og udvidelsen af BYU-Idaho, universitetsområderne for BYU-Hawaii og LDS Business College samt seminar og institut kendetegner hans kærlighed til uddannelse og til de studerende. Oprettelsen af Kirkens Selvsupplerende Uddannelsesfond for syv år siden forøger hans minde. Næsten 30.000 studerende i store dele af verden forbedrer nu deres tilværelse på grund af de fantastiske muligheder, som uddannelse giver.
Måske mindre forstået, men af væsentlig betydning i Kirkens administration, er præsident Hinckleys oprettelse af kvorummer af halvfjerdsere som ét af de præsiderende kvorummer i Kirken. Øgning af antallet af kvorummer og firdobling af antallet af medlemmer af De Halvfjerds imødekommer Kirkens vækst og administration og opfylder skriftens mandat om, at De Tolv nu kan, når de »har brug for hjælp … rette anmodning til de halvfjerds, frem for til nogen anden, om at udfylde de forskellige kald til at prædike og forvalte evangeliet.«2
Det måske mest personlige og mest huskede indtryk af præsident Hinckley er hans kærlighed til mennesker. Alle i denne store verdensomspændende forsamling har sikkert et særligt minde om præsident Hinckley. Jeg håber, at min tale kan repræsentere nogle få af jeres tanker – hvis I havde mulighed for at udtrykke dem her i dag.
Lad mig fra hvert eneste primarybarn, ung, unge voksne, medlem og ven sige: Tak, præsident Hinckley. Tak for dit trofaste liv i Herrens tjeneste. Tak for dit eksempel på retskaffenhed og urokkelighed. Tak for din visdom og dømmekraft. Tak for dine taler, bøger og inspirerede råd.
Tak for dit urokkelige vidne om profeten Joseph Smiths kaldelse. Tak for dit vidnesbyrd og lærdomme om vor himmelske Fader og vores forhold til ham som hans åndelige sønner og døtre. Tak for dit vidnesbyrd om Jesus Kristus.
Tak for de indtryk du har efterladt. Tak fordi du lod os vide, at du elskede os. Vi er bedre på grund af dig. Lad mig også sige tak til familien Hinckley for at dele deres far og bedstefar med os.
Kære præsident Hinckley, vi har som på en scene set dig blive ældre. Må du nu nyde et evigt fællesskab med din elskede Marjorie, andre i familien og tidligere ledere i Kirken.
Præsident Hinckley, vi elsker dig. I Jesu Kristi navn. Amen.