Uddannelse og de sidste dages hellige
Tilegnelse af kundskab er en livslang, hellig aktivitet, som glæder vor himmelske Fader og fremmes af hans tjenere.
»Den, der trænger ind på kundskabens domæne, må nærme sig den, sådan som Moses nærmede sig den brændende busk; man står på hellig grund; man stræber efter det, der er helligt,« sagde præsident J. Reuben Clark jun. (1871-1961), et medlem af Det Første Præsidentskab, da han talte ved indsættelsen af en ny rektor på Brigham Young University. »Vi skal nærme os denne søgen efter sandhed – på et hvert område af den menneskelige kundskab, ikke blot med ærbødighed, men i en andægtig ånd«.1
Som sidste dages hellige går vi ind for uddannelse, og vi har en filosofi, der forklarer, hvordan og hvorfor vi bør søge den. Vores religiøse tro lærer os, at vi bør søge lærdom ved Ånden, og at vi har en forpligtelse til at anvende vores kundskab til gavn for menneskeheden.
Vores søgen efter sandhed
»[Vores] religion … tilskynder [os] til flittigt at søge efter kundskab,« sagde præsident Brigham Young (1801-1877). »Der findes ikke noget andet folk, som er mere ivrigt efter at se, høre, lære og forstå sandheden.«2
Vores søgen efter sandhed bør være lige så bred som vores livs aktiviteter, og lige så dyb som vores omstændigheder tillader. En veluddannet sidste dages hellig bør stræbe efter at forstå sin tids vigtige religiøse, fysiske, sociale og politiske problemer. Jo større kundskab vi har om himmelske love og jordiske forhold, desto større indflydelse kan vi øve i det godes tjeneste på mennesker omkring os, og desto sikrere vil vi være over for smædende og onde påvirkninger, som kan forvirre og ødelægge os.
I vores søgen efter sandhed må vi søge vor kærlige himmelske Faders hjælp. Hans Ånd kan vejlede og intensivere vores indsats for at lære og øge vores evne til at optage sandhed. Denne indlæring ved hjælp af Ånden er ikke begrænset til klasseværelser eller forberedelse til skoleeksaminer. Det gælder alt, hvad vi foretager os i livet, og hvor som helst vi gør det – i hjemmet, på arbejde og i Kirken.
Når vi søger at modtage og anvende Åndens vejledning i en verden, der drives af trends og dagsaktuelle emner, står vi over for en lavine af ofte fejlagtig og ligegyldig information, som præsenteres af den moderne teknologi. Vi risikerer at ende som det, en iagttager kaldte »›pandekagemennesker‹ – bredt, men tyndt informeret, når vi kobler os ind på det enorme net af informationer, som kan nås ved et enkelt tryk på en knap.«3
Vi bliver også bombarderet af populære studieværter, tv-psykologer, modemagasiner og mediekommentatorer, hvis forvrængede værdier og tvivlsomme metoder kan forlede vores holdninger og påvirke vores adfærd. For eksempel har præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) sagt: »Der har aldrig været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor kvinders og mænds rolle har været mere forvirret«4
I dette tilfælde kan forvirring, mismod og manglende selvsikkerhed begynde at nedbryde vores tro og vende os bort fra Frelseren og fra opbyggelsen af hans rige på jorden. Hvis vi bygger vores beslutninger på trends og verdslig vejledning, »slynges og drives [vi] hid og did af hver lærdoms vind, ved menneskers terningkast, når de med snedighed fører os på lumske afveje« (Ef 4:14).
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, der ikke er påvirket af folkestemningen, forkynder principper. Forskellen er slående. Trends, mode og pop-ideologi er flygtig og kortvarig. Principper fungerer som ankre af sikkerhed, vejledning og sandhed. Hvis vi knytter vore idealer og kurs til lærdomme og principper, så som tro på Herren Jesus Kristus og lydhørhed over for profeten, har vi en fuldstændig pålidelig og uforanderlig rettesnor til livets beslutninger.5
Vi har ikke grund til at frygte. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Herren ved både, hvad han har brug for, at I gør, og hvad I har brug for at vide. Han er god og han er alvidende. Så I kan med sikkerhed forvente, at han har beredt muligheder for, at I kan lære og forberede jer til at tjene. I vil ikke fuldt ud kunne erkende disse muligheder … Men når I sætter det åndelige først i jeres liv, bliver I velsignet med at føle jer vejledt mod sikker viden, og I bliver motiveret til at arbejde hårdere.«6
Personlig værdighed
Vores indsats for at lære skal kombineres med personlig værdighed for at vi kan modtage Helligåndens vejledning. Vi skal undgå seksuel urenhed, pornografi og afhængighed såvel som negative følelser over for os selv eller andre. Synd jager Herrens Ånd bort, og når det sker, er Åndens særlige oplysning borte, og lærdommens lys flakker.
I nyere åbenbaring har vi et løfte om, at hvis vores øjne alene er henvendt på Guds herlighed, som omfatter personlig værdighed, vil »hele [vores] legeme blive fyldt med lys, og der skal ikke være noget mørke i [os]; og det legeme, der er fyldt med lys, fatter alting« (L&P 88:67).
Vi kan bekræfte dette evige princip umiddelbart ved personlig erfaring. Tænk tilbage på et tidspunkt, hvor du var vred, stridbar eller trættekær. Kunne du studere effektivt? Modtog du nogen oplysning i den periode?
Synd og vrede formørker sindet. De skaber en tilstand, som er i modstrid med det lys og den sandhed, der karakteriserer intelligens, som er Guds herlighed (se L&P 93:36). Omvendelse, som kan rense os fra synd gennem Jesu Kristi sonoffer, er derfor et vigtigt skridt langs lærdommens sti for alle dem, der søger lys og sandhed ved Helligåndens undervisende kraft.
Vi er ufuldkomne væsner, men enhver af os kan stræbe efter at blive mere værdig til Åndens følgeskab, som kan øge vores personlige dømmekraft og berede os til bedre at kunne forsvare sandheden, modstå socialt pres og at øve positive bidrag.
Uddannelse
I vores uddannelsesmæssige valg bør vi berede os på at kunne forsørge os selv og dem, der måtte blive afhængige af os. Det er nødvendigt, at vi besidder efterspurgte færdigheder. Uddannelse er afgørende for personlig tryghed og velbefindende.
Vor himmelske Fader forventer, at vi benytter vores handlefrihed og inspiration til at granske os selv og vore evner og beslutte os for den uddannelsesmæssige kurs, vi bør følge. Det er især vigtigt for unge mennesker, som har fuldført deres gymnasietid og missionærtjeneste og nu skal beslutte sig for en videregående uddannelse og jobmuligheder. Eftersom de valg, mænd og kvinder står over for, kan være forskellige, begynder vi med at trække på vore forskellige erfaringer, som vi mener er typiske for mange sidste dages hellige.
Ældste Oaks: Som det er tilfældet for de fleste unge mænd var min formelle uddannelse intens, vedvarende og motiveret af behovet for at være i stand til at forsørge en familie. Efter college læste jeg videre på universitetet. Dette blev finansieret af deltidsarbejde og lån, der skulle tilbagebetales med de øgede indtægt, som min uddannelse ville skaffe mig. Undervejs blev jeg gift, og vi begyndte at få børn. Forsørgelsen af en hustru og det øgede ansvar for en familie fremmede min indsats i skolen og gav mig en stærk motivation til at tage min eksamen og komme i gang med mit livsværk. Da min formelle uddannelse var overstået, afsatte jeg noget af min nyfundne fritid til videreuddannelse inden for mit fag og til yderligere læsning inden for områder af Kirkens historie, som jeg længe havde villet studere.
Søster Oaks: Kvinders uddannelsesmæssige vej og erfaring er ofte meget forskellig fra mænds. Jeg voksede op i en tid, hvor kvinder kun syntes at have to muligheder for at forsørge sig selv – som lærer eller sygeplejerske. Mit »problem« var, at jeg aldrig overvejede nogen af dem. At forsørge mig selv økonomisk var noget, som jeg hverken betragtede som muligt eller nødvendigt. Jeg elskede at lære, og jeg forstod at arbejde, ja, faktisk så elskede jeg at arbejde. Jeg havde mange sommerferiejobs, og jeg klarede mig godt i skolen. Da jeg fik øjnene op for den kendsgerning, at jeg blev nødt til at forsørge mig selv fuldt ud, blev jeg bange, ja, nærmest handlingslammet, af de uforudsete udfordringer, som syntes at tårne sig op foran mig. Jeg havde ikke nogen egentlig erhvervserfaring. Mine humaniorastudier havde fyldt min sjæl, men nu skulle jeg fylde min tegnebog.
Jeg begyndte på en videregående skole for at få en uddannelse, så jeg kunne forsørge mig selv. Jeg nød hvert eneste øjeblik, hvor jeg lærte nye ideer at kende og opdagede mine egne evner. Hvor jeg tidligere havde følt mig genert og noget sårbar, følte jeg mig nu dygtig og i stand til at klare tilværelsen på egen hånd.
Skilleveje
Vi ved, at intet er mere frustrerende end ikke at vide, hvad man skal stille op med sin fremtid, men intet er mere personligt berigende end at opdage sine egne evner. Læs jeres patriarkalske velsignelse, overvej jeres naturlige anlæg og talenter og gå så i gang. Tag det første skridt, så åbner dørene sig. Da søster Oaks for eksempel begyndte at læse engelsk litteratur, drømte hun ikke om, at det skulle føre hende til et stort forlag i Boston. Da ældste Oaks læste til revisor, regnede han ikke med, at det skulle føre ham videre til jurastudier på Brigham Young University og derfra videre til Utahs højesteret. Hos Gud »virker [alt] sammen til gode« for os (Rom 8:28), og den uddannelse, vi opnår, kommer i små skridt, efterhånden som vores liv udfolder sig.
Vi skal vælge vores uddannelse med omhu, for lærdom har evig holdbarhed, og al nyttig kundskab, visdom eller det »intelligensniveau«, vi opnår i dette liv, »opstår … sammen med os i opstandelsen« (L&P 130:18).
Det er foruroligende, at så mange, især kvinder, tvivler på deres egne evner til at opnå fremgang. I en tale fra marts 2005 til de kvindelige studerende, som læser matematik, naturvidenskab og ingeniørfag, sagde BYU’s rektor, ældste Cecil O. Samuelson jun. Fra De Halvfjerds: »En af jeres professorer har bemærket over for mig … at nogle af jer har mindre tillid til egne evner og fremtidsudsigter end jeres mandlige medstuderende, selv om alle kendsgerninger antyder, at det slet ikke er berettiget. I skal erkende jeres talenter, færdigheder, anlæg og stærke sider og ikke være forvirret med hensyn til de gaver, som Gud har givet jer.«7
Kvinder kan især møde negative påvirkninger, når de stræber efter en professionel karriere. En ung søster, som var sidst i tyverne og stod over for at skulle forsørge sig selv, skrev og bad om et råd. Hun betroede os, at hun havde talt med en kirkeleder om at studere jura, og det havde han forsøgt at tale hende fra. Vi kender ikke hendes evner eller begrænsninger; det råd, hun modtog, kan være baseret på dem eller på særlig inspiration i forbindelse med hendes situation. Men hendes beslutsomhed lyste ud af brevets sider, og det stod klart, at hun burde rådes til at nå sit fulde potentiale.
Præsident Thomas S. Monson sagde i sit budskab til kvinderne ved Hjælpeforeningens årlige møde den 29. september 2007: »Bed ikke om opgaver, der lever op til jeres evner, men bed om evner, der lever op til jeres opgaver. Så vil udførelsen af jeres opgaver ikke være et mirakel, men I vil være miraklet.«8
Vi advarer om, at med behovet for at fuldføre skolen og skabe økonomisk tryghed kan både mænd og kvinder fristes til at nedprioritere ægteskabet. Det er evig kortsynethed at følge en professionel kurs, som gør en utilgængelig for ægteskab, som har evig værdi, bare fordi det ikke passer ind i den professionelle timing, som er en verdslig værdi.
En god ven tog med sin datter ud for at se på universiteter i det østlige USA. Hendes meget studiemotiverede og talentfulde datter vidste, at ved at vælge den skole, som stod øverst på hendes liste, ville hun opbygge en enorm studiegæld. Ofte er den bedste uddannelse værd at betale for, men i dette tilfælde bad datteren og følte, at skønt den store gæld måske ikke ville hindre hende i at gifte sig, så kunne den muligvis hindre hende i at holde op med at arbejde, så hun kunne gå hjemme hos sine børn. Vær kloge. Vi er alle sammen forskellige. Hvis I søger Herrens råd, fortæller han jer, hvad der er bedst for jer.
Hunger efter at lære
Ældste Jay E. Jensen fra De Halvfjerds Præsidium har sagt, at vi altid bør »bevare en lærenem og udviklingsivrig indstilling«.9 Den indstilling må skærpes af et ønske om at lære, der igen styres af evige prioriteter.
Udover at øge vores faglige kvalifikationer bør vi stræbe efter at lære, hvordan man bliver mere følelsesmæssig tilfreds, bedre rustet i personlige forhold og bedre forældre og borgere. Der er få ting, som er mere tilfredsstillende og sjovt end at lære noget nyt. Man kan opnå stor glæde, tilfredsstillelse og økonomisk fordel ved det. En uddannelse er ikke begrænset til formelle studier. Livslang indlæring kan øge vores evne til at værdsætte og nyde vores omverdens indretning og skønhed. Den form for indlæring går dybere end til bøger og selektiv brug af ny teknologi, såsom internettet. Det omfatter kunstneriske tiltag. Det omfatter også erfaringer med mennesker og steder, samtaler med venner, besøg på museer og koncerter og muligheder for tjeneste. Vi bør udvikle os og nyde rejsen.
Vi kan være nødt til at kæmpe for at nå vore mål, men vore kampe kan give lige så meget udvikling som vores indlæring. Den styrke, som vi udvikler ved at overvinde udfordringer, kan vi tage med os i evighederne. Vi bør ikke misunde dem, hvis økonomiske eller intelligensmæssige ressourcer gør det let. Vækst kommer aldrig af det lette, og mennesker, der har det let, bliver nødt til at opleve udvikling gennem andre ofre eller gå glip af de fremskridt, som er selve livets formål.
Men vigtigst af alt så er vi forpligtet til at fortsætte vores åndelige uddannelse ved at studere skrifterne og Kirkens litteratur og ved at komme i Kirken og i templet. Vi beriges, når vi mætter os med ordet, og det øger vores evne til at undervise dem, vi elsker, og bereder os på evigt liv.
Uddannelsens vigtigste mål er at gøre os til bedre forældre og tjenere i riget. I det lange løb er det den udvikling, kundskab og visdom, som vi opnår, der styrker vores sjæl og bereder os på evigheden, ikke karaktererne på vores eksamensbeviser. Det, der hører Ånden til, er det, som er evigt, og vores familieforhold, der er beseglet ved præstedømmets magt, er Åndens vigtigste frugt. Uddannelse er en Guds gave; det er en hjørnesten inden for vores religion, når vi bruger den til gavn for andre.
Til venstre: Foto: Craig Dimond; til højre: fotoillustrationer: John Luke, Matthew Reier og Christina Smith
Fotoillustrationer: Robert Casey, Marina Lukach og Craig Dimond
Fotoillustrationer: Matthew Reier, Craig Dimond og Christina Smith
Indlæring ved hjælp af Ånden er ikke begrænset til klasseværelser eller forberedelse til skoleeksaminer. Det gælder alt, hvad vi foretager os i livet, og hvor som helst vi gør det – i hjemmet, på arbejde og i kirken.
En uddannelse er ikke begrænset til formelle studier. Livslang indlæring kan øge vores evne til at værdsætte og nyde vores omverdens indretning og skønhed.