Sang og historiefortælling
Da min hustru, Sandra, og jeg blev kaldet til at tjene i Durban-missionen i Sydafrika, kiggede vi os om efter et samfundsorienteret tjenesteprojekt. Jeg havde været medlem af Mormontabernakelkoret i over 20 år, og min hustru, der er bibliotekar, havde læst historier på en lokal skole. Da vores missionspræsident besluttede at indlede missioneringen i et nærliggende byområde, vidste vi, at det var vores chance.
Vi besøgte området og erfarede, at der ikke var nogen skolebiblioteker, kun et lille bibliotek inde i byen. De unge ældster præsenterede os for bibliotekslederen. Vi fortalte hende, at vi gerne ville læse historier for børnene en gang om ugen. Hun var noget skeptisk, men efter en smule overvejelse, gik hun med til at fortælle andre om det og lade os prøve.
Den første dag kom der fem børn. Lidt efter lidt kom der flere. Efter flere måneder fik vi hjælp af en ung kvinde, et nyt medlem, som talte både engelsk og zulu. Tilstedeværelsen ved historielæsningerne voksede, og bibliotekslederen og forældrene var meget begejstrede for det.
Zuluerne elsker at synge, så vi føjede enkle sange og rim til vores program. Da vores mission gik på hæld, havde vi to eller tre ugentlige historieoplæsninger, hvor flere end 100 børn deltog. Sikke en velsignelse det var, når vi mødte børnene andre steder og hørte dem synge vores sange eller recitere vore rim for os.
Vi opnåede en anden velsignelse ved vores virke i dette område. Da den lokale menighed voksede, og vi skulle bruge et nyt sted at afholde vores søndagsmøder, insisterede bibliotekslederen på, at vi skulle anvende biblioteket, ganske gratis.
Vi er så taknemlige for, at Herren hjalp os med at finde måder at anvende vore talenter på, så vi kunne tjene i lokalsamfundet og være med at åbne et nyt missionsområde.