2009
Lær af profeten Joseph
April 2009


Lær af profeten Joseph

Sue Barrett, Kirkens tidsskrifter

En af vore yndlingsfamilieaftener var, da vi spillede historien om Joseph Smith og det første syn. Jeg fortalte historien, og så fremførte mine børnebørn den og spillede rollerne som præsterne og Joseph Smith. Jeg tegnede nogle papirtræer, der gjorde det ud for den hellige lund og satte dem op på væggen med tape i et hjørne af stuen, jeg skrev nogle navneskilte med »Præst« til præsterne og stillede en stol frem med en bibel, som »Joseph« kunne studere i.

Hver af præsterne sagde til Joseph: »Min kirke er den rigtige. Slut dig til min kirke, Joseph.« Og Joseph svarede: »Jeg ved nu ikke« eller »Jeg må tænke over det«. Da alle præsterne havde talt til Joseph, satte han sig i stolen og læste Jakobs Brev 1:5 højt. Så gik han ud i »lunden« og knælede for at bede. Ingen spillede rollerne som vor himmelske Fader eller Jesus Kristus, og vi var alle sammen ærbødige, mens hver »Joseph« gik ud i lunden for at bede. Hvert barn fik lov til at være en præst og Joseph.

Derefter talte vi om, hvad Joseph Smith lærte ved det første syn, om hvordan vi får svar på bønner, selv om vi ikke ser syner, og om hvordan skrifterne kan vejlede os.