2009
Læsefærdighedens gave
April 2009


Læsefærdighedens gave

Vores ældste søn elskede børnehaven og syntes at klare sig godt i skolen. Men i første klasse stod det klart for os, at han ikke læste. Han kunne læse nogle få ord her og der, men havde svært ved selv begynderlæsning. Månederne gik, men vores søns læsefærdighed syntes ikke at blive bedre. Min mand og jeg blev stadigt mere bekymrede.

En dag huskede jeg noget, som min missionspræsident havde lært mig mange år tidligere. Jeg var blevet kaldet til en fremmedsproget mission. Det var en udfordring på forskellige niveauer for hver eneste missionær at lære russisk, og vores missionspræsident rådede os til at læse i en russisk udgave af Mormons Bog hver dag. Han lovede os, at kraften i Mormons Bog ville være en hjælp os til at forbedre vores russiskfærdigheder. Han havde ret. Med tiden blev jeg bedre til både at tale og forstå sproget, og mit vidnesbyrd styrkedes.

Flere år efter min mission tænkte jeg: »Hvis det virkede for mig på russisk, kunne det så ikke virke for min søn på engelsk?« Efter at have fortalt min søn om min kamp for at lære russisk og min missionspræsidents råd, udfordrede min mand og jeg ham til at læse på egen hånd i Mormons Bog hver dag. Han brugte tid på at understrege ordene Gud og Herren, når han stødte på dem på siderne. Snart kunne han gå videre til Jesus. Og derefter udpegede han ord, han havde set, og spurgte, hvad de betød. Han var flittig med sin daglige læsning, og ved årets afslutning oversteg hans resultater vore forventninger.

I dag går vores søn i sjette klasse. Han er en enestående læser og fortæller sine fem yngre søskende om den gave, som han modtog ved at læse i Mormons Bog. Hvert af vore børn har udviklet gode læsefærdigheder og vanen med at læse i Mormons Bog. De begynder at føle sandhedens stærke ånd, samtidig med at deres vidnesbyrd vokser.